Dansk Folkeparti sår tvivl om egen støtte til klimaloven

KLIMALOV: Dansk Folkeparti ønskede ved førstebehandlingen af klimaloven i Folketinget ikke at lægge sig fast på, om partiet vil stemme for loven. På grund af coronakrisen ønsker partiet aftalen genåbnet og klimamålet sænket.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

I december var Dansk Folkeparti med i aftalen om klimaloven, men under førstebehandlingen i Folketinget blev der sået tvivl om, partiet nu også vil stemme for loven.

”Det er vi ikke afklaret på endnu, for vi har et ønske om at ændre aftalen,” svarede klimaordfører Morten Messerschmidt (DF), da han blev direkte adspurgt om, partiet vil stemme for klimaloven.

Allerede i starten af april lod partiet klimaminister Dan Jørgensen (S) forstå, at coronakrisen havde fået Dansk Folkeparti til at genoverveje klimamålet i klimalovsaftalen, som alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Nye Borgerlige tilsluttede sig tilbage i december.

Ønsker klimamål sænket
Helt konkret foreslår Dansk Folkeparti at ændre på klimalovsaftalen, så klimamålet i 2030 sænkes fra 70 procents reduktion af drivhusgasserne til 60 procent.

Fakta
Resumé af forslag til klimalov

Forslaget implementerer aftalen om en klimalov, der blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Forslaget indeholder mål om en reduktion af drivhusgasudledningen på 70 procent i 2030 i forhold til i 1990. Forslaget indeholder ligeledes et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Der etableres med forslaget:
En mekanisme, som medfører, at der hvert femte år skal fastsættes delmål med et tiårigt perspektiv. Et nyt delmål, der fastsættes, må ikke være mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål. Regeringen skal mindst hvert femte år og som minimum i forbindelse med fastsættelse af delmålene udarbejde en klimahandlingsplan med et tiårigt perspektiv. Der knyttes en handlepligt til blandt andet klimalovens målsætninger om 70 procents reduktion i 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet i senest 2050. Delmålene skal fastsættes efter inddragelse af Klimarådet. Med forslaget styrkes Klimarådet og gøres mere uafhængigt.

Kilde: ft.dk

"Det er klart, at i en krisetid, der handler det om at få styr på sundheden og have øje på, at økonomien hænger sammen. Danmark er i dag i en helt anden økonomisk forfatning end for bare en måned siden. Det bliver man nødt til at tage bestik af," sagde Morten Messerschmidt til Altinget i begyndelsen af april.

{{toplink}}
Læs også

Over for Dagbladet Information afviser Dan Jørgensen at genåbne klimalovsaftalen fra december, sådan som Dansk Folkeparti ønsker.

”Vi kommer ikke til at genåbne aftalen. Men vi skal ganske snart i gang med forhandlinger om, hvilke virkemidler vi skal bruge for at nå målene. Og så kan Morten Messerschmidts bekymringer blive adresseret der,” siger Dan Jørgensen til Information.

På grund af coronakrisen er der endnu ikke programsat en anden behandling af klimaloven. Loven ventes dog vedtaget inden sommerferien.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024