Klimarådet: Regeringen ser for pessimistisk på lavbundsjorde
LANDBRUG: Der er større mulighed for at udtage landbrugets klimabelastende lavbundsjorde end regeringen lægger op til, lyder det fra Klimarådet i ny analyse. Klimaministeren inviterer nu til dialogmøde om klimaredskabet.
Morten Øyen
Redaktør
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDer er mange forskellige tilgange til potentialerne på netop dette område, og der er nu behov for, vi får alle fakta på bordet og får skabt det bedst mulige faglige grundlag.
Dan Jørgensen (S)
Klima-, energi- og forsyningsminister
Regeringen ser for sort på mulighederne for at udtage klimabelastende lavbundsjorde.
Det mener Klimarådet, der i en ny analyse når frem til, at det vil være et billigt klimaredskab for samfundet at indstille dræning og dyrkning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark.
”Kulstofrige lavbundsjorde er en rigtig stor belastning for klimaet. Og ved vådlægning kan vi potentielt reducere op til 4,1 millioner ton CO2 om året. Det er rigtig meget, når vi arbejder på at reducere 20 millioner tons i 2030,” siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard, til Altinget.
FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB
Kendskab til arealfejl
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde.
Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november måned sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen.
Og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner tons drivhusgasser.
Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.
Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.
I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler".
I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde.
Sværere at nå klimamål
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjorden kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.
LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne.
Samtidig advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.
I september fremgår det af regeringens klimaprogram, at regeringen nu skønner, at der er et klimapotentiale i at udtage 38.000 hektar og maksimalt 50.000 ud af de 171.000 lavtliggende landbrugsjorde.
Miljø
