EU sætter stærkt præg på dansk energi- og klimapolitik

EU: Klima og energi var sidste folketingsår det lovgivningsområde med de klareste aftryk fra EU, viser ny Altinget.dk-undersøgelse. SF finder det naturligt, at EU spiller en central rolle, mens DF vil svække unionens indflydelse på klima- og energipolitikken.
Foto: Colourbox
Lasse Lange
EU fylder meget, når Folketinget lovgiver på klima- og energiområdet.

En gennemgang foretaget af Altinget | Research viser, at otte ud af de 10 love, som Folketinget sidste folketingsår vedtog på klima-, energi og bygningsministerens område, havde solide fodaftryk fra Bruxelles.

Dermed er klima-, energi- og bygningsområdet det ressort, hvor den største del af de vedtagne love i folketingsåret 2012-13 havde EU-aftryk.

Udover de otte love, der blandt andet handler om kvotehandel, forsyningspligt og vindmøller, vedtog Folketinget en lov om solceller, der delvist var påvirket af EU, mens en tiende lov om normalisering af Christiania ikke vurderes at være påvirket af Bruxelles.

Ifølge formanden for Folketingets klima-, energi- og bygningsudvalg, SFs klima- og energiordfører Steen Gade, er konsekvensen af den megen EU-indflydelse, at meget allerede er klappet af, når udvalget skal behandle de konkrete lovforslag.

Fakta
EUs påvirkning af dansk lovgivning
Altinget.dk har opgjort, hvor mange af de lovforslag, som blev vedtaget i folketingsåret 2012-13, der er påvirket af EU.

I alt blev 224 lovforslag vedtaget. Heraf er de 76 påvirket af EU, mens 11 er delvist påvirket, og 137 ikke er påvirket.

Andelen af lovforslag, som er påvirket af EU, er højest på Klima,- Energi- og Bygningsministeriets område (otte ud af ti) samt Fødevareministeriets område (seks ud af otte).

Kilde: Altinget | Research

"Når man når til at behandle lovforslag i udvalget, handler det i virkeligheden mest om, at vi skal have de vedtagelser, vi i forvejen har sagt ja til, ind i dansk lovgivning," siger han til Altinget.dk.

Indflydelsen ligger tidligere i processen
Selv om det er så som så med manøvrerummet, når det kommer til den formelle lovbehandling i udvalg som klima-, energi og bygningsudvalget, har udvalgene gode muligheder for at påvirke processen på andre måder, siger Steen Gade.

Vi har ikke rigtigt vænnet os til, at vi er medlem af EU. Både politikere og medier er for dårlige til at fokusere på sagerne på det rette tidspunkt, hvor tingene faktisk besluttes i EU-beslutningsprocessen.

Steen Gade (SF)
Klima- og energi ordfører, formand for Folketingets klima,- energi- og bygningsudvalg

"Der ligger rigtig stor indflydelse til nationale parlamentarikere. Men det vigtigste arbejde er langt tidligere i processen: Nemlig når udvalgene sender høringssvar til Kommissionens grøn- og hvidbøger, og når Folketinget via Europaudvalget giver ministrene forhandlingsmandater."

Optællingen er lavet på baggrund af de officielle bemærkninger til hvert lovforslag, hvor forholdet til EU bliver beskrevet. Den viser, at 76 af de 224 love, der i folketingsåret 2012-13 blev vedtaget af Folketinget, har aftryk fra EU. Dertil kommer 11 love, der vurderes delvist at have aftryk fra EU.

(Artiklen fortsætter under grafen).

<iframe height=334 width=450 src="//docs.google.com/spreadsheets/d/1fzuaEjxRALtYygyCitk_WAQhxp61Yk6D14UkMVpsZwE/gviz/chartiframe?oid=759577403" seamless frameborder=0 scrolling=no></iframe> 

Dokumentation
Love med EU-aftryk
L7: Gennemfører EU-direktiv 2009/29/EF, som ændrer kvotehandelsdirektivet fra 2003 med henblik på at forbedre og udvide EU's kvotehandelssystem for CO2-kvoter fra og med tredje kvotehandelsperiode, der løber fra 2013 til 2020.

L58: Skaber et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud. Hidtil har eksisterende bevillingshavere haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsende bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikke-diskriminerende vilkår.

L135: Fastsætter bl.a. rammer for den fremtidige udbygning med kystnære havvindmøller, som forventes at ske ved udbud og med et økonomisk incitament til lokalt medejerskab.

L150: Hovedformålet med loven er at bidrage til en effektiv behandling af byggesager i kommunerne og nedbringe sagsbehandlingstiden. Der indføres derfor regler om, at kommunerne skal fastsætte og offentliggøre servicemål for sagsbehandlingstiden.

L180: Gennemfører de dele af EU-forordning 1227/2011/EU om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, som kræver gennemførelse i national lovgivning. Med loven får Energitilsynet de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser til at sikre anvendelsen af forordningen i Danmark.

L199: Lovens formål er at begrænse udbygningen med store solcelleproduktionsanlæg, der ikke har som hovedformål at levere el til ejeren, og som det ikke var hensigten at støtte med den midlertidigt forhøjede støtte, der blev vedtaget med lov nr. 1390 af 23. december 2012 (L 86).

L203: Etablerer bl.a. en ny støtteordning for virksomheder, der ønsker at omstille fra fossile brændsler til vedvarende energi i virksomhedens produktionsproces.

L221: Loven giver lejere – eller udlejere på lejernes vegne – mulighed for at kunne nettoafregne deres individuelle forbrug af elektricitet fremstillet på VE-anlæg. Loven omfatter lejere i både almene og private udlejningsejendomme, herunder også erhvervslejere.

Lov med delvist EU-aftryk
L86: Tilpasser støtten til solcelleanlæg og andre små vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg) til den markedsmæssige udvikling og medvirker samtidig til, at de økonomiske vilkår for forskellige typer anlæg bliver mere ensartede.

Lov uden EU-aftryk
L179: Medfører, at der ikke længere skal gælde lovgivningsmæssige særregler for Christianiaområdet. Herefter er det alene lovgivningens almindelige regler og de indgåede aftaler mellem staten og Fonden Fristaden Christiania, der regulerer anvendelsen af området.

0:000:00