Bliv abonnent
Annonce
Debat

Concito: Regeringsgrundlaget lover godt for energiområdet. Sådan kommer vi i mål

Datacentre er ikke nævnt i regeringsgrundlaget direkte, men det er tydeligvis ikke i toppen af det hierarki, som skitseres, skriver Tobias Johan Sørensen.
Datacentre er ikke nævnt i regeringsgrundlaget direkte, men det er tydeligvis ikke i toppen af det hierarki, som skitseres, skriver Tobias Johan Sørensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
5. juni 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er rigtig mange positive elementer i regeringsgrundlaget for energiområdet.

Det er de rette ambitioner for mere udbygning af vedvarende energi, hurtigere elektrificering, mindre afbrænding af fossile brændsler og biomasse i kombination med en indsats for et elnet, der er rustet til fremtiden.

På den korte bane vil regeringen komme med en akutplan for elnettet, som skal sikre prioritering af den knappe kapacitet til nettilslutning.

I tråd med blandt andet vores anbefalinger i Concito skal nettilslutning prioriteres til de mest samfundskritiske behov, herunder elektrificering af varme, transport og industri.

Dertil åbnes der op for at undersøge at afvise nettilslutninger og omfordele allerede tildelt kapacitet.

Hvordan det skal ske i praksis, er dog ikke klart.

Læs også

Ikke plads til alle

Vi foreslår, at prioriteringen bliver operationaliseret blandt andet med fokus på, hvor meget brændsel en given nettilslutning fortrænger.

Her vil store varmepumper for eksempel ligge i toppen, elektrisk transport lidt lavere, elkedler endnu en tak nede og i bunden power-to-x-projekter.

Der bør dog også tages højde for for eksempel netvenlighed i de givne prioriteringer, så kapaciteten udnyttes bedst muligt.

Datacentre er ikke nævnt i regeringsgrundlaget direkte, men det er tydeligvis ikke i toppen af det hierarki, som skitseres.

Vi får brug for datacentre i fremtiden, men vi har ikke plads til alle, der aktuelt har sat sig i kø til elnettet i Danmark.

Tobias Johan Sørensen
Senioranalytiker, Concito

Der udestår således svar på, hvad regeringen vil med datacentrene. Vi ser gerne, at de kommer ind i en ny centralt forankret planlægnings- og prioriteringsramme, så de ikke skal konkurrere om netadgang med eksisterende forbrugere, der skal fra brændsler til strøm.

Samtidig bør regeringen se på, hvordan krav til nye store energiforbrugere, som datacentre og ptx, kan sikre, at de kommer med en stor del af den grønne strøm og kapacitet, de skal bruge.

Vi får brug for datacentre i fremtiden, men vi har ikke plads til alle, der aktuelt har sat sig i kø til elnettet i Danmark. Datacentre og andre store energiforbrugere skal understøtte og ikke skabe barrierer for den grønne omstilling.

Læs også

Elnettets tur

Tidligere handlede infrastrukturplaner især om nye motorveje, der skulle forbinde Danmark. Nu er tiden endelig kommet til elnettet.

Her er det positivt, at regeringen ikke bare fokuserer på at bygge nyt, men i høj grad på bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet og på samplacering af ny grøn strømproduktion og store forbrugere.

Det er givetvis her, at forbrugere som datacentre og ptx er tænkt ind.

Tidligere handlede infrastrukturplaner især om nye motorveje, der skulle forbinde Danmark. Nu er tiden endelig kommet til elnettet.

Tobias Johan Sørensen
Senioranalytiker, Concito

Planen skal også sikre transparens i udbygningen, fremme fleksibelt forbrug, batterier og have fokus på lokal opbakning.

Yderligere skal Energinet på den ene side fokusere på de “mest centrale opgaver”, holde omkostningerne nede og samtidig have mandat til at udbygge elnettet proaktivt baseret på politiske mål. Det bliver en interessant balance.

Det er dog afgørende for elektrificering, at vi kan bygge foran den elektrificering, vi som samfund ser ind i, da særligt det store transmissionsnet tager længere tid at udbygge end for eksempel at omstille en konkret produktion fra brændsler til strøm.

Læs også

En offensiv udbygning

Regeringen vil fremlægge en plan for at udfase brugen af importeret biomasse, så hurtigt det er forsvarligt.

Dette skyder umiddelbart lidt ved siden af. Dels er importeret biomasse ikke nødvendigvis dårligere for klimaet end det danske.

Dels halveres forbruget af biomasse i el- og fjernvarmesektoren i den seneste klimafremskrivning, hvilket i grove træk svarer til niveauet, der importeres.

Vi anbefaler, at regeringen vedtager håndfaste virkemidler, herunder en klimaafgift på afbrænding af biomasse, der sikrer, at denne reduktion faktisk sker, og eventuelt anvender provenuet til at sætte fart på elektrificeringen af fjernvarmen.

Elektrificeringen af samfundet og flere nye store elforbrugere kræver meget mere grøn strøm. Det er derfor positivt, at regeringen vil foretage en "offensiv udbygning" af havvind og arbejde for tættere samarbejde med nabolande om dette, da vores vindressourcer også kan bidrage til Europas selvforsyning i endnu højere grad.

Men for at det kan ske, skal der også fokus på nødvendigheden af den fysiske integration af elnettet i Norden, som en del af denne offensiv.

Alt i alt et flot regeringsgrundlag på energiområdet. Nu er det op til den nye klima-, energi- og forsyningsminister, Samira Nawa (R), at levere og implementere de konkrete forslag.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026