Turning Tables har sikret sin fremtid gennem et kreativt kludetæppe af partnere

FORANKRING: I den lille NGO Turning Tables Danmark forsøger man at nytænke sit finansieringsgrundlag. Det giver værdi til projektet, hvis den økonomiske forankring og den sociale forankring er to sider af samme mønt, fortæller medstifter Martin Højland. 

Af Benjamin Alexander Helbo

Hos den Nørrebro-baserede NGO Turning Tables Danmark lever de for kreativitet. Organisationen har siden 2016 turneret Danmark rundt og givet unge i almene boligområder mulighed for at udfolde sig kreativt med at producere alt lige fra film og fotografi til musik og poesi.

De kreative udfoldelser begrænser sig dog ikke til organisationens arbejde “på jorden”, som leder og medstifter Martin Højland kalder arbejdet med de unge. Også når det kommer til forankringen af projektet har den danske afdeling af Turning Tables tænkt i nye baner.

“Der er måske lidt en tendens til, at man tænker forankring udelukkende som økonomisk forankring og ikke social, men vi synes, at økonomisk forankring og social forankring skal hænge tæt sammen. Det gør den for os,” fortæller Martin Højland.

Den lille NGO har store, velkendte samarbejdspartnere som Bikubenfonden, Roskilde Festival og teleselskabet 3Danmark, men det, der for alvor adskiller Turning Tables fra andre NGO’er, er ikke deres store samarbejdspartnere, men de små.

Turning Tables Danmark er nemlig bygget op på det, Martin Højland kalder “en super-ambitiøs differentieret finansieringsmodel”. Det betyder kort sagt, at NGO’ens økonomiske grundlag er stykket sammen af mange forskellige samarbejdspartnere. Lige fra store fonde som Bikubenfonden til lokale partnere, der sponsorer sodavand og slush ice. Det er et meget bevidst valg, fortæller medstifteren.

“Det er en meget stor ting for os, at vi gerne vil forankres i det lokale erhvervs- og kulturliv. Der er så mange aktører derude, der spiller en stor rolle for os. Boligforeningerne, den lokale ungdomsklub, den lokale skole, SSP og de kriminalpræventive indsatser.”

Turning Tables Danmark har derfor sammensat sit finansieringsgrundlag med en række forskellige lokale aktører, der er til stede i de områder, hvor NGO’en arbejder til daglig. Den største bidragsyder er dog Bikubenfonden, der indgik et femårigt samarbejde med Turning Tables i 2019.

Fondssamarbejde gav vokseværk
Turning Tables' danske afdeling har eksisteret i sin nuværende form siden 2017, fortæller Martin Højland. I 2019 fik organisationen for alvor vokseværk grundet et samarbejde med Bikubenfonden, hvor man kunne ansøge om en pulje på ti millioner.  

“Her ville mange andre nok vælge at indsende en ansøgning med et budget på netop ti millioner kroner, men det gjorde vi altså ikke”, siger Martin Højland og uddyber:

“Vi lavede et budget på 23 millioner. Vi lavede et meget, meget større projekt, end der var penge til fra Bikubenfondens side. Og så lavede vi fra start en fuldstændig detaljeret udspecificering af, hvor mange midler vi forventede, at der vil komme i kassen fra andre samarbejdspartnere.” 

Et af Bikubenfondens ønsker for samarbejdet var, at Turning Tables skulle forankres i brede samarbejder på tværs af sektorer. Den udfordring tog organisationen op, og ønsket om brede samarbejder er blevet en definerende del af Turning Tables' danske afdeling.

Det er her, den differentierede finansieringsmodel kommer ind i billedet. Martin Højland forklarer, at Bikubenfonden i projektets første år dækkede to tredjedele af de samlede omkostninger, men i projektets sidste år i 2024 dækker fonden en tredjedel.

Derfor skal Turning Tables løbende ud og finde yderligere finansiering, og den opgave har NGO’en taget meget alvorligt, fortæller Martin Højland. 

