Statsrevisorer kritiserer kontrol med udskældt energiordning

KRITIK: Tilsynet med den udskældte energispareordning har været utilstrækkeligt, og ministeriet har ikke gjort nok for at holde omkostninger til ordningen nede. Sådan lyder kritikken af Energiministeriet fra Statsrevisorerne. Ministeren tager kritikken til efterretning.

Formand for Statsrevisorne Peder Larsen (SF). (Arkivfoto.)
Formand for Statsrevisorne Peder Larsen (SF). (Arkivfoto.)Foto: ritzau/Jens Dresling
Lise-Lotte Skjoldan

Der er ikke ført tilstrækkelig kontrol med den udskældte energispareordning, som flere energiselskaber er under mistanke for at have misbrugt.

Sådan lyder den hårde kritik fra Statsrevisorerne, der i deres kommentarer til en netop offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen om energispareordningen finder de det "meget utilfredsstillende", at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke har ført ordentligt tilsyn med ordningen.

Statsrevisorerne kritiserer også, at ministeriet ikke har gjort nok for at holde omkostningerne til ordningen nede, hvilket har betydet, at udgifterne til ordningen er steget med 25 procent fra 2010 til 2016. Det er utilfredsstillende, skriver Statsrevisorerne i deres bemærkninger.

I deres kritik at tilsynet med energispareordningen lægger Statsrevisorerne især vægt på, at ministeriet ikke har fulgt nok op på mistanker om misbrug af ordningen, og at ministeriets stikprøvekontroller ikke har været store nok, til trods for at kontrollerne har vist fejlrater på op til 43 procent.

Minister tager kritik til efterretning
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) accepterer kritikken af, at tilsynet med den udskældte ordning ikke har været godt nok.

"Jeg tager kritikken til efterretning og tager den meget alvorligt. En ordning af den her størrelse skal selvfølgelig have et tilsvarende tilsyn," siger Lars Chr. Lilleholt og fortsætter:

"Derfor har vi allerede gennemført en række tiltag for at rette op, såsom at skærpe kravene til energiselskabernes egenkontrol og dokumentation, tilføre 115 millioner kroner frem mod 2021 til at styrke kontrolindsatsen af ordningen, og i sidste uge har Energistyrelsen politianmeldt en række isoleringsfirmaer for fusk med hulmursisolering."

Ministeren noterer sig, at Statsrevisorerne har anerkendt de nye tiltag, som ministeriet har sat i værk for at stramme op på tilsynet og lukke hullerne i energispareordnignen.

10 selskaber anmeldt for bedrageri
Energispareordningen har eksisteret siden 2006. Det er en frivillig ordning mellem ministeren og energiselskaber om at skulle nå nogle årlige energisparemål, som har været støt stigende siden ordningen blev indført.

For at nå målene har energiselskaberne kunnet få tilskud til at udføre blandt andet udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler. Udgifterne til tilskudsordningen bliver betalt af forbrugerne over elregningen. Hvert år betaler el-forbrugerne cirka halvanden million kroner for over 100.000 projekter.

Rapporten fra Rigsrevisionen kommer, efter at Energistyrelsen i sidste uge valgte at politianmelde 10 isoleringsfirmaer for bedrageri. De 10 firmaer er under mistanke for at have snydt sig til for store tilskud fra energispareordningen i forbindelse med hulmursisolering.

Før sommerferien valgte Lars Chr. Lilleholt helt at stoppe energispareordningens tilskud til hulmursisolering, netop på grund af mistanken om fusk med ordningen.

Dansk Fjernvarme: Vil genforhandle ordning
Som reaktion på rapporten fra Rigsrevisionen og Statsrevisorernes kritik opfordrer Dansk Fjernvarme nu ministeren til at indkalde parterne bag energispareaftalen til genforhandling af ordningen.

"Det er en hård, men fair kritik af energispareordningen, som Rigsrevisionen i dag er kommet med. Når den er fair, er det fordi der desværre ikke står så meget i beretningen, der kommer bag på os, der i årevis har kritiseret måden, vi indfrier og finansierer energibesparelser på i Danmark," siger direktør Kim Mortensen i en pressemeddelelse.

Mandag meldte Dansk Energi ud, at de ikke længere vil være en del af energispareordningen. Brancheorganisationen gjorde dog klart, at udmeldingen ikke kom på grund af Rigsrevisionens rapport.

Dokumentation

Historien opridset
Siden energispareaftalen fra 2006 har el-, gas-, varme- og olieselskaberne indgået frivillige aftaler med energi-, forsynings- og klimaministeren, som skal medvirke til at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi.

Det sker ved, at forbrugere og virksomheder under den såkaldte energispareordning eksempelvis kan få tilskud til tiltag, der reducerer deres energiforbrug, såsom isolering af et hus.

Energiselskaberne har omkostninger forbundet med energispareindsatsen, men får dem dækket over slutbrugernes energiregninger.

I 2015 kostede ordningen omkring 1,6 milliarder kroner. Beløbet er baseret på tilskud til over 100.000 energispareprojekter.

Dansk Energi og De Frie Energiselskaber har blandt andet kritiseret energispareordningen for at være for dyr og for åben over for svindel.

Energistyrelsen udfører årligt en stikprøvekontrol af energispareindsatsen. Den seneste fra december 2015 viste fejl i 37 procent af 150 undersøgte tilskudsprojekter fra 2014.

Energispareaftalen er ændret i november 2009, november 2012 og senest i december 2016. Med den seneste aftale forpligter energiselskaberne sig til et årligt energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016-2020. I energispareaftalen fra 2012 lød forpligtelsen på 12,2 PJ.

I juni gjorde energiminister Lars Chr. Lilleholt et stop for støtte til hulmursisolering permanent efter en stribe afsløringer. I september førte det til politianmeldelser af ti isoleringsfirmaer.

Kilder: Altinget, Rigsrevisionen, Ingeniøren, DR og Energistyrelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00