Thiesen: Mål med mening

KLUMME: Offentlige chefer kan ikke sikre veldrevne organisationer alene på gode intentioner, og derfor er en offentlig sektor uden mål og retning også meningsløs. Men styringsværktøjerne er ikke uforbederlige, skriver Henning Thiesen, formand for Offentlige Chefer i Djøf.

Af Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf

Om en uge pakker politikere, journalister, embedsværk og lobbyister kufferten for at tage til folkestyrets midlertidige tingsted på Bornholm. Sammen med borgere og organisationsfolk mødes de under teltdug for at diskutere, udvikle ideer og skabe netværk.

Programmet er med cirka 3.000 arrangementer et overflødighedshorn af muligheder for politikudvikling og videndeling. Temaerne strækker fra eksempelvis offentlighedslov, samskabelse, flytning af statslige arbejdspladser, over god offentlig ledelse til ligestilling.

En af debatterne, der har fået mest foromtale, er nok dén i KORAs ”Faktaboks”, hvor der skal diskuteres målstyring og ”ledelsesdilemmaer i den decentrale velfærdsstat”. Her har KORA sat rigspolitichefen, en kommunaldirektør, flere forvaltningsforskere og Djøf i stævne.

Kritikken af New Public Management
KORA offentliggjorde jo netop i det tidlige forår rapporten Review af resultatbaseret styring. Her påpegede de mulige slagsider ved målstyring. Lige siden har vi djøfere været vidne til en opildnet debat om New Public Management og kritik af styringsmodeller i den offentlige sektor.

Hovedproblemet var ifølge rapporten en skævvridning, der særligt risikerer at ramme svage borgere. Det sker angiveligt, fordi de fagprofessionelle underlægges et teknokratisk måleregime, hvor det faglige skøn drukner, og hvor der alene stræbes efter ”lette mål” og lavthængende frugter. 

I NPM-debatten har vi også fra andre forskere fået fingerpeg om, at den nuværende model for styring i den offentlige sektor på flere stræk kan være uhensigtsmæssig. Ja, ligefrem skulle hindre, at den offentlige sektor løser sine opgaver bedst muligt. Den diskussion vil jeg derfor som formand for Offentlige Chefer meget gerne tage del i.

Styringsværktøjer er vigtige
En reaktion fra anden side i debatten om styring og fagprofessionalisme, så vi fra finansministeren i Politiken 20. april i år, da Claus Hjort Frederiksen (V) ytrer regeringens nok første forvaltningspolitiske melding: ”En offentlig sektor uden mål er en offentlig sektor uden retning”.

Endvidere argumenterer han for meningsfulde mål og udvikling af intelligent styring. Endelig lægger ministeren op til en debat og undersøgelse af, hvordan styringsredskaberne kan blive bedre.

Jeg deler holdningen om, at en offentlig sektor uden mål og retning er meningsløs. Vi kan vanskeligt som chefer i den offentlige sektor forsvare at forvalte offentlige midler eller eksekvere politikernes ideer og visioner, hvis ikke vi har mål at styre og prioritere efter.

Vi skal som offentlige chefer kunne stå til regnskab. Derfor bakker jeg fuldt op om, at styringsværktøjer er vigtige. Men de er ikke uforbederlige. Derfor skal vi djøfere hele tiden lægge os i selen og bidrage til at gøre styringsmodellerne bedst mulige.

Behov for flere synsvinkler
I den sammenhæng tror jeg, det er vigtigt, at embedsværket på Slotsholmen inddrager erfaringer fra forskellige fagkyndige, fra berørte institutioner og de yderste led af styringskæden, når vi udarbejder love eller styringsværktøjer. Derved tror jeg bedst, vi kan skabe værktøjer og rammer, som holder, når de møder den praktiske virkelighed blandt borgere, virksomheder og fagprofessionelle.

Erfaring hentet fra den praktiske dagligdag betyder, at det i højere grad er muligt at tænke i helheder og understøtte en sammenhængende offentlig sektor, samtidig med, at man ser sagen fra et andet perspektiv. Mange sager i forvaltningen er præget af høj kompleksitet, og endimensionelle løsninger ligger ikke lige for. Der er altså behov for kompetencer, der supplerer hinanden, og for flere synsvinkler inden for alle sektorer og opgaver.

