Efter kritik fra Statsrevisorerne: Energispareaftalen bliver gået efter af Energitilsynet
KRITIK: Energitilsynet har besluttet, at der skal igangsættes en undersøgelse af, hvorvidt energiselskaberne siden 2012 har fulgt reglerne i energispareordningen. Det sker efter massiv kritik af ordningen.
Morten Øyen
RedaktørHar energiselskaberne siden 2012 fulgt reglerne og brugt forbrugernes penge effektivt til at få danskerne til at spare på energien?
Det vil Energitilsynet have svar på efter gentagen kritik af energispareordningen. Kritikken er blandt andet gået på, at der ikke har været ført tilstrækkelig kontrol med ordningen, som flere energiselskaber er under mistanke for at have misbrugt.
Kritikken fik i efteråret Statsrevisorerne til at efterlyse en bagudrettet kontrol af og opfølgning på mistanker om misbrug af økonomiske midler og manglende markedsvilkår under energispareordningen.
Tidligere har Energitilsynet ikke ment, at opgaven med at kontrollere energispareordningen lå hos dem, men nu er man kommet på andre tanker.
”Energitilsynet har siden Statsrevisorernes efterlysning grundigt revurderet, om vi som uafhængig myndighed har juridisk mandat til at gå ind i en undersøgelse for at afklare, om forbrugernes penge er brugt effektivt til at få danskerne til at spare på energien. Vi mener, at vi har mandatet, og derfor sætter vi nu undersøgelsen i gang, siger kontorchef i Energitilsynet, Christian Parbøl.
Aktør ser positivt på mere tilsyn
Hos Dansk Energi byder man den nye undersøgelse velkommen.
”Det er glædeligt, at Energitilsynet nu har bestemt sig for, hvilket tilsyn de vil føre. Fra branchens side ser vi positivt på, at tilsynet er styrket, og at der nu er kommet en klar ansvarsfordeling mellem myndighederne,” siger Kamilla Thingvad, der er afdelingschef i Dansk Energi.
Konkret skal undersøgelsen fra Energitilsynet bestå af stikprøver hos net- og distributionsvirksomheder i el-, naturgas- og fjernvarmesektorerne, hvor tilsynet vil undersøge om energiselskabernes energispareaftaler har været baseret på markedsvilkår. Hertil vil tilsynet også følge op på konkrete mistanker om misbrug, som Energitilsynet har fået henvendelser om.
Ifølge Energitilsynet går undersøgelsen i gang ”med det samme” – det er dog for tidligt at sige noget om, hvornår undersøgelsen ventes færdig. Energitilsynet er oveni i gang med at etablere et fremadrettet tilsyn, som skal sørge for, at net- og distributionsselskaberne på el-, naturgas- og fjernvarmeområdet bruger forbrugernes penge under energispareordningen i overensstemmelse med reglerne.
Historien opridset
Siden energispareaftalen fra 2006 har el-, gas-, varme- og olieselskaberne indgået frivillige aftaler med energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi.
Det sker ved, at forbrugere og virksomheder under den såkaldte energispareordning eksempelvis kan få tilskud til tiltag, der reducerer deres energiforbrug, såsom isolering af et hus.
Energiselskaberne har omkostninger forbundet med energispareindsatsen, men får dem dækket over slutbrugernes energiregninger.
I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner. Beløbet er baseret på tilskud til over 100.000 energispareprojekter.
Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har blandt andet kritiseret energispareordningen for at være for dyr og for åben over for svindel.
Energistyrelsen udfører årligt en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste fra december 2015 viste fejl i 37 procent af 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.
Energispareaftalen er ændret i november 2009, november 2012 og senest i december 2016. Med den seneste aftale forpligter energiselskaberne sig til et årligt energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016-2020. I energispareaftalen fra 2012 lød forpligtelsen på 12,2 PJ.
I juni gjorde energiminister Lars Chr. Lilleholt et stop for støtte til hulmursisolering permanent efter en stribe afsløringer. I september førte det til politianmeldelser af ti isoleringsfirmaer.
Kilder: Altinget, Rigsrevisionen, Ingeniøren, DR og Energistyrelsen.
