Tre forretninger på to år: Fokus på madspild har givet Wefood medvind

TENDENSER: Kan man tappe ind i en tendens og bruge det til at fremme sin sag? Det har Folkekirkens Nødhjælp gjort med Wefood, hvor de kæmper mod madspild og sender penge til nødhjælpsarbejde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det vrimler med tendenser, og hvad der trender i dag, er måske helt væk om et halvt år.

En trend, der dog ser ud til ikke at forsvinde inden for den nærmeste fremtid, er kampen mod madspild.

Ifølge Miljøstyrelsen spilder danskerne intet mindre end hele 715.000 ton mad årligt.

Den tendens har Folkekirkens Nødhjælp tappet ind i. Det var nu ikke et resultat af en kalkuleret vurdering af tilgængelige trends, men nærmere snakken om en god idé, som fik luft under vingerne.

Flere om kampen mod madspil
I februar 2016 kom Wefood til verden – helt præcist på Amager. Kun ni måneder efter åbnede endnu en Wefood, på Nørrebro i København, og i slutningen af maj smækker de dørene op for deres tredje butik. Denne gang rammer de Aarhus.

De mange frivillige har i løbet af Wefoods første to leveår haft en omsætning på 3,2 millioner kroner og solgt mere end 250 tons overskudsvarer.

"Mange danskere ved allerede, at der er et problem med madspild, og det har uden tvivl givet os en fordel," fortæller leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen.

Men det har ikke kun været en fordel, at forbrugerne kender til problematikken med madspild. Det har også været afgørende for Wefoods eksistens, at samarbejdspartnerne også kendte til det.

"Hvis vi både skulle kontakte mulige samarbejdspartnere og høre, om de gerne vil hjælpe, og samtidig fortælle dem om problematikken, så havde vi haft det svært," forklarer Thomas Mølgaard Andersen og fortsætter:

"Jeg tror desuden også, at det har givet et godt løft, at vi har haft et bredt samarbejde fra begyndelsen. Hvis man forestiller sig, at vi hos Folkekirkens Nødhjælp synes, at Wefood kunne være smart at lave, og vi først derefter involverede fødevareindustrien, som måske ikke var enige i problemstillingen, så var det aldrig gået."  

Samarbejde og vidensudveksling har været alfa og omega for Wefood, fortæller Thomas Mølgaard.

De har blandt andet fra idéudviklingsstadiet fået en masse information fra ngo'en FødevareBanken i forbindelse med det at arbejde med overskudsmad.

Og når det kom til omtale, har Selina Juul, stifter af forbrugerbevægelsen og kampagnen Stop Spild Af Mad, også været en stor hjælp.

"Jeg tror, at vi som organisation ikke kan kigge tilbage og helt præcist sige, det var sådan her, vi gjorde, og det er sådan, vi gør det igen. Mere styret har det her forløb heller ikke været i idéfasen," fortæller leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen.




Kritiske forbrugere
Wefood står til at åbne deres tredje forretning på to år, og anser projektet som en succes.

Sophie Esmann Andersen, lektor ved institut for erhvervskommunikation, Aarhus Universitet, påpeger, at Folkekirkens Nødhjælp ud over at ramme ned i en generel forøget bevidsthed omkring bæredygtighed samtidig også rammer forbrugerne, der i stigende grad er blevet mere kritiske.  

"Man ser i højere grad et forsøg fra organisationer og virksomheders side på at tage ideologisk og social stilling til problemer og tale direkte til den kritiske forbruger," forklarer Esmann Andersen og fortsætter:  

"Der, hvor Wefood bliver interessante, er, at forbrugeren vil opleve det som en reel forholden sig til den her problemstilling. Det er ikke bare tom snak på Facebook, hvor man skriver "Vi bør gøre noget" og høster likes. Med Wefood gør de noget konkret, og man får samtidig mulighed for at donere penge til de fattige lande på den måde."

Leder af genbrug og Wefood, Thomas Mølgaard Andersen, er slet ikke i tvivl.

"Jeg kan bekræfte, at det har givet projektet medvind, at opmærksomheden på madspild i Danmark er så stor, det er der ingen tvivl om".

Forrige artikel På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen På Instagram sætter Kræftens Bekæmpelse ansigt på sygdommen Næste artikel Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video” Folkekirkens Nødhjælp om newsjacking: “Vi tjente en kvart million på curling-video”
  • Anmeld

    Preben Brandt · Formand, projekt UDENFOR

    Udokumenterede påstande om egoisme-NGO'er

    Det var med stort ubehag, at jeg læste artiklen om Impact-alliancen 'Hjem til alle'. Jeg finder det i den grad nedladende, at Vibe Klarup finder sig ret til at kalde de organisationer, der ikke underlægger sig alliancens ideologi for egoisme organisationer. Hvor i alverden ved hun det fra og hvordan vil hun dokumentere det?
    Alliancen og dens sponsor Bikubenfonden har naturligvis ret til at gøre som de vil og at tro på egne evner som de eneste, der har set lyset. Det skal jeg ikke blande mig i.
    Men, gennem de mange år hvor jeg har beskæftiget mig med mennesker, der er i en social position som hjemløse og med det sociale fænomen hjemløshed har jeg mødt et stort fortal af de organisationer rundt om i landet, der gør en indsats for hjemløse. Nogle er bedre end andre til at varetage den indsats de får midler til. Nogle vil bare hjælpe den enkelte borger. Andre indgår i samarbejde med hinanden og ikke mindst med kommunale myndigheder. Andre sætter igen og igen en dagsorden gennem at deltage i den offentlige debat. Det er arrogant at tale ilde om dem, uden i det mindste at have en dokumentation at fremlægge.
    At antallet af hjemløse derved ikke er reduceret skyldes mange ting, men jeg har med min erfaring svært ved at tro - kan jeg jo så sige tilbage - at et dominerende og bedrevidende konsortium kan gøre det bedre. Måske tværtimod.

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet

Grundig forberedelse er et must, når der skiftes ud i topledelsen. Og når bolden ruller, skal man holde sig til planen. Ellers risikerer man, at korthuset falder sammen, fortæller tidligere direktør i Ungdomsbureauet Olav Hesseldahl.

Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år

Sådan afgør du, om din organisation skal til Folkemøde i år

Mulighederne til årets Folkemøde er stadig uklare, og mange organisationer tøver med at melde sig til. Benjamin Rud Elberth fortæller her, hvem der efter hans vurdering får værdi af at deltage fysisk, og hvem der bør tage til digital demokratifest.