Lyt til fagprofessionerne
Gode styringsmodeller rækker ikke i sig selv. Som chefer skal vi derfor lokalt understøtte, at der udvikles et fagligt fællesskab om at indfri målene, og her mener jeg, vi har et ansvar for, at fagprofessionerne giver deres besyv med om, hvordan målene omsættes meningsfuldt til gavn for borgere.

Faktisk tror jeg, at eksekvering bedre kan bringes fra papir til praksis, og dermed, at de politiske mål får en lettere gang, når berørte faggrupper bliver inddraget. Det kan tage længere tid, men jeg er overbevist om, at det lønner sig – økonomisk og kvalitativt. Det handler også om helhedsorientering, og jeg mener, det er en meget central ledelsesopgave at have blik for det tværfaglige.

Når vi djøfere samarbejder tværgående og tager de andre faggrupper i ed, kan det bidrage til at skabe mere valide styringsværktøjer. Jeg tror faktisk også, det kan tage noget af brodden af den djøfiseringskritik, vi møder blot på grund af vores kompetencer og faglige fællesskab. Og Djøf og NPM er nu en gang ikke to sider af samme sag, og NPM er heller ikke skabt af den onde selv.

Intentionerne gør det ikke alene
Jeg er tværtimod overbevist om, at vi med NPM også har fået nogle metoder, der er nødvendige for bedre at kunne styre store komplekse offentlige organisationer til gavn for virksomheder og borgere.

Værktøjerne kan hjælpe til at holde orden i økonomien, så besparelser ikke kommer som lyn fra en klar himmel, blot fordi vi ikke råder over ordentlig ledelsesinformation. God økonomistyring er en vigtig disciplin, vi er blevet bedre til, ligesom vi er blevet mere professionelle til organisering og ledelse.

Vi kan ikke som Offentlige Chefer sikre veldrevne offentlige organisationer alene på gode intentioner. Vi skal også have hold i tømmerne og reflekteret udvikle, forklare og bruge styringsværktøjer.

Jeg synes dog, det er vigtigt, at vi får øget dialog om effekt, evidens og resultater, for hvad virker? I afsøgningen af svaret skal de fagprofessionelle som sagt med ombord, og jeg tror, vi kan få rigtig meget ud af samarbejde, når vi går ind i sagen med respekt, empati og ydmyghed overfor for de forskellige fagligheders kompetencer og andel i kerneopgaven.

Pas på politisk detailfokus
Jeg vil medgive Finansministeriet – og jeg tror, mange fagprofessionelle er enige i – at der har været et behov for bedre økonomistyring og også opstilling af klare mål, så lederne har et pejlemærke. Men brugen af styringsmodellerne må ikke opmuntre politikerne til unødvendigt detailfokus. Deres rolle må være at stikke den overordnede retning ud og så (tillidsfuldt) overlade detailniveauet til chefer, der er gode til at omsætte målene til meningsgivende aktiviteter for og med medarbejderne. Det styrker både resultatskabelse, ansvarlighed og arbejdsglæde.

Offentlige Chefer vil gerne bidrage til at udvikle den offentlige sektor og vil gerne diskutere, hvordan vi kan styrke tillid og sammenhængskraft. Jeg håber, Folkemødet kan være en god anledning til i debatterne at bygge bro mellem de forskellige fagligheder.

Forrige artikel Er vi på vej mod en ny global regeringsform? Er vi på vej mod en ny global regeringsform? Næste artikel Nilas: Hvad skete der egentlig med LEAN? Nilas: Hvad skete der egentlig med LEAN?
Finansministeriet finder ny pressechef

Finansministeriet finder ny pressechef

NAVNE: Søren Langelund er ny presse- og kommunikationschef i Finansministeriet. Han overtager posten fra Sigga Nolsøe, der sagde op med ordene: "Det er en svær stilling at have, hvis man ikke er professionel socialdemokrat".