Debat

Tænketank: Tre danske idéer skal sikre Europas digitale demokrati

DEBAT: EU er i sidste uge kommet med en handlingsplan, der skal beskytte demokratiet mod bots og disinformation. Danmarks særlige status som it-frontløber giver os muligheden for at tage teten på tre konkrete områder, skriver digital analytiker. 

Google og Facebook er nogle af de centrale platforme, som EU vil holde ekstra godt øje med, for at begrænse disinformation op til parlamentsvalget i EU, skriver Det Europæiske Center for Politisk Strategi.
Google og Facebook er nogle af de centrale platforme, som EU vil holde ekstra godt øje med, for at begrænse disinformation op til parlamentsvalget i EU, skriver Det Europæiske Center for Politisk Strategi.Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Christoffer Miguel Frendesen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ulrik Trolle Smed
Politisk analytiker ved Det Europæiske Center for Politisk Strategi, Europa-Kommissionen

Debatten koger om den nye FN-migrationspagt på tværs af Europa. Også på de sociale medier. Det er endnu uklart, om pagten har været seneste offer for organiserede kampagner af politisk manipulation og – muligvis – disinformation online.

Handlingsplan på vej
Mere end syv ud af ti EU-borgere er bekymrede for, at disinformation kan forstyrre parlamentsvalg eller andre afstemninger i deres land, mens seks ud af ti er bekymrede for, at cyberangreb kan manipulere valgresultatet.

De senere års grovere eksempler tæller blandt andet russiske kilders påvirkningsoperationer i demokratiske valg og afstemninger i USA, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Catalonien og mange flere.

Fakta
Synspunkterne i denne kronik er forfatterens og er ikke nødvendigvis udtryk for Europa-Kommissionens holdninger. Det Europæiske Center for Politisk Strategi er Europa-Kommissionens egen interne tænketank.

Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Skab en ny politik for offentliggørelse af valgpåvirkning. Lav en fond for fremtidens faktatjekkere og demokrati i den digitale tidsalder. Opret en ny ombudsmandsstilling for data og algoritmer.

Ulrik Trolle Smed
Politisk analytiker ved Det Europæiske Center for Politisk Strategi, Europa-Kommissionen

Derfor mødes europæiske regeringsledere netop nu for at diskutere EU’s nye fælles handlingsplan til bekæmpelsen af disinformation.

Handlingsplanen kommer efter Rådets ønske for at sikre Europa og europæiske valg mod påvirkningskampagner fra tredjelande og ikkestatslige aktører, særligt valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.

I kølvandet på databeskyttelses-forordningen og de seneste tiltag fra EU er der en mulighed for lande som Danmark for at være med til at definere et sæt af nye normer, der kan vække genklang - ikke blot i Europa, men også i resten af verden.

Ulrik Trolle Smed
Politisk analytiker ved Det Europæiske Center for Politisk Strategi, Europa-Kommissionen

Google og Facebook i sigtet
Handlingsplanen kommer ikke alene. Den er akkompagneret af en fremskridtsrapport for EU’s arbejde med disinformation.

Rapporten sætter en vigtig milepæl for, hvordan man i Bruxelles vil holde øje med onlineplatforme som Google og Facebook og sikre deres bidrag til at skabe et sikkert, troværdigt og ansvarligt online økosystem.

Tilsammen bygger de to på en række andre EU-initiativer, der er blevet fremsat over de sidste to år. Alt sammen i tæt koordination med og komplementaritet til Nato. Her kommer tre højdepunkter, som er værd at følge i det kommende år.

Politiske reklamer og falske profiler i fokus
For det første styrkes det strategiske kommunikationshold i Den Fælles Udenrigstjeneste i to trin.

På kort sigt forventes budgettet at skulle mere end fordobles i 2019 og ledsages af mindst 11 stillinger forud for valget til Europa-Parlamentet.

På mellemlang sigt vil Kommissionen og Den Fælles Udenrigstjeneste anmode om yderligere 50 medarbejdere til faste stillinger fordelt mellem de strategiske kommunikationshold, EU's hybridfusionscelle (der håndterer hybride trusler, red.) samt delegationerne i EU’s naboregioner i løbet af de næste to år.

For det andet fremsættes et nyt sæt nøgleindikatorer, der skal hjælpe med at følge udviklingen på platformene. Det er blandt andet indikatorer til gennemsigtighed i politiske reklamer, lukning af falske konti og mærkningssystemer for automatiserede robotter.

Kommissionen vil modtage og publicere platformenes afrapportering månedligt fra januar 2019 og frem mod valget til Europa-Parlamentet i maj for at inddrage europæiske forskere og civilsamfund og dermed styrke integriteten af valgene.

