Vildt sommervejr og klimakrise puster til engagement i organisationerne

”Vil du gøre noget for klimaet?” Overskriften med spørgsmålet er det første, man bliver mødt af, når man går ind på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

Opslaget kæder direkte varmerekorderne i Sydeuropa, som har fyldt medierne hen over sommeren, sammen med klimaproblemer i udviklingslandene. Trykker man på 'Hjælp klimaet'-knappen kommer man til en side, som opfordrer til at melde sig som Klimahjælper.

"Der er en kæmpe efterspørgsel på at kunne gøre noget. Vi prøver at give nogle muligheder for at handle," siger pressechef i Folkekirkens Nødhjælp, Poul Kjar.

Klimahjælperne er en af måderne, og ordningen består dels af et fast bidrag, som støtter klimaarbejde i udviklingslandene, dels af støtte til politisk arbejde for den grønne dagsorden både internationalt og i Danmark. Derudover har ordningens nyhedsbrev tips til at gøre hverdagen mere klimavenlig ved for eksempel at begrænse madspild.

Poul Kjar har ikke nogen tal endnu for, hvor mange klimahjælpere kampagnen har givet hen over sommeren, men i huset er man ikke i tvivl om, at den virker.

"Vi har set en stigning hen over sommerferien. Men det er stadig relativt småt," siger han.

Klimaet fylder både internt og eksternt

Den interesse er Folkekirkens Nødhjælp ikke de eneste som mærker. Både i en af landets ældste grønne organisationer, Danmarks Naturfredningsforening (DN), og i en af de nyeste, Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), er det tydeligt, at klimadebatten engagerer folk.

"Det, vi forventer efter den her sommer, er, at flere folk kommer til, og vi vokser. Det har vi også set efter tidligere somre, hvor klimaforandringerne har været tydelige," siger klimaaktivist i DGUB, Caroline Bessermann.

Hun oplever, at mange unge ikke længere føler, det er nok selv at forsøge at leve klimavenligt med for eksempelt genbrugstøj og klimavenlig mad.

"Flere søger handling. Nu er jeg simpelt hen nødt til at gøre noget, også på et strukturelt niveau. At gøre noget individuelt er ikke nok,"  siger hun og sætter ord på tankerne hos de folk, DGUB får ind ad døren.

Også hos Danmarks Naturfredningsforening er der røre i klimaarbejdet.

"Klimakrisen er en af vores generations største udfordringer og den er de seneste år blevet en mere åbenlys trussel, som vi oplever tæt på med mere ekstremt vejr. Vi oplever en forventning om et øget klimaengagement. Det er både en ekstern efterspørgsel men også internt," siger direktør Lars Midtby med henvisning til, at der både er flere henvendelser om at deltage i arrangementer og i medierne, og at klimaspørgsmålet fylder rigtig meget hos ikke mindst de yngre medlemmer.

Organisationen oplever i de her år, at der kommer flere forskellige typer aktive, som dels er yngre, og som dels rækker ud over de traditionelt naturinteresserede. Det er også en udvikling DN selv forsøger at skubbe på med arrangementer målrettet børnefamilier eller for unge, som for eksempel den naturfestival, der samler en større gruppe unge på Langeland i denne uge.

Har justeret politikken

Mens Den Grønne Ungdomsbevægelse mere eller mindre er født ud af klimakrisen, så er både Danmarks Naturfredningsforening og Folkekirkens Nødhjælp ældre organisationer, der oprindelig har haft et helt andet fokus.

Men selv om klimaet er kommet til at fylde mere og mere i DN’s arbejde de senere år, oplever Lars Midtby ikke, at det står i modsætning til det traditionelle naturbevarelsesarbejde.

"Der er en biodiversitetskrise og en klimakrise, og de er stærkt forbundne," siger han.

Det betyder ikke, at der ikke har været interne diskussioner. For når der skal stilles vindmøller eller solcelleanlæg op, så kan klima- og naturinteresser tørne sammen, og det er en udfordring, som foreningen har været nødt til at tage op. Et repræsentantskabsmøde sidste år besluttede derfor at ændre kurs.

