Greenpeace: Regeringens olie- og gas-stop gør ingen gavn for klimaet

Af Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland
Hhv. generalsekretær i Greenpeace Norden og klima- og energirådgiver i Greenpeace Danmark
Regeringens nylige annoncering af et stop for efterforskning og udvinding af olie/gas på land og i de indre danske farvande er en stor sejr for miljøet.
Festen er aflyst
Klimamæssigt er der desværre intet at fejre, for regeringen lægger op til at fortsætte sin helhjertede olie/gas-efterforskning og -udvinding i Nordsøen, hvor man ifølge Energistyrelsens seneste opgørelse over reserverne vil hente 135 millioner kubikmeter olie og 59 milliarder kubikmeter naturgas op fra undergrunden med et samlet CO2-indhold på 500 millioner tons.
Ifølge Oil Change International-rapporten, “The Sky’s Limit”, kan der maksimalt udledes 393 milliarder tons yderligere CO2, hvis verden skal lykkes med at nå Paris-aftalens 1,5 grad-mål.
Skriv til debat@altinget.dk
Fordeler man den mængde på alle verdens lande på basis af befolkningstal, bliver Danmarks resterende CO2-budget på 282 millioner tons.
Det vil altså sige, at Nordsø-reservernes CO2-indhold er 1,8 gange større, end hvad vi i Danmark kan tillade os at udlede, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens 1,5 grads mål.
Nordsø-reservernes CO2-indhold er 1,8 gange større, end hvad vi i Danmark kan tillade os at udlede, hvis vi skal leve op til Paris-aftalens 1,5 grads mål.
Mads Flarup Christensen og Tarjei Haaland
Hhv. generalsekretær i Greenpeace Norden og klima- og energi-rådgiver i Greenpeace i Danmark
Og det handler altså dermed tydeligvis om mere end selvforsyning – nemlig eksport – når regeringen på ingen måde gør antræk til at tage klimamæssigt bestik af den nuværende udvinding i Nordsøen.
Reserverne skal blive i undergrunden
Samtidig er en såkaldt ottende udbudsrunde helt uforståeligt blevet varslet med ønsket om at identificere endnu mere olie og gas i helt nye Nordsø-felter.
Det til trods for, at CO2-indholdet i de allerede påviste globale reserver af kul, olie og gas er seks til syv gange større, end vi kan tillade os at udlede til atmosfæren, hvis vi skal opfylde Paris-aftalens 1,5 grads-mål.
Med andre ord skal 85 procent af de påviste fossile reserver forblive i undergrunden, hvis vi skal gøre os håb om at afværge de mest katastrofale klimaforandringer. Og enhver ny jagt efter olie og gas – også i Nordsøen – undergraver altså yderligere muligheden for at leve op til Paris-aftalen.
Den varslede ottende udbudsrunde må og skal derfor afblæses.
Klimaministeren mangler forståelse for udfordringen
Lande, der som Danmark har fossile reserver i undergrunden, må se i øjnene, at kun en lille del heraf kan indvindes og brændes af.
Og at det nødvendige mådehold nu retfærdigvis må komme fra rige lande som Danmark, der historisk har haft økonomisk fordel af fossil udvinding.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) ser ud til at savne en grundlæggende forståelse af, hvad den klimamæssige udfordring og Paris-aftalens temperaturmål betyder for Danmark.
Senest da han i forbindelse med sin nylige annoncering af et stop for olie/gas på land og i indre danske farvande slog fast, at “der er brug for olie og gas i rigtig mange år endnu. Danmark er et olie- og gasland og skal fortsat være det.”
Uanset den tilsyneladende klimabevidste udmelding om efterforskning og udvinding af blandt andet skifergas ønsker regeringen alene i Nordsøen at producere olie og gas med en langt større klimapåvirkning, end vi i Danmark rimeligt kan tillade os inden for Paris-aftalen.
Det handler om kroner og ører
Den egentligt ansvarlige udmelding ville i stedet have været en udfasning af de eksisterende olie/gas-felter i den danske del af Nordsøen – før fuld udtømning – samtidig med, at en kommende udbudsrunde af licenser til en helt ny efterforskning lægges i graven.
Det er desværre svært at drage en anden konklusion, end at regeringens politik i Nordsøen ikke har det fjerneste at gøre med klimaet, men nærmere handler om kroner og ører, simpelthen.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Sverige er gået til frontalangreb på Dan Jørgensens masterplan – og tager Danmark som gidsel
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

















