Frygt for hacking har stoppet digitale valg – og blockchain er næppe løsningen
TEKNOLOGI: Der er ikke udsigt til, at valghandlingen i Danmark bliver digital lige foreløbig. Ekspert fra IT-Universitetet peger på en anden teknologi end blockchain som den mest lovende.
Kasper Kaasgaard
RedaktørEt valg er meget centraliseret, mens blockchain er meget decentraliseret. Det giver en del udfordringer.
Carsten Schürmann
Lektor ved IT-Universitetet
Nemid, iPads og verdensmesterskabet i digitalisering.
Det er nærliggende at tænke, at Danmark skulle gå forrest i også at digitalisere demokratiets hjørnesten, valghandlingen.
Men udviklingen de seneste år er faktisk gået i den modsatte retning. I efteråret meddelte indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at han og regeringen opgiver alle overvejelser og bestræbelser på at indføre digitale valg i Danmark.
Sådan står det til med digitale valg rundt om i verden
Brasilien
Brasilien var det første land til at gennemføre et valg udelukkende på baggrund af elektronisk stemmeafgivelse i 2002. Disse maskiner giver ikke mulighed for omtælling af stemmer, tæller ikke individuelle stemmer, men sammenregner stemmer på kandidater per distrikt. Der var dog problemer med verificering af de stemmeafgivende.
Tyskland
I Tyskland har man fra 1998 til 2005 eksperimenteret med elektronisk afstemning, hvilket fik positive bedømmelser. Blandt andet anvendte man kun elektroniske afstemningsmidler til europaparlamentsvalget i 1999. Men efter et valg anmeldte to borgere stemmemetoden til retten for at være grundlovsstridig. Den tyske højesteret medgav, at de elektroniske stemmemetoder var grundlovsstridige.
Canada
På kommunalt niveau anvendes elektronisk stemmeoptælling (Optical scan). De nye maskiner forventes at spare personale og borgere for tid. Derudover kan personalet næsten halveres, da de nye maskiner er hurtigere til at behandle stemmerne. I Ontario får man en stemmeseddel på stemmestedet. Her foretager man sit valg, afleverer en seddel til en ansvarlig, der scanner sedlen ind i et maskinelt system.
Frankrig
I forbindelse med præsidentvalget i Frankrig 2017 kunne franskmænd bosat uden for Frankrig ikke længere stemme elektronisk af frygt for cybersikkerheden. Det havde de ellers haft mulighed for siden 2012. Årsagen var høj risiko for cyberangreb ifølge agenturet for national cybersikkerhed.
Holland
Også i Holland foregik afstemning til parlamentsvalget 15. marts 2017 manuelt efter flere år med elektronisk optælling. Årsagen var frygt for hackerangreb og indflydelse udefra.
Estland
I Estland stemmer befolkningen via internettet. Der er ikke speciel bekymring for cybersikkerhed, eftersom alle stemmeafgivere har et digitalt ID. Både lokale og nationale valg foregår via internettet. Afstemningen er åben syv dage på nettet. Man kan stemme flere gange, men kun det sidste "kryds" tæller. Stemmer man på papir og på nettet samtidig, trumfes den netbaserede stemme af papirstemmen (man registreres, når man er på valgstedet, som i Danmark).
Esterne har et digitalt id-kort med en kryptografisk nøgle, som kan bruges til at underskrive. En slags nemid, men det kan bedre sammenlignes med et sygesikringskort med en smartchip, som kan bruges til mange ting.
Digital
