Forsker til L&F: Omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion afvikler ikke landbruget

REPLIK: En omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion er ikke en afvikling af landbruget, men en nødvendig udvikling og effektivisering af landbruget. Det er ikke en naturlov, at svineproduktionen i Danmark skal blive ved med at fylde så meget, som den gør i dag, skriver Christian Bugge Henriksen.

Af Christian Bugge Henriksen
Lektor og forskergruppeleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Lad mig starte dette indlæg med en direkte kommentar til Niels Peter Nørrings replik til mit oprindelige debatindlæg på Altinget Fødevarer 9. oktober: Kære Niels, jeg er meget glad for, at vi er 100 procent enige om, at hverken dansk landbrug eller den animalske produktion skal afvikles – det har jeg nemlig aldrig argumenteret for, og det kommer jeg heller aldrig til at argumentere for.

En omstilling til mere plantebaseret fødevareproduktion er på ingen måde en afvikling af landbruget, men derimod en nødvendig udvikling og effektivisering af landbruget set i lyset af de globale og nationale udfordringer, vi står over for med hensyn til klima, sundhed og biodiversitet. Som beskrevet i mit oprindelige debatindlæg er der efterhånden en meget stærk evidens for, at en sund kost primært består af vegetabilske fødevarer, og at vegetabilske fødevarer har en signifikant lavere udledning af klimagasser.

Når det kommer til produktion af protein per arealenhed er vegetabilsk fødevareproduktion meget mere effektiv end animalsk fødevareproduktion. Det er rigtigt, at WRIs rapport viser, at Danmark er blandt de bedste til at producere svinekød mest effektivt. Men for at producere de 35 gram animalsk protein, der er indholdet i en god saftig svinekotelet på 200 gram, kræver det et areal, der er mellem fem og seks gange større, end det areal det kræver at producere den samme mængde vegetabilsk protein til ligeså velsmagende plantebaserede fødevarer.

Svineproduktion er ikke en naturlov
Animalske fødevarer skal stadig spille en rolle i fremtidens kost, men af hensyn til klima, sundhed og biodiversitet må det nødvendigvis være en mindre rolle. Dansk landbrug har været i konstant udvikling siden stenalderen, og danske landmænd er blandt de dygtigste og mest innovative i verden. Det vil derfor være meget besynderligt, hvis vi pludselig skal til at begrænse denne innovationskraft ved at spænde ben for en allerede igangværende udvikling henimod et mere plantebaseret fødevaresystem, fordi det nuværende antal husdyr skal bevares for enhver pris.

Det er ikke en naturlov, at svineproduktionen i Danmark skal blive ved med at fylde så meget, som den gør i dag. Især ikke hvis det ikke er miljømæssigt, sundhedsmæssigt og økonomisk bæredygtigt.

Svinebestanden er fordoblet fra 1960 til 2000, men i samme periode er landbrugets andel af Danmarks samlede bruttonationalprodukt faldet fra over 10 procent til omkring 2 procent. Antallet af svinebedrifter er faktisk faldet med mere end 35 procent fra 2008 til 2018, og i samme periode er det samlede antal beskæftigede inden for avl af smågrise, produktion af slagtesvin og forarbejdning af svinekød faldet med 14 proccent. Det er derfor heller ikke på forhånd givet, at det vil være økonomisk bæredygtigt at fortsætte med den høje grad af husdyrproduktion, som vi har i dag.

Ja, lige nu går det meget godt for svinebranchen, men det skyldes primært, at der er afrikansk svinepest i både Tyskland og Kina, hvilket øger efterspørgslen på dansk svinekød. Men set over en tiårig periode så har driftsresultatet for svinebedrifter faktisk været negativt i fire ud af ti år. Og så er vi slet ikke kommet ind på den forøgede risiko for animalsk produktion i forbindelse med fremkomsten af Covid-19 og andre virussygdomme i fremtiden.

En voksende trend
Den øgede efterspørgsel på plantebaserede fødevarer er i øjeblikket primært et amerikansk og europæisk fænomen, men det er en bølge, der er ved at rejse sig.

Når Kina begynder at agere efter deres nye målsætning om at blive klimaneutrale i 2060 og får øjnene op for de klimamæssige og sundhedsøkonomiske gevinster ved en mere plantebaseret kost, så vil den bølge kunne rejse sig til en tsunami, der skyller ind over Europa og Danmark og udgøre en alvorlig trussel for de virksomheder inden for fødevarebranchen, som ikke har formået at udvikle sig og tilpasse sig en ny virkelighed, hvor faldende efterspørgsel på kød og en stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer er realiteten.

Der findes fremskrivninger som viser en stigende efterspørgsel på kød, men ser man på de initiativer, som myldrer frem både politisk og i fødevarebranchen, er der rigtigt meget, der peger i en anden retning – en plantebaseret retning:

  • EU's nye Farm to Fork Strategy fremhæver behovet for et mere bæredygtigt fødevareforbrug med sundere og mere plantebaserede fødevarer
  • 14 storbyer i C40-netværket har underskrevet Good Food Cities Declaration, hvor de forpligter sig til at understøtte et mere plantebaseret fødevareforbrug
  • Både København og Århus har en målsætning om mere plantebaseret kost i de offentlige køkkener
  • Detailhandelen og foodservice-sektoren er allerede gået med på den plantebaserede bølge og melder om øget efterspørgsel på plantebaserede produkter
  • Verdens største fødevarevirksomhed Nestlé satser stort på plantebaserede fødevarer og er ved at udfase animalske produkter af deres sortiment.

Derudover har landbrugets eget rådgivningscenter, SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, netop publiceret en Omverdensanalyse for landbrugets afsætning i 2030, hvor den voksende trend hen imod mere plantebaseret kost fremhæves. Den plantebaserede trend er primært drevet af Generation Y-millenials, der er født i USA og Nordeuropa mellem 1981 og 1996, men forventes at tiltage i styrke når den efterfølgende Generation Z, der også kaldes klimagenerationen, gør deres entré som forbrugere, og hvor unge i blandt andet Japan, Sydkorea og Kina er hurtige til at adoptere og forstærke vestlige trends. 

Lad ikke Danmark blive skyllet over af denne tsunami. Lad os ikke blive kørt over af det tog, der allerede er sat i gang. Lad os heller ikke blive stående på perronen og se på, mens toget kører forbi. Lad os i stedet sætte os på togførerens plads og være med til at vise vejen for resten af verden og bringe al den viden i spil, som vi kan mønstre inden for både forskning og innovation til at kickstarte et samarbejde mellem vores dygtige landmænd, fødevareentreprenører og forskere, hvor vi i fællesskab udvikler fremtidens mere plantebaserede fødevaresystem.

Forrige artikel Forskere til regeringen: Klimatilpasning må ikke ende som en hensigtserklæring Forskere til regeringen: Klimatilpasning må ikke ende som en hensigtserklæring Næste artikel Rådet for Grøn Omstilling: Energibesparelser i statens bygninger halter langt bagud Rådet for Grøn Omstilling: Energibesparelser i statens bygninger halter langt bagud