"Vi har justeret vores vindmølleopstillingspolitik, så den er blevet mere lempelig. Vi ser på VE-installationer (vedvarende energi-installationer, red.) anderledes end på andre installationer," siger Lars Midtby.

Han understreger, at i de konkrete sager er det stadig en afvejning, som også foretages sammen med organisationens lokale kræfter.

"Så har vi en dialog. Det er meget sjældent, vi har en grundlæggende uenighed," siger han og fremhæver, at energiselskaberne også er blevet bedre til at tage naturhensyn ind i forberedelsen af projekterne, så der i det hele taget er færre konflikter.

Klimakrisen har også betydet en ændring i organisationens politiske arbejde.

"Det betyder, at vi engagerer os bredere. Vi ser tingene i en sammenhæng, og det er der også bred opbakning til," siger Lars Midtby og nævner en ensartet CO2-afgift som en mærkesag for Dansk Naturfredningsforening.

Klima handler også om sult og fattigdom

Den samme retning er Folkekirkens Nødhjælp gået i. En del af klimahjælpernes bidrag går således til politisk arbejde i Danmark, og organisationen har været aktiv på den front i et stykke tid. Folkekirkens Nødhjælp var blandt de 19 NGO’er, som op til regeringsdannelsen i 2019 spillede ud med krav om en ambitiøs klimalov, sammen med DN, DGUB og en række andre grønne organisationer og fagforeninger.

"Det var selvfølgelig en politisk overvejelse at gå ind i," siger Poul Kjar.

Han peger på, at over 40 procent af organisationens arbejde i udviklingslandene i dag er helt eller delvist klimaorienteret. Ikke som resultat af en strategisk beslutning, men som resultat af en naturlig udvikling, hvor man er nødt til for eksempel at satse på mere tørkeresistente afgrøder. I sidste ende handler det stadig om at bekæmpe sult og fattigdom.

"Vi er ikke en klimaorganisation. Vi er en rettighedsorganisation. Vi har en holdning og en position, når det påvirker udviklingslandene. Vi går ikke ind og diskuterer en CO2-afgift i Danmark," siger han.

Det handler om at påvirke magthaverne

Hos Den Grønne Ungdomsbevægelse har udfordringen ikke været at finde grænserne for, hvad man skal blande sig i. 

"Vi har enormt stort fokus rettet mod magthaverne," siger Caroline Bessermann.

Organisationen har også presset på for en bedre klimadækning i medierne, senest på Folkemødet, hvor to DGUB-aktivister konfronterede mediecheferne fra DR og TV2 i Go’ aften Danmark.

"Det hjælper vores arbejde, når en problemstilling bliver dækket ordentligt. Især når rigtig mange politiske partier også har travlt med en klimafortælling, som ikke rigtig passer," siger hun.

Mens den politiske linje er klar, giver væksten andre udfordringer. DGUB valgte i sin tid at etablere sig som aktivistnetværk med en flad struktur uden en traditionel foreningsstruktur, medlemskab, formand og bestyrelse. Det skete for at kunne koncentrere sig om aktivismen og ikke bruge energi på bureaukrati.

Men organisationen vokser, og der kommer hele tiden nye aktivistgrupper til flere steder i landet, senest i Viborg. Bevægelsen er opmærksom på, at den større tilslutning stiller nye krav. Det er alt fra metoder til økonomi og organisering

"Gør vi det smartest, så flest muligt kan få lov at handle?" spørger Caroline Bessermann retorisk – og understreger, at der bestemt ikke er draget nogen konklusioner endnu.

DGUB er således på vej med sin første landsdækkende kampagne her til efteråret. Hvad der kommer til at ske, kan hun ikke løfte sløret for endnu. Men organisationen tænker hele tiden i nye aktionsformer. Tidligere har de for eksempel afleveret små poser med 'Tak for lort' til Landbrug og Fødevarer for deres rolle som lobbyorganisation, og delt 'parkeringsbøder' ud til PFA’s ansatte for pensionskassens investeringer i fossil energiudvinding.

Det står dog fast, at kampagnen kommer til at have en solid manifestdel, der slår de politiske mål fast.

"Uden krav kommer man sjældent nogen steder hen politisk," siger hun.