Borgersamlinger eller borgerting?
På dansk skelner vi mellem borgersamlinger og borgerting. Her får du først definitionen på de to deliberative demokratiformater: 

Et borgerting er et permanent borgerorgan med løbende udskiftning af borgere, der rekrutteres på baggrund af en bred borgerlodtrækning.

Et borgerting består typisk af 99 personer og kan i princippet arbejdet med en lang række meget forskellige spørgsmål og vil ofte rådgive nationale regeringer.

En borgersamling er et midlertidigt borgerorgan, der opløses igen, når borgersamlingens anbefaling er givet videre til de folkevalgte.

En borgersamling har typisk ét eller flere specifikke emner, de behandler. Borgersamlinger er især oplagt til kommuner og består typisk af 36 borgere. 

De udvalgte borgere i borgersamlingen forpligter sig på at mødes over 20 timer, fordelt over minimum fire samlinger. Undervejs vil eksperter blive inddraget for at bringe viden til samlingen.

Målet er at drøfte og finde svar på den udfordring, eksempelvis kommunen ønsker input til. 

I det følgende fokuserer vi på, hvordan man bedst skruer sin borgersamling sammen og giver den optimale arbejdsbetingelser. 

Læs mere om We Do Democracy og borgersamlinger her.

Fase 1. Forpligtelse
Inden man som eksempelvis kommune igangsætter sin borgersamling, skal kommunen give borgersamlingen reel handlefrihed og samtidig forpligte sig til at inddrage borgernes anbefalinger i de endelige beslutninger. 

Politikerne afgiver altså ikke deres beslutningskraft, men forpligter sig til at give borgerne handlefrihed, mandat til at agere uafhængigt af politiske dagsordener og forpligter sig på at modtage og svare konkret på borgernes anbefalinger.

Borgerne opnår et formelt mandat som ”hverdags-eksperter” på linje med eksempelvis faglige udvalg, forklarer Johan Galster: 

“Når du nedsætter en borgersamling, afgiver du som kommune lidt af den klassiske kontrol. Til gengæld får du stærke og velovervejede borgerdrevne anbefalinger, der kan inspirere til at træffe modige beslutniger på tværs af partiskel.”

Tre råd til politikerne
Her har du Johan Galsters tre gode råd til politikere:

1. Udvælg et spørgsmål til borgerne, hvor du er oprigtig nysgerrig efter at få et nuanceret borgerperspektiv. Noget, der kan bruges, udvider perspektivet og stiller skarpt på nye fælles løsninger. Udfordringer, der stort set er klappet af politisk, er selvsagt mindre gode. 
2. Lige så meget energi, der omsættes i at designe den gode borgersamling og det stærke mandat, lige så meget opmærksomhed skal man som politiker have på, hvordan man modtager, behandler og omsætter borgernes anbefalinger. Resultatet skal gerne give stærkere fælles løsninger og flere, der har lyst til mere demokrati.
3. Borgersamlinger er ikke et alternativ til det repræsentative system. Det er et supplement, der udvider vores demokratiske værktøjskassen og styrker din rolle som politiker. Brug din position med overskud til at give borgerne og formatet opbakning, opmærksomhed og anerkendelse, så flere får lyst til at engagere sig i demokratiet og bringe politikere, system og borgere tættere på hinanden.

I denne fase skal man også nøje overveje, hvordan og hvem der formulerer det eller de spørgsmål, som borgertinget skal behandle. 

“Borgersamlinger fungerer godt, når du står med problemstillinger, man ikke bare kan svare ja eller nej til. Det kan være spørgsmål om infrastruktur, velfærd, byudvikling eller sundhed. Emner eller udfordringer, der berører os som samfund bredt set, egner sig særligt godt.” 

Fase 2. Rekruttering til din borgersamling
Borgersamlingens styrke ligger i, at du sammensætter et panel af deltagere, der afspejler din kommunes borgere.

For at finde den rette sammensætning sender man først en bred invitation ud til alle over 16 år via eksempelvis e-boks. Blandt dem, der svarer positivt tilbage, udvælges panelet tilfældigt ved lodtrækning.

Dog med den vigtige pointe, at lodtrækningen er stratificeret for at sikre, at borgersamlingen reelt afspejler befolkningen på køn, alder og andre parametre, der er relevante i forhold til den problemstilling, der skal behandles.

Tilbage står du med det, Johan Galster kalder “en bouillonterning” af byens eller kommunens borgere.

We Do Democracy samarbejder med analysebureauet Analyse og Tal til at forestå selve lodtrækningen, så der også på dette niveau er en uafhængighed i udvælgelsen.

