Iskold luft i blå blok under klimadebat

Mette Abildgaard (K) i folketingssalen 17. december.

STØTTEPARTI: Absurd og vanvittigt. Det var nogle af ordene, der blev brugt, da Dansk Folkeparti og Konservative diskuterede klimamål.

Luften mellem regeringens støttepartier var iskold torsdag op til juleferien i Folketingssalen.

"Det er hårde ord, der bliver brugt. Det må jeg sige – at det er vanvittigt, det jeg foretager mig”, sådan afsluttede Mikkel Dencker (DF) debatten med regeringens andet støtteparti Konservative, da der blev debatteret klimamål i folketingssalen torsdag.

Mikkel Dencker beskyldte forinden Konservatives Mette Abildgaard for, “opildnet af muligheden for at få medieomtale”, at ville stemme et beslutningsforslag igennem vedrørende Danmarks klimamål for 2020.

Beslutningsforslaget vil betyde, at regeringen konkret skal arbejde for at reducere drivhusgasser med 40 pct. Et mål, som Energistyrelsen for nyligt forudså, vil være nået med den nuværende politik under alle omstændigheder i 2020.

Derfor blev beslutningsforslaget også anset for at være overflødigt, opportunistisk og "et slag i luften" af DF-ordføreren.

Mette Abildgaard (K) var alt andet end tilfreds med den karakteristik.

“Jeg synes, det er en fuldstændig absurd tale fra Mikkel Dencker. Vi Konservative mener præcis, hvad vi gjorde før valget”, sagde Mette Abildgaard og uddybede herefter omkring det politiske samarbejde:

“Håbet for at forhandle med DF på det grønne område,er ikke så stort for mig, når jeg hører DF’s ordfører, som respons på klimatopmødet, sige: Det er dejligt, de andre lande tager ansvar, nu behøver Danmark ikke gøre noget længere,” sagde Mette Abildgaard.

Hun understregede også, at K allerede havde forsøgt at forhandle med regeringen.

Læs beslutningsforslaget her.

Forrige artikel Udflytning: Det er op til de enkelte ministre Udflytning: Det er op til de enkelte ministre Næste artikel Lilleholt forventer flere penge til energiforskningen inden 2020 Lilleholt forventer flere penge til energiforskningen inden 2020
Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

Care: Klimatrusler kræver fem milliarder kroner om året

KLIMATRUSLER: Regeringen og støttepartierne slås om, hvorvidt 600 millioner kroner til klimabistand skal tages fra puljen til udviklingsbistand eller ej, men det beløb slår slet ikke til, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalen, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, generalsekretær i den grønne hjælpeorganisation Care, på baggrund af en ny rapport.