Ekspert om lavbundsjord: Kan maksimalt tage 40.000 hektar ud på den korte bane
INTERVIEW: Der er gode effekter for både klima og miljø ved at udtage lavbundsjord, mens gevinsten for biodiversitet er begrænset. Og i første omgang er der maksimalt et potentiale for at udtage 40.000 hektar, lyder det fra sektionsleder ved Aarhus Universitet, Mogens H. Greve, der har medvirket til ny rapport om lavbundsjorde.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktør100.000? 171.000? 38.000?
Der har de senere år være en del bud på og heftig debat om, hvor mange hektar lavbundsjord, det giver mening at tage ud af drift til gavn for klima, vandmiljø og biodiversitet. Og ser man på den rapport, som landets førende forskere for nylig har udarbejdet for regeringen, er udgangspunktet i den lave ende.
”Jeg vurderer, at man på den korte bane maksimalt kan udtage knap 40.000 hektar. Det er et areal, hvor vi er sikre på, at der er gode effekter for både klima og miljø,” siger Mogens H. Greve.
Han har som sektionsleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet været med til at udarbejde den nye rapport, der er sendt i høring for nylig. Da det i efteråret 2019 for alvor begyndte at gå op for den daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), at det ikke er helt lige til at udtage lavbundsjord, bestilte han en såkaldt videnssyntese hos Aarhus Universitet. Videnssyntesen samler den nuværende viden om, hvilke muligheder der er for at vådlægge kulstofrige lavbundsjorde, hvilke barrierer der findes, og hvor store effekter det vil have for miljø, klima og natur.
Det er ikke noget quick fix for biodiversiteten.
Mogens H. Greve
Sektionsleder, Aarhus Universitet
Rapporten kommer efter et halvår, hvor der har været stor debat om, hvor meget lavbundsjord, der kan tages ud af drift. Mens Klimarådet har talt om et potentiale for at tage alle 171.000 hektar ud, så har Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i et fælles udspil lagt op til 100.000 hektar. Men i sensommeren lød det pludselig fra regeringen, at potentialet frem mod 2030 er langt lavere, nemlig kun omkring 38.000 hektar. Regeringen baserer sit tal på, at udtagningen skal ske på større arealer, hvor der ikke er store barrierer – især en uhensigtsmæssig udledning af fosfor.
Smæk for skillingen
Selvom forskerne kommer frem til nogenlunde samme areal som regeringen, er beregningen ikke opgjort på samme måde. Den bygger nemlig på, hvor meget jord med høj CO2-udledning, der findes.
”Vi peger på 39.000 hektar, hvor vi er helt sikre på, at der er smæk for skillingen. Vi siger, at det er de her arealer, man skal have øjnene stift rettet imod i første omgang,” siger Mogens H.Greve.