“Jeg tror, at det er meget vigtigt at komme tidligt ud af starthullerne. Vi har været i gang med den økonomiske forankring siden dag ét. Man kan ikke bare gå fra 0 til 100. Der er et kæmpe landskab af vidt forskellige kasser af penge, som vi har lært enormt meget om, siden vi startede. Jeg ville slet ikke vide, hvordan vi skulle kunne opbygge den kapacitet i ellevte time, lige inden fondsbevillingen løber ud.

Sæt lighedstegn mellem social og økonomisk forankring
At Turning Tables Danmark har haft fokus på den økonomiske forankring fra første strofe betyder ikke, at man har glemt den sociale forankring. Tværtimod. Ifølge Martin Højland er det nemlig to sider af samme mønt.

“I vores tilfælde er fundraising og den økonomiske forankring knyttet meget tæt til konceptet. Alle de samarbejder, som vi skal etablere med forskellige aktører, dem skal vi etablere, så forankringen også virker for de unge og for boligområdet. Når vi er ude i et boligområde for at finde samarbejdspartnere til finansiering, så er det jo også samarbejdspartnere, som de unge er involverede i at arbejde sammen med,” forklarer Martin Højland og uddyber:

“Eksempelvis løser de unge opgaver med fotodokumentation for lokale partnere, hvilket rejser midler til projektet, men det ligger også direkte i forlængelse af projektets kerneambition om, at de unge vokser gennem det kreative arbejde og det ansvar de løfter." 

Martin Højland understreger, at forankringen gerne må blive så lokal som muligt. Det skaber nemlig et gensidigt fordelagtigt forhold, fortæller lederen og fremhæver en aftale med Brøndby Boligforening, som har bidraget med en million kroner til projektet.

“Når vi skal forankres i boligområderne, så vil vi gerne samarbejde med kommunen, men der er også mange andre aktører, der spiller en større rolle for os,” siger Højland og fortsætter:

“Og for boligselskaberne er det sindssygt meget værd, at vi laver events med de unge, der bliver dækket i de nationale medier. Det er med til at udfordre den stigmatisering, der er af de almene boligområder.”

For Martin Højland er det vigtigt, at Turning Tables’ arbejde først og fremmest giver mening for de unge, men det skal også give mening for samarbejdspartnerne. Både for boligforeningerne og andre lokale partnere, men også for de kommercielle partnere som teleselskabet 3Danmark. Det skaber nemlig ejerskab.

“Vi har haft dage, hvor vi har givet medarbejdere fra 3Danmark mulighed for at komme ud og besøge projektet, ud og tage billeder, ud og have en aktiv rolle. Det har vist sig at have en stor værdi for ledelsen i 3Danmark.”

“Det har lært os, hvad vi skal levere til vores samarbejdspartnere. Jo bedre vi kan integrere det med de unges arbejde, jo bedre hænger det sammen”, fortæller Højland.

Fundraising udvikler organisationens koncept
Turning Tables har mere end 20 samarbejdspartnere. Med en ambition om at favne så bredt følger også et omfattende stykke arbejde. En bredt funderet finansieringsmodel mindsker risikoen, men den øger også arbejdsmængden, fortæller Martin Højland. 

Selvom det kræver store ressourcer at skabe partnerskaber og afsøge samarbejdsmuligheder, så vælger Turning Tables at bruge processen til at udvikle organisationen.

“På den ene side bruger vi mange personaleressourcer på at fundraise, men på den anden side tror jeg, at man skal passe på med at se fundraising som noget, der er løsrevet fra hele organisationsudviklingen og konceptudviklingen. Forestillingen om at fundraisere er nogle, der bare finder penge til de projekter, der arrangeres i en anden afdeling, den fungerer slet ikke hos os,” fortæller medstifteren og fortsætter:

“De, der fundraiser, sidder også konstant og konkret beskriver fremtiden for vores organisation til dem, der gerne skal give os midler. Hver gang vi laver en ansøgning, laver vi en nedskrivning af, hvordan næste års organisation skal se ud. Derfor er fundraising en del af grundkernen i vores organisation, fordi det samtidig er med til at udvikle konceptet.”

