Deloitte: Om ti år har alle borgere en personlig digital assistent

For det første kan kunstig intelligens ikke bare frigøre en stor mængde administrative ressourcer, der i stedet kan bruges på kernevelfærd. Teknologien kan også bidrage til mere ensartede og dokumentérbare afgørelser, lynhurtig sagsbehandling, bedre serviceoplevelser og langt større transparens i samfundet.

For det andet vil kunstig intelligens fremover muliggøre, at vi som borgere i Danmark ikke længere skal klikke os frem til oplysninger, men derimod kan ”tale” med vores egne data. Vi skal med andre ord lære at kommunikere med teknologien, som vil svare os direkte tilbage – og endda med kontekstuelle og følelsesmæssige nuancer. Det er de dele af kunstig intelligens, som kombinerer såkaldt Conversational AI og Generativ AI (forkortet GenAI).

Mit bud er, at alle danskere inden for det næste årti vil have en personlig offentlig digital assistent, der følger os helt fra vugge til grav

Jesper Kamstrup-Holm
Partner, Deloitte

For det tredje er kernen af kunstig intelligens, at teknologien kan lære af sine egne erfaringer, hvilket vi aldrig før har set i historien. Med millioner af datapunkter vil kunstig intelligens kunne opdage sammenhænge, vi ikke anede eksisterede. Det gælder, uanset om der er tale om sundhed, livsbegivenheder, boligforhold, sagsbehandling, retssikkerhed eller daglig administration.

En personlig assistent gennem hele livet
Det lyder alt sammen godt (og det er det også, hvis man indtænker kvalitet og datasikkerhed fra starten), men hvordan kommer den kunstige intelligens konkret til at se ud i fremtidens Velfærdsdanmark?

Et bud er, at alle danskere inden for det næste årti vil have en personlig offentlig digital assistent, der følger os helt fra vugge til grav. Vores digitale assistent vil ikke bare kunne svare på generelle spørgsmål; den vil kunne interagere direkte med vores personlige data, hjælpe os med at navigere på tværs af alle offentlige instanser, løse konkrete opgaver og give gode råd.

Vores nye digitale assistent bliver således både klog, kvik og ekstremt ihærdig. I anonymiseret form (og hvis vi giver den lov) vil den nemlig kunne træne sig selv på samtlige danskeres livsforløb: Samtlige diagnoser, samtlige sagsbehandlingsforløb, samtlige administrative processer, samtlige beslutninger, bevillinger, betragtninger og behandlinger.

Alt hvad der foregår mellem borgere og velfærdsstat, vil den bruge til at gøre vores liv lettere.

Brug for handling
Hvad skal der konkret til for, at vi i Danmark kan udnytte denne revolutionerende teknologi?

Indledningsvist skal vi som samfund blive enige om, hvilke ambitioner vi har for arbejdet med kunstig intelligens, præcis som vi gjorde det med Den Digitale Taskforce i 00’erne.

Vi skal som samfund blive enige om, hvilke ambitioner vi har for arbejdet med kunstig intelligens, præcis som vi gjorde det med Den Digitale Taskforce i 00’erne

Jesper Kamstrup-Holm
Partner, Deloitte

På europæisk plan skal vi ligeledes blive enige om nogle retningslinjer, så vi tager aktiv kontrol over anvendelsen af vores data. Heldigvis er det arbejde allerede i gang. Så sent som i juni i år stemte Europa-Parlamentet for den kommende forordning om kunstig intelligens (verdens første af sin slags), som nu skal forhandles på plads mellem Parlamentet, EU-kommissionen og Ministerrådet.

Dens endelige udformning vil få en afgørende betydning for, hvordan teknologien bruges ansvarligt, og dens implementering kan kun gå for langsomt.

Derudover har vi brug for hurtigere og mere sikkert at kunne udvikle, tilpasse og kvalitetssikre AI-løsninger på vores egne data – eller data, som ligner dem rigtig godt. Ellers sammenligner vi pærer med bananer, når vi skal vælge den rette AI-løsning.

Her har Danmark blandt andet brug for langt mere systematisk at kunne bruge såkaldt syntetiske data. Syntetiske data har et enormt potentiale for at udvikle kunstig intelligens uden at gå på kompromis med anonymiteten. Forskningsinstitutioner og private aktører bør derfor have adgang til disse data på en sikker måde. EU anbefaler også, at medlemsstaterne fremmer brugen af denne type dataanvendelse.

Endelig skal vi huske empatien, for ingen it-løsning, uanset hvor intelligent den er, kan erstatte den menneskelige empati. Fremtidens offentlige it-løsninger skal ikke bare være veje til effektiv opgaveløsning. De skal også være brikker i den sammenhængskraft, som gør, at vi hver især kan tage del i fællesskabet – og at vi bliver passet på i de situationer, hvor alder, sygdom eller sårbarhed gør, at vi har brug for hjælp.

Tillid, tryghed og ordentlighed skal fortsat være nøgleord i fremtidens velfærdsstat. Dét ændrer sig ikke, selv om den bliver mere digital.