EU’s landbrugspolitik skal skræddersys

LANDBRUGSREFORM: I et udspil til en ny landbrugsreform lægger EU-Kommissionen op til, at den fælles landbrugspolitik skal være mere fleksibel for det enkelte medlemsland. EU skal ikke længere bestemme højden på hækken, lyder det.

Onsdag præsenterede EU-Kommissionen sine første tanker om en ny landbrugsreform.
Onsdag præsenterede EU-Kommissionen sine første tanker om en ny landbrugsreform.Foto: /ritzau/Finn Frandsen
Amalie Bjerre Christensen

BRUXELLES: Fremover skal EU’s medlemslande selv bestemme mere af landbrugspolitikken.

Sådan lyder det fra EU-Kommissionen, der onsdag præsenterede et nyt udspil til den næste landbrugsreform, der løber fra 2021.

”Det er ikke længere EU, der skal beslutte, hvor høje hækkene skal være. Det skal medlemslandene, hvorefter Kommissionen skal godkende medlemslandenes planer. Dermed sikrer vi, at medlemslandene får indflydelse og selv sidder i førersædet,” siger EU’s landbrugskommissær, Phil Hogan.

Reglerne skal forenkles
I det nye udspil lægger Kommissionen op til at forenkle reglerne med det, som den selv betegner som "evolution frem for revolution" af den fælles landbrugspolitik.

I stedet for at sikre, at vores penge går til den nødvendige omstilling af det europæiske landbrug, kan man frygte, at et land som Danmark får mere eller mindre frit spil til at fortsætte business as usual.

Birgitte Lesanner
Chef for Greenpeace i Danmark

Konkret skal forenklingen ske ved, at de overordnede mål for landbrugspolitikken bliver bestemt af EU-Kommissionen i Bruxelles, hvorefter medlemslandene gennem nationale landbrugsstrategier skal lave tiltag, der kan opfylde målene.

Derefter vil Kommissionen godkende de nationale planer, ligesom man fra EU’s side vil overvåge og kontrollere, hvordan landene får gennemført planerne.

Kommissionen lægger dermed op til, at de enkelte medlemslande skal vurdere, hvad landmændene skal leve op til, når det kommer til dyrevelfærd og miljøregulering, så længe landene lever op til de overordnede mål, som Kommissionen udstikker på områderne.

Altså vil Kommissionen gøre op med, at en bonde i Italien skal leve op til de samme miljøkrav som en finsk landmand, hvis de arbejder på helt forskellige vilkår.

Passer ikke alle medlemslande
Baggrunden for forslaget er ifølge Kommissionen, at medlemslandene og interessenterne på området længe har været utilfredse med den fælles landbrugspolitik, som de mener er ufleksibel og alt for indviklet.

Dokumentation

Det indeholder EU-Kommissionens udspil

  • Hovedinitiativet er at give medlemsstater større ansvar for at vælge, hvor og hvordan de vil investere i den fælles landbrugspolitik for at opfylde fælles EU-krav til miljø, klimaforandringer og bæredygtighed.
  • Derudover omfatter forslaget at tilskynde medlemstaterne til at anvende moderne teknologi, der kan støtte landmændene i praksis og give større åbenhed og sikkerhed på markedet.
  • Større opmærksomhed på at få flere unge til at blive landmænd, som skal koordineres af medlemslandenes myndigheder inden for eksempelvis beskatning af jord, planlægning og udvikling af færdigheder.
  • Imødekommelse af borgernes bekymringer om bæredygtig landbrugsproduktion, herunder hvad angår sundhed, ernæring, madspild og dyrevelfærd.
  • En sammenhængende indsats på tværs af politiske områder i overensstemmelse med EU’s globale dimension, især inden for handel, migration og bæredygtig udvikling.
  • Oprettelsen af en EU-platform om risikostyring, der rådgiver landmænd i at håndtere den usikkerhed, der er forbundet med klimaforandringer, markedsudsving og andre risici.

Kilde: EU-Kommissionens udspil ”Fremtiden for fødevarer og landbrug”


0:000:00