Dansk Energi: Ikke alle energibesparelser betaler sig

Af Kamilla Thingvad
Afdelingschef, detailmarked og energieffektivitet, Dansk Energi

Prisen på vedvarende energi falder, og det skal vi være glade for.

Med Ørsteds 0-bud på tyske havmøller og med rekordlave priser på strøm fra landvindmøller og solceller og er der grund til optimisme for den grønne omstilling.

Og med den nye aftale om erhvervspakken og sænkelse af elafgiften blev der taget et godt skridt mod at få den stadig grønnere strøm ind i opvarmning af vores boliger og kontorer.

Store varmepumper skal producere dele af fjernvarmen, når strømmen er rigelig, grøn og sågar billig, mens mindre varmepumper i huse uden fjernvarme skal erstatte olie- og naturgasfyr.

Elnettet kan godt følge med
Denne ellers gode fortælling vækker dog bekymring hos Thomas Damkjær Petersen, Formand for Ingeniørforeningen IDA.

I Dansk Energi stoler vi fuldt og fast på, at kommuner og borgere også uden tvang kan træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med bygningsrenovering.  

Kamilla Thingvad
Afdelingschef, detailmarked og energieffektivitet, Dansk Energi

Ifølge ham kræver udnyttelsen af vores stadig grønnere strøm, at elnettet firedobles.

Dette ’faktum’ stammer fra Aalborg Universitet, som peger på en firedobling af effekttrækket på elnettet og eksorbitant høje omkostninger til energilagring som konsekvens af øget elektrificering af varmen.

Problemet er bare, at dette scenarie hviler på en antagelse om, at fjernvarmenettet rulles tilbage og hele Danmarks varmebehov dækkes af individuel opvarmning med elpaneler og ellagring, der sker ved installation af Tesla-batterier i alle huse.

Det er der vist ingen, der i deres vildeste fantasi tror vil ske. At konstruere et dyrt og ekstremt scenarie og derefter skyde det ned er let, men det er ikke særligt overbevisende.  

I energibranchen vil vi meget gerne tage drøftelsen om elnettets fremtid og behovet for udbygning, men det skal ske på sagligt og fagligt grundlag.

Energinets analyseforudsætninger peger på, at det maksimale danske effekttræk vil stige med omkring 30 procent i 2040 – dette med en betydelig indfasning af elbiler og varmepumper.

Vi er hermed meget langt fra en firedobling af elnettet, som Thomas Damkjær Petersen skriver.

En tilpasset energieffektiviseringsindsats
Betyder det så, at vi kan skrue ned for energieffektiviseringsindsatsen? Måske.

Den skal i hvert fald indrettes, så vi får mest for pengene. Både som boligejer og som samfund.

Noget, Thomas Damkjær Petersen måske glemmer, når han forslår, at et kommende energiforlig skal pålægge kommuner og borgere at hente energibesparelser i bygninger til omkostninger, der langt overstiger besparelsen.

I Dansk Energi stoler vi fuldt og fast på, at kommuner og borgere også uden tvang kan træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med bygningsrenovering.

I kampen om kommunale midler kunne det jo tænkes, at man hellere vil prioritere borgerne i stedet for at foretage investeringer i bygninger, der ikke kan betale sig hjem igen.

Alligevel siger vi kun ’måske’.

For selvfølgelig skal vi gøre vores bygninger mere energieffektive, når de renoveres, af andre årsager.

Når vinduerne er gamle og slidte, skal de selvfølgelig udskiftes til vinduer, der isolerer bedre, og når taget alligevel skiftes, bør bygningsreglementet sikre, at der efterisoleres til et niveau, der gør den samlede regning mindre.

Det kræver et bygningsreglement med høj efterlevelsesgrad – ikke en tilskudsordning, der fremtvinger energirenovering og besparelser, som ville komme under alle omstændigheder.

Derfor er det glædeligt, at der er opstået enighed – også i byggebranchen – om, at ikke alle besparelser i bygninger kan betale sig.

Senest har transport, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) meldt ud, at man ikke ønsker at stramme energikravene i bygningsreglementet yderligere.

Det bakker vi op om. For nogle gange er den energi, vi ikke bruger, faktisk dyrest.