Her er Lilleholts plan for kystmøllerne
INTERVIEW: I løbet af september vil energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) orientere forligskredsen om vinderbuddet til de kystnære havvindmøller. Regeringen ønsker dog stadig ikke, vindmøllerne skal opføres.
Morten Øyen
RedaktørDer skal ikke bygges flere kystnære havvindmøller ud for de danske kyster, hvis det står til regeringen.
Aflysning af udbud af kystnære havvindmøller
Prisloft på bud for havmølleparken Kriegers Flak
Lavere balanceringsgodtgørelsen til landvindmøller
Intet genudbud af kystnære forsøgsmøller (22 MW)
Afskaffelse af grøn ordning for vindmøller
Puljen til VE til proces bortfalder
Lavere tilskud til industriel kraftvarme
I alt besparelser for 7,24 milliarder kroner
Partierne bag Energiaftalen fra 2012 har aftalt, at der i 2020 skal opstilles 350 MW kystnære havvindmøller. Møllerne forventes at producere elektricitet svarende til 350.000 husstandes behov efter 2020. Virksomhedernes endelige bud på at byde ind på at bygge de kystnære havvindmølleparker skal indleveres senest til Energistyrelsen torsdag den 1. september.
- Det kystnære udbud er en del af Energiaftalen fra 2012 og blev reduceret fra 500 MW til 400 MW (inklusiv 50 MW-forsøgsordningen) med Vækstaftalen i 2014 for at reducere PSO-udgifterne.
- Inden udgangen af 2020 skal der derfor opstilles 350 MW kystnære havvindmøller.
- De første 11-12 år afregnes møllerne til højest 70 øre/kWh, hvorefter strømmen bliver solgt til markedspris.
- Seks områder blev udpeget efter en screeningsproces (Sejerø Bugt, Smålandsfarvandet, Bornholm, Sæby, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord). Sejerø Bugt udgår nu af udbuddet.
- Den 9. juni 2015 prækvalificerede Energistyrelsen de tre bydere Wpd HOFOR Danish Offshore Consortium, European Energy Nearshore Consortium og Vattenfall Vindkraft A/S til at byde på at bygge op til 350 MW havvindmøller i det kystnære udbud.
- I april blev forligskredsen enige om, at Sejerø Bugt trækkes fra udbuddet om 350 MW kystnære havvindmøller, fordi miljøundersøgelser viser, at det ikke kan udelukkes, at sortænderne i området vil lide skade.
Standpunktet er der for øjeblikket ikke flertal bag i energiforligskredsen, og det betyder, at arbejdet i Energistyrelsen med at finde en vinder til opgaven med at opføre de kystnære havvindmøller fortsætter ufortrødent.
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
Afgiften betales af borgere og virksomheder og ventes at indbringe mellem syv og otte milliarder kroner om året frem til 2020.
EU-Kommissionens kritik går på, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om el-produktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til. Og det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter, vurderer EU-Kommissionen, der har rejst lignende sager i Sverige, Norge og Tyskland.
Danmark har med få justeringer af PSO-ordningen fået lov til at beholde den nuværende ordning til udgangen af 2016. Inden da skal en mere permanent ordning være på plads.
Når vinderen er fundet i løbet af de næste uger, bliver det til gengæld mere speget.
”I torsdags var der deadline for bud på de kystnære havvindmøller, og den videre proces er, at jeg i løbet af september vil orientere forligskredsen om buddene,” siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) og tilføjer hurtigt:
Regeringens holdning er, at de kystnære havvindmøller ikke skal etableres. De vil skæmme de danske kyster, og derfor mener vi, de skal flyttes længere ud på vandet, ud i en rigtig havvindmøllepark.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
”Men der er jo den krølle, at finansieringen ikke er til stede, så det vil være op til de partier, som ønsker de kystnære havvindmøller, at pege på en finansiering”.
En del af PSO-slagsmål
Ifølge energiaftalen fra 2012 skulle de kystnære havvindmøller finansieres gennem PSO-afgiften på el-regningen. Siden er PSO-ordningen blevet kritiseret skarpt af EU-Kommissionen.
Regeringens løsning er at flytte hele PSO-ordningen til finansloven og så finde pengene andre steder i statens budget.
Selve ordningen vil regeringen samtidig have gjort billigere – for det er ikke nemt lige at finde så mange milliarder kroner, og udgifterne til PSO-ordningen er desuden også steget mere end det forventede.
Vindmøller skæmmer kyster
Regeringen har forslag i sin 2025-plan til at gøre ordningen godt syv milliarder kroner billigere frem mod 2025, og heraf vil en stopper for udbygningen af de kystnære havvindmøller give godt 3,2 milliarder kroner.