“Mange ser det som et værditilbud at være med. Jeg har oplevet folk, der blev rørt, når vi over telefonen fortalte, at de var udvalgt. Andre borgere siger “jeg går til demokrati om lørdagen”. Der er selvfølgelig også frafald, når man først kommer i gang. Men jeg oplever, at langt de fleste kan se værdien i arbejdet, og at de bliver vækket demokratisk af at være med,” siger Johan Galster.

Fase 3. Tredjepartssekretariat 
For at borgersamlingen har fornemmelsen af, at de frit kan komme med løsningsforslag uden indblanding fra kommunens forvaltning og det politiske lag, skal et uafhængigt tredjepartssekretariat som eksempelvis We Do Democracy sikre et armslængdeprincippet.

Derfor skal man lave en tredjepartsaftale.

Tredjepartssekretariatet skal blandt andet sørge for, at den viden og de eksperter, der skal bistå borgerne i processen, er uafhængige og upartiske.

Hertil skal borgerne værnes mod at blive unødigt påvirket af politikere, lobbyister og interesseorganisationer.

“I de første møder er der en grundviden, man skal have, for at kunne tage stilling til de her komplekse spørgsmål om eksempelvis miljø eller byplanlægning. Her benytter vi en uafhængig ekspertgruppe, der knyttes til borgersamlingen. Det skal sikrer, at de stemmer, der hives ind, er uafhængige og bringer valid viden,” siger forklarer Johan Galster og uddyber: 

“Efter de første møder spørger vi borgerne, hvad de ikke har fået belyst? Det er derefter ekspertgruppens opgave at finde relevante eksperter og fagpersoner, der kan belyse de blinde vinkler, som borgersamlingen påpeger.”

Fase 4. Facilitering
Det er vigtigt, at borgersamlingen under processen får nok viden og også udfordres på egne synspunkter.

Med andre ord handler det om, at man mødes med andre argumenter end lige sine egne. Den facilitatorrolle påtager tredjepartssekretariatet sig også. 

Konkret vil man ved hvert møde inddele borgersamlingen i eksempelvis seks mindre grupper med seks deltagere i hver gruppe.

Også her sikrer man, at modsætninger mødes, så det ikke er seks personer, der typemæssigt ligner hinanden, der sidder ved samme bord.

Næste mødegang vil man sidde til bords med andre borgere for at få nye perspektiver, forklarer Johan Galster:

“Som facilitatorer er det vores opgave at sikre, at alle får taletid - også dem der normalt ikke tager ordet. Det gør vi, fordi vi også vil have deres perspektiv med og lytte til stemmer, der normalt ikke passer ind i den store fællesmængde. Det er vigtigt, for hver borger i gruppen skal jo ses som repræsentanter for rigtig mange andre borgere i samfundet. De er alle sammen udvalgt, fordi vi vil høre, hvad de har på hjerte – og hvordan de alle kan se sig selv i en fælles anbefaling.” 

Fase 5. Anbefaling
Borgerne skal selv skrive det fælles slutprodukt med mulighed for minoritetserklæringer – hvis der ikke kan opnås enighed.

Det er meget vigtigt, at det er borgernes egne ord, der bruges. Derfor skal man bevidst undgå at lade embedsværk eller konsulenter skrive anbefalingerne. 

Det er heller ikke målet at få frem til enighed via eksempelvis en afstemning. Målet er i stedet at lave en reflekteret og nuanceret anbefaling, der indeholder flest mulige perspektiver.

Det giver beslutningstagere og politikere bedst mulig indsigt i, hvilke prioriteringer og vægtninger der har været undervejs. 

“For at hjælpe dette arbejde på vej benytter vi bordværter, der sørger for at træne borgernes demokratisk muskler – ved at lytte, indgå i kompromiser og være uenige sammen. Når borgerne går i gang med at skrive deres anbefalinger, opstår der en dynamik, hvor man hjælper hinanden og finder et fælles sprog,” siger Johan Galster. 

Det er herefter politikernes opgave at tage imod anbefalingerne og svare på dem. Herunder hvad man går videre med nu og her - og hvad der arbejdes med i et længere perspektiv.

Her er det meget vigtigt, at politikerne har et åbent sind og udviser respekt for borgernes bidrag, understreger Johan Galster:

“Folk har jo brugt tid og kræfter på det her. Derfor skal borgerne have en oplevelse af, at anstrengelserne nytter. At de bliver set og hørt som seriøse sparringspartnere.”