Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind

TENDENSER: Kan man tappe ind i en tendens og bruge det til at fremme sin sag? Det har Folkekirkens Nødhjælp gjort med Wefood, hvor de kæmper mod madspild og sender penge til nødhjælpsarbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det vrimler med tendenser, og hvad der trender i dag, er måske helt væk om et halvt år.

En trend, der dog ser ud til ikke at forsvinde inden for den nærmeste fremtid, er kampen mod madspild.

Ifølge Miljøstyrelsen spilder danskerne intet mindre end hele 715.000 ton mad årligt.

Den tendens har Folkekirkens Nødhjælp tappet ind i. Det var nu ikke et resultat af en kalkuleret vurdering af tilgængelige trends, men nærmere snakken om en god idé, som fik luft under vingerne.

Flere om kampen mod madspil
I februar 2016 kom Wefood til verden – helt præcist på Amager. Kun ni måneder efter åbnede endnu en Wefood, på Nørrebro i København, og i slutningen af maj smækker de dørene op for deres tredje butik. Denne gang rammer de Aarhus.

De mange frivillige har i løbet af Wefoods første to leveår haft en omsætning på 3,2 millioner kroner og solgt mere end 250 tons overskudsvarer.

"Mange danskere ved allerede, at der er et problem med madspild, og det har uden tvivl givet os en fordel," fortæller leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen.

Men det har ikke kun været en fordel, at forbrugerne kender til problematikken med madspild. Det har også været afgørende for Wefoods eksistens, at samarbejdspartnerne også kendte til det.

"Hvis vi både skulle kontakte mulige samarbejdspartnere og høre, om de gerne vil hjælpe, og samtidig fortælle dem om problematikken, så havde vi haft det svært," forklarer Thomas Mølgaard Andersen og fortsætter:

"Jeg tror desuden også, at det har givet et godt løft, at vi har haft et bredt samarbejde fra begyndelsen. Hvis man forestiller sig, at vi hos Folkekirkens Nødhjælp synes, at Wefood kunne være smart at lave, og vi først derefter involverede fødevareindustrien, som måske ikke var enige i problemstillingen, så var det aldrig gået."  

Samarbejde og vidensudveksling har været alfa og omega for Wefood, fortæller Thomas Mølgaard.

De har blandt andet fra idéudviklingsstadiet fået en masse information fra ngo'en FødevareBanken i forbindelse med det at arbejde med overskudsmad.

Og når det kom til omtale, har Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen og kampagnen Stop Spild Af Mad, også været en stor hjælp.

"Jeg tror, at vi som organisation ikke kan kigge tilbage og helt præcist sige, det var sådan her, vi gjorde, og det er sådan, vi gør det igen. Mere styret har det her forløb heller ikke været i idéfasen," fortæller leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen.




Kritiske forbrugere
Wefood står til at åbne deres tredje forretning på to år, og anser projektet som en succes.

Sophie Esmann Andersen, lektor ved institut for erhvervskommunikation, Aarhus Universitet, påpeger, at Folkekirkens Nødhjælp ud over at ramme ned i en generel forøget bevidsthed omkring bæredygtighed samtidig også rammer forbrugerne, der i stigende grad er blevet mere kritiske.  

"Man ser i højere grad et forsøg fra organisationer og virksomheders side på at tage ideologisk og social stilling til problemer og tale direkte til den kritiske forbruger," forklarer Esmann Andersen og fortsætter:  

"Der, hvor Wefood bliver interessante, er, at forbrugeren vil opleve det som en reel forholden sig til den her problemstilling. Det er ikke bare tom snak på Facebook, hvor man skriver "Vi bør gøre noget" og høster likes. Med Wefood gør de noget konkret, og man får samtidig mulighed for at donere penge til de fattige lande på den måde."

Leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen, er slet ikke i tvivl.

"Jeg kan bekræfte, at det har givet projektet medvind, at opmærksomheden på madspild i Danmark er så stor, det er der ingen tvivl om".

Forrige artikel På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video”
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.