Chef for menneskerettigheder: Den teknologiske udvikling udfordrer vores grundlæggende rettigheder

ChatGPT, Chromebooksagen, ansigtsgenkendelse. Det er ord, vi ofte har hørt det seneste år. For kunstig intelligens accelererer, tech-giganter får indgange til velfærdsstaten, og nye digitale overvågningsværktøjer kommer helt tæt på.

Den teknologiske udvikling udfordrer menneskerettighederne og presser borgere, når store it-systemer overtager offentlige myndigheders kerneopgaver eller afkobler dele af samfundet fra den borgernære kontakt.

Så selvom menneskerettighederne overordnet trives i Danmark, opstår der flanker i takt med udviklingen. Det er det indtryk, der står tilbage, efter at vi på Institut for Menneskerettigheder netop har sat det sidste punktum i vores årsberetning og præsenteret resultaterne for Folketinget.

Statens sikkerhed må altid prioriteres. Men retten til privatliv bør stadig respekteres.

Louise Holck
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I 2023, hvor FN’s Menneskerettighedserklæring fyldte 75 år, skete der flere væsentlige fremskridt for danske borgere: Centralt står især Folketingets enstemmige beslutning om at løfte landets domstole økonomisk for at nedbringe de uacceptabelt lange sagsbehandlingstider.

Dette var en helt nødvendig forudsætning for, at vi som borgere kunne bevare tilliden til, at Danmark som retsstat fungerer, som den skal.

Demokratiet og retsstaten hviler på respekten for den enkelte borgers grundlæggende rettigheder. Og vores tillid til staten og dens institutioner er betinget af netop denne retsfølelse.

Positivt for menneskerettighederne er det også, at der arbejdes politisk på at få kriminaliseret krigsforbrydelser i dansk lov. Og i en helt anden boldgade har Danmark netop sikret voldsramte mænd den samme ret til hjælp som kvinder. Et vigtigt skridt for ligestillingen.

Men det betyder ikke, at alt er, som det skal være. Institut for Menneskerettigheder er ved lov sat i verden for at beskytte og fremme menneskerettighederne, og vores fornemste opgave er netop at holde øje med potentielle sprækker, dér hvor borgernes grundlæggende rettigheder lever livet farligt.

Et af de områder, der bør vække særlig bevågenhed i denne tid, er netop den stærkt udbredte offentlige digitalisering og brug af kunstig intelligens uden tidssvarende regulering.