Forlig kan sikre kystnære havvindmøller

AFTALE: Der er ikke opbakning i energiforligskredsen til at skrotte de kystnære havvindmøller, sådan som regeringen foreslår. Vi vil gerne ændre på måden, de grønne mål skal opfyldes, men vi bøjer os for flertallet, siger Venstre.

Vi bryder ingen forlig, lyder det fra Venstre ovenpå kritik af regeringens ønske om at droppe de kystnære havvindmøller. Torsdag afgiver tre konsortier bud på de kystnære havvindmølle-projekter.
Vi bryder ingen forlig, lyder det fra Venstre ovenpå kritik af regeringens ønske om at droppe de kystnære havvindmøller. Torsdag afgiver tre konsortier bud på de kystnære havvindmølle-projekter.Foto: SØREN BIDSTRUP / Scanpix
Morten Øyen

1. september er sommeren slut, og efterårsvinden tager til. Men om den i fremtiden skal ruske i de kystnære havvindmøller, som tre forhåndsgodkendte konsortier torsdag giver bud på, er endnu ikke sikkert.

Fakta
De kystnære havvindmøller

Partierne bag Energiaftalen fra 2012 har aftalt, at der i 2020 skal opstilles 350 MW kystnære havvindmøller. Møllerne forventes at producere elektricitet svarende til 350.000 husstandes behov efter 2020. Virksomhedernes endelige bud på at byde ind på at bygge de kystnære havvindmølleparker skal indleveres senest til Energistyrelsen torsdag den 1. september
  • Det kystnære udbud er en del af Energiaftalen fra 2012 og blev reduceret fra 500 MW til 400 MW (inklusiv 50 MW-forsøgsordningen) med Vækstaftalen i 2014 for at reducere PSO-udgifterne.
  • Inden udgangen af 2020 skal der derfor opstilles 350 MW kystnære havvindmøller.
  • De første 11-12 år afregnes møllerne til højest 70 øre/kWh, hvorefter strømmen bliver solgt til markedspris.
  • Seks områder blev udpeget efter en screeningsproces (Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Bornholm, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord). Sejerø Bugt udgår nu af udbuddet.
  • Den 9. juni 2015 prækvalificerede Energistyrelsen de tre bydere Wpd HOFOR Danish Offshore Consortium, European Energy Nearshore Consortium og Vattenfall Vindkraft A/S til at byde på at bygge op til 350 MW havvindmøller i det kystnære udbud.
  • I april blev forligskredsen enige om, at Sejerø Bugt trækkes fra udbuddet om 350 MW kystnære havvindmøller, fordi miljøundersøgelser viser, at det ikke kan udelukkes, at sortænderne i området vil lide skade.

Kilde: Energistyrelsen

Tirsdag præsenterede Venstre-regeringen nemlig sin 2025-plan, og der var der ingen finansiering til de kystnære havvindmøller. I stedet vil regeringen bruge pengene til at gøre regningen fra at afskaffe PSO-afgiften mindre.

”Vi lægger den politik frem, som, vi synes, er den rigtige. Og det indbefatter ikke kystnære havvindmølleparker. Det vil vi gerne diskutere med de andre partier,” siger Venstres finansordfører, Jacob Jensen.

Modstand i forligskreds
I energiforligskredsen - der består af alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance og Alternativet - er der dog ikke opbakning til at skrue ned for de kystnære havvindmøller fra andre partier end Dansk Folkeparti.

Vi kan ikke tvinge noget igennem med 34 mandater. Men jeg ser det ikke som vores opgave at lægge en politik frem, som, vi ikke mener, er den rigtige.

Jacob Jensen (V)
Finansordfører

I stedet holder de øvrige forligspartier fast i, at de har aftalt, at der i 2020 skal opstilles 350 MW kystnære havvindmøller. Møllerne forventes at producere elektricitet svarende til 350.000 husstandes behov efter 2020.

”Vi er meget imod, at der skal pilles ved de kystnære vindmøller. De er vigtige for os,” siger Radikales klima- og energiordfører, Andreas Steenberg.

Han vil ikke afvise, at man i forligskredsen kan se på, om nogle ting kan gøres billigere i aftalen.

”Men først udestår, om Venstre-regeringen overhovedet står ved sine aftaler. Gør den det, så skal der siges god for ændringer i energiforligskredsen – og der er der ikke opbakning til at droppe de kystnæremøller,” siger Steenberg.

EL: Hvad har regeringen gang i?
Enhedslistens Søren Egge Rasmussen kalder det ”fuldstændig uanstændigt” over for dansk erhvervsliv, hvis regeringen dropper de kystnære udbud, som virksomheder skal komme med tilbud på senest 1. september.

0:000:00