Når I bruger mange midler og ressourcer på fundraising, er der så ikke en risiko for, at det koster nogle kræfter, der kunne have været brugt på arbejdet med de unge?

“For os er det meget vigtigt, at økonomisk forankring er lig med social forankring, men det kan jo godt være, at den indstilling viser sig at have slugt for meget af vores tid. At alle de partnersamarbejder ikke var den rigtige vej at gå. Det er noget, vi tænker over, og det kan godt være, at det ikke er det rigtige,” svarer Martin Højland:

“Men jeg tror virkelig på det. Indtil videre går det godt, og indtil videre har det givet rigtig god mening.”

Turning Tables har i en længere periode arbejdet på organisationsudvikling og forankring, men i februar 202, går de ind i næste fase af deres arbejde på jorden. Her forankres deres indsatser permanent i to boligområder, Brøndby Strand og Æblehaven i Roskilde, frem til foreløbigt 2024.

Videre - men kun hvis det giver mening for de unge
For Turning Tables Danmark spiller de mange partnerskaber en vigtig rolle i organisationens fremtidsplaner. Ved at danne gode, gensidigt fordelagtige partnerskaber skaber man også medejerskab i organisationen, og det skal være grundlaget for en udvidelse af projektets tidsramme, fortæller Martin Højland.

“Når vi kommer til 2024 og skal til at snakke om, hvorvidt vi skal fortsætte indsatsen i ti år mere, så er der rigtig mange, der har et aktiv i projektet. Der er rigtig mange forskellige aktører, som vil føle et ejerskab, fordi de har været med til at støtte fra start, og fordi de oplever, at de får nogle andre ting end bare en slutrapport.”

“Det var derfor, vi tænkte, at vi skulle have alle de her aktører med fra start, så vi kan sætte os ned med Bikubenfonden i 2024 og sige, nu er det her lykkedes. Nu skal vi lægge en tiårsplan, for I kan se, at vi har skaffet alle de her penge indtil videre.”

Det altoverskyggende for Turning Tables, understreger Højland, vil dog altid være at gøre en forskel for de unge. Derfor er det heller ikke givet, at projektet skal fortsætte uanset hvad. Kun hvis man gør en forskel.

“Vi skal fortsætte, hvis det er et godt projekt. Hvis det opnår målsætningen om at hjælpe de unge og samtidig gør noget godt for boligområderne. Ellers så skal vi lukke. Vi gør meget ud af at huske, at det er et åbent spørgsmål. At skaffe pengene er jo langt fra nok. Vi skal skabe nogle positive ændringer, sådan er det.”

Forrige artikel Professor om strategi i civilsamfundet: Ambitioner kræver retning Professor om strategi i civilsamfundet: Ambitioner kræver retning Næste artikel Nordea-fondens guide til evaluering skal hjælpe projekter med at skabe værdi for sig selv og andre Nordea-fondens guide til evaluering skal hjælpe projekter med at skabe værdi for sig selv og andre
Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

Sådan kommer du i gang med corporate volunteering

FRIVILLIG I ARBEJDSTIDEN: En stærk fortælling, fleksibilitet og forståelse er vigtigt, når du skal overbevise en virksomhed om at investere tid i dit projekt. Læs med og lær, hvordan du skaber corporate volunteering.

Tre eksempler på corporate volunteering

Tre eksempler på corporate volunteering

INSPIRATION: Mentorordninger, undervisning og en hel fridag til at være frivillig. Corporate volunteering kommer i mange modeller og afskygninger. Her er tre eksempler på, hvordan erhvervslivet hjælper civilsamfundet.

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.