Hvis implementeringen og virkningen viser sig utilfredsstillende, vil Kommissionen på baggrund af de nye data kunne foreslå yderligere tiltag, herunder lovgivning.

Real time-advarsler på tværs af medlemslande
For det tredje oprettes et nyt varselssystem i samarbejde med medlemsstaterne. Sammen vil man kunne dele real time-advarsler og sikre koordinering mellem hovedstæderne og Bruxelles.

Systemet vil særligt blive anvendt til at værne om demokratiske valg i EU i de kommende måneder og kan støtte for eksempel sanktioner mod gerningsmændene.

Samtidig er det blevet understreget, at platforme som Google og Facebook har et ansvar her og bør samarbejde med medlemsstaternes eksperter i varslingssystemet, især i valgperioder, for at give relevant og rettidig information.

Læs også

Det seneste skridt bliver ikke det sidste. Med valget til Europa-Parlamentet i horisonten er der en naturlig begrænsning for, hvad der kan fremsættes af forslag i krydsfeltet mellem den spæde regulering af det voksende digitale marked og et politisk sensitivt område som disinformation.

Det giver en mulighed for, at et land som Danmark kan byde ind med løsninger. Danmark har en særlig status for it-virksomheder – og i det europæiske fællesskab – som et pragmatisk indstillet land, der værdsætter kombinationen af innovation, ytringsfrihed og ikke mindst lov og orden - også online.

Derfor kommer her tre idéer, som Danmark kunne undersøge, og som kunne give genklang rundt om i Europa.

1. Indfør ’snubletrådssystem'
Skab en ny politik for offentliggørelse af valgpåvirkning. De sidste få dage før ethvert valg er kritiske.

Demokratiske regeringer på stribe har oplevet udfordringer med at offentliggøre udenlandske påvirkningskampagner uden at risikere en (yderligere) polarisering i den offentlige debat, eksempelvis som præsident Obama. Eller blive anklaget for at søge politisk vinding fra sådanne angreb. Og indkommende regeringer har oftest lille interesse i at undersøge sådanne kampagner efter et valg, som Mueller-undersøgelsen i USA viser.

Det samme kunne være sket i Frankrig, havde præsident Macron ikke vundet i efterdønningerne af MacronLeaks. Der er derfor behov for nye ’snubletrådssystemer’, der sørger for, at de relevante myndigheder ved præcis, hvem der taler i sådanne sager, og hvad tærsklen er for at gøre det.

2. Ny fond for faktatjekkere
Lav en fond for fremtidens faktatjekkere og demokrati i den digitale tidsalder. Uden de fornødne økonomiske ressourcer, så er det sikkert, at faktatjekning vil fortsætte med at køre på ’røg og damp’.

Og med et stigende behov for at forstå onlineadfærd, samle analysemateriale efter høje metodiske standarder og garantere kvaliteten af data over for beslutningstagere og befolkning, så er der behov for at tage udfordringen seriøst.

I dag har det europæiske netværk af faktatjekkere stadig kun tilstedeværelse i 12 af 27 medlemsstater mindre end et halvt år før valget til Europa-Parlamentet, og finansielle ressourcer er en stor del af problemet.

En dansk fond med den fornødne armslængde til at skabe nye partnerskaber mellem entreprenører, journalister og en større mediebranche kunne blive en europæisk showcase, hvis det bliver gjort rigtigt og promoveret ordentligt, til gavn for et større europæisk momentum.

3. Ombudsmand for data
Opret en ny ombudsmandsstilling for data og algoritmer. Antallet af nye algoritmer eksploderer lige nu, mens vores offentlige forståelse af deres påvirkning på vores samfund er yderst begrænset og giver os lille mulighed for at imødegå utilsigtede konsekvenser i tide med viden og oplyst debat.

Offentlige instanser undersøger allerede alt fra videospilsmaskiner til finansielle handelsalgoritmer uden at bryde med intellektuelle rettigheder. Så hvorfor ikke data og algoritmer? Der er behov for et nyt økosystem til at understøtte demokratiske værdier og rene linjer i den digitale tidsalder – og i den buldrende tech-industri – på samme måder som i andre sektorer.

I kølvandet på databeskyttelsesforordningen (GDPR) og de seneste tiltag fra EU er der en mulighed for lande som Danmark for at være med til at definere et sæt af nye normer, der kan vække genklang – ikke blot i Europa, men også i resten af verden.

Synspunkterne i denne kronik er forfatterens og er ikke nødvendigvis udtryk for Europa-Kommissionens holdninger. Det Europæiske Center for Politisk Strategi er Europa-Kommissionens egen interne tænketank.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00