Kommentar af 
Louise Holck

Chef for menneskerettigheder: Den teknologiske udvikling udfordrer vores grundlæggende rettigheder

Den stærkt udbredte offentlige digitalisering og brug af kunstig intelligens uden tidssvarende regulering bør vække særlig bevågenhed, skriver Louise Holck. 

Myndighedernes tiltagende brug af kunstig intelligens i sagsbehandlingen skal reguleres nøje, så hensynet til den enkelte borgers rettigheder ikke forsømmes, skriver Louise Holck. 
Myndighedernes tiltagende brug af kunstig intelligens i sagsbehandlingen skal reguleres nøje, så hensynet til den enkelte borgers rettigheder ikke forsømmes, skriver Louise Holck. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix
Louise Holck
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

ChatGPT, Chromebooksagen, ansigtsgenkendelse. Det er ord, vi ofte har hørt det seneste år. For kunstig intelligens accelererer, tech-giganter får indgange til velfærdsstaten, og nye digitale overvågningsværktøjer kommer helt tæt på.

Den teknologiske udvikling udfordrer menneskerettighederne og presser borgere, når store it-systemer overtager offentlige myndigheders kerneopgaver eller afkobler dele af samfundet fra den borgernære kontakt.

Så selvom menneskerettighederne overordnet trives i Danmark, opstår der flanker i takt med udviklingen. Det er det indtryk, der står tilbage, efter at vi på Institut for Menneskerettigheder netop har sat det sidste punktum i vores årsberetning og præsenteret resultaterne for Folketinget.

Statens sikkerhed må altid prioriteres. Men retten til privatliv bør stadig respekteres.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I 2023, hvor FN’s Menneskerettighedserklæring fyldte 75 år, skete der flere væsentlige fremskridt for danske borgere: Centralt står især Folketingets enstemmige beslutning om at løfte landets domstole økonomisk for at nedbringe de uacceptabelt lange sagsbehandlingstider.

Dette var en helt nødvendig forudsætning for, at vi som borgere kunne bevare tilliden til, at Danmark som retsstat fungerer, som den skal.

Demokratiet og retsstaten hviler på respekten for den enkelte borgers grundlæggende rettigheder. Og vores tillid til staten og dens institutioner er betinget af netop denne retsfølelse.

Positivt for menneskerettighederne er det også, at der arbejdes politisk på at få kriminaliseret krigsforbrydelser i dansk lov. Og i en helt anden boldgade har Danmark netop sikret voldsramte mænd den samme ret til hjælp som kvinder. Et vigtigt skridt for ligestillingen.

Men det betyder ikke, at alt er, som det skal være. Institut for Menneskerettigheder er ved lov sat i verden for at beskytte og fremme menneskerettighederne, og vores fornemste opgave er netop at holde øje med potentielle sprækker, dér hvor borgernes grundlæggende rettigheder lever livet farligt.

Et af de områder, der bør vække særlig bevågenhed i denne tid, er netop den stærkt udbredte offentlige digitalisering og brug af kunstig intelligens uden tidssvarende regulering.

Læs også

Som et af de mest digitaliserede lande i verden er det selvsagt nødvendigt, at borgerne ikke afkobles kontakten til myndighederne midt i de teknologiske kvantespring.

Vigtigt er det også, at myndighedernes tiltagende brug af kunstig intelligens i sagsbehandlingen reguleres nøje, så hensynet til den enkelte borgers rettigheder ikke forsømmes – kaotiske ejendomsvurderinger er blot et enkelt eksempel på, hvor galt det ellers kan gå.

Endelig ligger der fortsat en vigtig opgave i at regulere politiets og efterretningstjenesternes brug af avanceret overvågningsteknologi.

Statens sikkerhed må altid prioriteres. Men retten til privatliv bør stadig respekteres. Politiets brug af ansigtsgenkendelse i det offentlige rum uden lovregulering er blot et enkelt eksempel, hvor retten til privatliv lige nu er i fare.

Vigtigt er det også, at myndighedernes tiltagende brug af kunstig intelligens i sagsbehandlingen reguleres nøje.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

2023 var også året, hvor rammerne for ytringsfriheden blev testet. Indførslen af koranloven var i praksis en delvis genindførsel af blasfemibestemmelsen – en indskrænkelse af ytringsfriheden, som er et helt grundlæggende værn om demokratiet og vores frihedsrettigheder.

Derfor bliver evalueringen af loven om tre år en afgørende temperaturmåling af, om loven har ført til uforholdsmæssigt stor selvcensur af frygt for straf.

Grundlæggende for vores rettigheder er dog først og fremmest, at vi som samfund formår at leve sammen i fred og gensidig respekt. Derfor var det ulykkeligt, at 2023 blev et år, hvor konflikten i Mellemøsten fik omfanget af hadforbrydelser mod mindretal i Danmark, især jøder, til at stige markant.

Uanset ophav, overbevisning, tro, seksuel orientering eller andre parametre har vi som borgere i Danmark ret til at kunne færdes frit, trygt og i respekt for hinandens grundlæggende rettigheder som menneske.

Det skylder vi hinanden. Og menneskerettighederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Holck

Direktør, Institut for Menneskerettigheder, formand for ENNHRI, i bestyrelsen for Dignity
cand.jur. (Københavns Uni. 1990), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1992), MPA (CBS 1999), Bestyrelsesuddannelsen CBS Executive Fonden

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024