Erhvervslivet: Giv os en fokuseret, grøn forskningsstrategi

SATS: Der skal flere penge til forskning og udvikling af nøgleteknologier i den grønne omstilling, men pengene skal gives med et større blik for, hvad samfundets gevinster er. Det er de store mål med DI og Dansk Energis forslag til en grøn forskningsstrategi. Ifølge Klimarådets formand er tankerne rigtige.

Erhvervslivets Klimaalliance (Dansk Industri og Dansk Energi), vil i en et fokuseret, grønt forskningsstrategi have dedikerede midler til for eksempel CO2-fangst.<br>
Erhvervslivets Klimaalliance (Dansk Industri og Dansk Energi), vil i en et fokuseret, grønt forskningsstrategi have dedikerede midler til for eksempel CO2-fangst.
Foto: Colourbox
Chris Lehmann

Når regeringen kommer med sin grønne forskningsstrategi inden længe, er erhvervslivets ønskeliste soleklar: Der skal mere strategisk retning på den forskning, der skal støtte op om den grønne omstilling, og det skal ske med en større pengepose end hidtil, som især skal være målrettet teknologier som power-to-x og CO2-fangst.

Det er nogle af de centrale forslag i det udspil til en grøn forskningsstrategi, som Dansk Industri og Dansk Energi i fællesskab udgiver i dag. Den kan du læse her.

Og den strammere styring af forskningen kan være fornuftig, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet og dekan på Maastricht University School of Business & Economics:

"Vi i Klimarådet synes, det er fornuftigt. Det ændrer naturligvis på balancen mellem grundforskning og de strategiske forskning i retning af den strategiske forskning, men det kan give god mening at støtte udvalgte teknologier målrettet," siger han.

Han er enig med DI og Dansk Energi i, at Power-to-x, også kaldet el-baserede brændsler, og CO2-fangst kan være nogle af de rette teknologier at investere i:

"Vi peger på CO2-fangst og lagring, brint, ammoniak og tekniske redskaber til at begrænse landbrugets udledninger. Vores 70-procentssrapport fra marts viser, at der skal være et udviklingsspor til nye teknologier, så de her teknologier kan modnes og implementeres inden 2030. Der er dog også fortsat potentiale for at forbedre de mere kendte teknologier som f.eks. industrielle varmepumper," siger han.

Hegnspæle skal styre innovation og forskning
I starten af september startede forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) en diskussion af, hvor meget politikerne egentlig skal styre den grønne forskning, de bevilger penge til. I Information bebudede hun, at en øget politisk styring af særligt den grønne forskning var at udvise "politisk mod", og at politikerne med den kommende finanslov skulle bestemme mere over uddelingen af pengene.

Det samme tankesæt ses i forskningsstrategien fra Erhvervslivets Klimaalliance, som DI og Dansk Energi kalder sig: "Mission og mål skal i højere grad lægges fast på forhånd," står der blandt andet i strategien.

Der skal laves "hegnspæle", som forskerne skal navigere inden for, hvis de vil have offentlige midler til deres forskning. Det er også et ønske, at der skal laves langsigtede aftaler om, hvor stor en andel af de offentlige forskningspenge, der skal gå til energiforskning:

Dokumentation

DI og Dansk Energis syv anbefalinger til en grøn forskningsstrategi

Anbefaling 1: Klar og langsigtet prioritering af de offentlige midler til forskning og udvikling

Anbefaling 2: Prioritering inden for energiområdet

Anbefaling 3: Stærkere samordning mellem støtteordninger

Anbefaling 4: Europæisk understøttelse af dansk energiforskning

Anbefaling 5: Styrket internationalt samarbejde

Anbefaling 6: Styrket internationalt udsyn

Anbefaling 7: Fokus på kompetencer i den grønne omstilling


0:000:00