Dan Jørgensen efter slutdato på oliejagt: Håber på CO2-lagre i Nordsøen allerede om fem år
INTERVIEW: Det er en ny æra, vi ser ind i, efter der er blevet sat slutdato på olie- og gasjagten i Nordsøen, mener klimaminister Dan Jørgensen (S). En slutdato før 2050, og dermed en dyrere aftale, havde dog risikeret at gøre Danmark til et skræmmebillede, siger han.
Morten Øyen
Redaktør”Det må blive det sidste spørgsmål,” siger klimaministeren.
- En 2050-slutdato for al indvinding af olie og gas i Nordsøen. Der udestår dog stadig forhandlinger med nogle af selskaberne, men de ventes at være en formalitet.
- 8. udbudsrunde aflyses. I over et år har regeringen trukket beslutningen om 8. udbudsrunde ud, og der var kun et selskab tilbage i udbuddet - nemlig britiske Ardent Oil. Selskabet har meddelt, at det ikke forventer kompensation.
- Investeringer i at lagre CO2 i udtjente felter i Nordsøen for 200 millioner kroner over de næste to år. Regeringen har stor tiltro til denne teknologi.
- Bredt forlig skal sikre stabile rammer for olie- og gasindustrien frem mod 2050.
- Der nedsættes et vækstteam med fokus på nye job og erhverv i Sønderjylland.
- Aftalen forventes at komme til at koste 90 millioner kroner hvert år i tabte indtægter til staten.
Washington Post venter nemlig. Det store udland vil også have del i historien om, at Danmark som det første større olieproducerende land i verden har sat en slutdato på jagten efter det sorte guld.
Det var også planen.
Den isolerede klimaeffekt af at lukke for hanerne i den danske del af Nordsøen senest i 2050 er ikke overvældende stor. At sige ”stop” kan alligevel rykke.
Danmark har indvundet olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972.
I 2015 var der produktion på i alt godt 55 platforme og 19 olie- og gasfelter i den danske del af Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra.
Før den nye aftale kunne der med de nuværende udbudsrunder udvindes olie og gas i Nordsøen frem til 2052, og var den 8. runde blevet gennemført, ville produktionen kunne løbe til mindst 2055.
Statens samlede indtægter fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen beløber sig i perioden 1972-2019 til cirka 541 milliarder kroner. De samlede indtægter for 2019 er opgjort til 5,9 milliarder kroner.
Klimarådet har peget på, at en udløbsdato for olie- og gasjagten netop er den slags beslutninger, der kan skabe troværdighed, når et lille land som Danmark, uden den store effekt på verdens klima, hævder at være et grønt foregangsland, som andre kan lade sig inspirere af.
”Når vi som det første land i verden med en olieproduktion af betydning sætter en slutdato, så er det selvfølgelig et vendepunkt. Det er vi meget bevidste om,” siger klimaminister Dan Jørgensen og fortsætter:
Det kan måske være, at det er de samme virksomheder, der har levet af at hive carbon op af jorden, der nu kan leve af at putte carbon ned i jorden. Det ville have en skønhed i sig selv.
Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister
”Derfor skulle vi finde en balance, der kunne gå forrest og inspirere internationalt, samtidig med at der tages hensyn til de mennesker, der arbejder i sektoren, og de investeringer, der er blevet foretaget. Det kan virke som to modsatrettede hensyn, men jeg synes det hænger meget godt sammen. For vil vi være et foregangsland, tror jeg også, at det er helt nødvendigt, vi gør det på en social afbalanceret måde. Havde vi ikke blik for det, så tror jeg ikke, at der vil være mange, der vil følge os. Så kunne vi blive et skræmmebillede.”
Slutter det for sent?
Med aftalen er det kun fremtidige nye licenser, der rammes, og derfor kan der fortsættes med at blive hentet olie og gas op fra den danske del af Nordsøen i 30 år endnu.
