EU's fredsprojekt er forældet, advarer ekspert. Nu forudser hun en ideologisk kovending

Putins invasion af Ukraine og et mere indadskuende USA har ført til en erkendelse af, at Europas liberale projekt er nødlidende. Nu skal ideologisk sporskifte puste nyt liv i kontinentet, vurderer EU-ekspert Christine Nissen.

Hele globaliseringstanken og idéen om, at vi skal være så afhængige og arbejde så meget sammen med andre som overhovedet muligt, er død, lyder det fra Christine Nissen.
Hele globaliseringstanken og idéen om, at vi skal være så afhængige og arbejde så meget sammen med andre som overhovedet muligt, er død, lyder det fra Christine Nissen.Foto: Michel Euler/AFP/Ritzau Scanpix
Kasper Valentin Poulsen

"Vi lever i et historisk øjeblik. Vi må se det i øjnene: Vores Europa kan dø."

Sådan lød den dystre melding fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale om kontinentets fremtid ved det parisiske universitet Sorbonne 25. april.

Ifølge den franske præsident er Europa nødsaget til at træffe nogle "kæmpestore beslutninger" og foretage et "strategisk paradigmeskifte", eftersom vi er "omringet og under pres fra flere sider."

For at tage temperaturen på den sikkerhedspolitiske situation i lyset af Macrons tale og det kommende europaparlamentsvalg, har Altinget talt med Christine Nissen, der er chefanalytiker ved Tænketanken Europa.

"Den sikkerhedspolitiske situation i Europa er komplet forandret, sammenlignet med for relativt kort tid siden," lyder det fra Christine Nissen, der ser tektoniske forandringer i EU's tilgang til sikkerhedspolitik.

Hele bæltet omkring Middelhavet og Nordafrika er mere usikkert end nogensinde – og nærmest en tikkende bombe.

Christine Nissen
Chefanalytiker, Tænketanken Europa

Putins invasion af Ukraine er den mest tydelige katalysator for denne udvikling, men chefanalytikeren påpeger også den gradvise forandring af amerikansk sikkerhedspolitik som en anden væsentlig faktor.

"Det er ikke fordi amerikanerne har isoleret sig fuldstændig, men Europas og USA's interesser er mere divergerende, end de hidtil har været."

Betyder det, at Europa skal til at genopfinde sig selv?

"Ja, det synes jeg godt, man kan sige. Det er gået op for EU's stats- og regeringsledere, at nogle af de her ting, som egentlig er kommet snigende over en årrække, er kommet for at blive," siger Christine Nissen og indskyder, at det europæiske projekt blev født ud af en meget anden tid, end den i dag.

"Vi er i disse år vidner til en u-vending af EU's oprindelige tankegods, eftersom hele globaliseringstanken og idéen om, at vi skal være så afhængige og arbejde så meget sammen med andre som overhovedet muligt, er død."

Læs også

Ifølge chefanalytikeren har europæerne haft svært ved at acceptere, at det er selve DNA'et i det liberale projekt, som er fuldstændig forældet i forhold til, hvordan verden ser ud i dag.

"Europa har for længe været på bagkant, hvilket optakten til invasionen af Ukraine 24. februar 2022 illustrerer. Et eller andet sted er det jo helt absurd, at store dele af Europa benægtede, at man kiggede ind i en fuldskala krig, selvom man var i besiddelse af efterretninger, der tydeligt viste, hvordan tusindvis af russiske tropper var opmarcheret langs grænsen til Ukraine. Alle tegn pegede i den retning, og Putin havde endda nærmest tilkendegivet det ligeud."

Blå bog

Foto: Pressefoto

Christine Nissen er chefanalytiker ved Tænketanken Europa og ekspert i EU's forsvar- og sikkerhedspolitik.

Hendes forskning har særligt fokus på international politik, sikkerhed, vestlig interventionisme og EU.

Nissens ph.d.-afhandling 'Choosing Europe' omhandler forholdet mellem EU og national sikkerhedspolitik og er ved at blive publiceret på et internationalt forlag.

Spurgt ind til de største sikkerhedspolitiske trusler mod Europa fremhæver Christine Nissen først og fremmest krigen i Ukraine, men også de presserende hybride trusler. Hun insisterer dog på, at vi også vender blikket mod Europas sydlige grænse.

"Vi har sporet alt ind på Ukraine og truslen i øst. Men hele bæltet omkring Middelhavet og Nordafrika er mere usikkert end nogensinde – og nærmest en tikkende bombe."

Europæisk u-vending 

Hvad er Europas stærkeste sikkerhedspolitiske våben i værktøjskassen?

"I forhold til krigen i Ukraine, har det stærkeste våben været det sammenhold, Europa har udvist, hvilket er kommet bag på utrolig mange, herunder Putin."

"EU har taget nogle kæmpe kvantespring og formået at iværksætte rigtig mange ting, som man aldrig havde troet var muligt. Det har så vist sig overhovedet ikke at være nok for nuværende. Men det politiske sammenhold er fuldstændig afgørende for at holde stand i det lange løb."

EU taler rigtig meget om strategisk autonomi på en række områder, men er det overhovedet muligt, når det kommer til forsvar, eller er vi i sidste ende afhængige af amerikanerne?

"Fuld strategisk autonomi, nej. Det kommer til at blive svært. Både Danmark og mange andre europæiske lande har for eksempel lige købt en masse meget dyre fly, som kommer til at betyde, at vi i de næste 50 år er bundet op på amerikanerne. Og helt overordnet set befinder vi os i en situation, hvor hele fundamentet for vores sikkerhedspolitik er bygget op omkring den amerikanske sikkerhedsgaranti."

En centrum-højre-drejning vil ikke stille EU markant anderledes sikkerhedspolitisk end i dag.

Christine Nissen
Chefanalytiker, Tænketanken Europa

Emmanuel Macron ser ud til at have taget den sikkerhedspolitiske tete i EU. Kommer vi i stigende grad til at vende blikket mod Paris fremfor Washington?

"Det er ikke sådan, at Danmark og andre pro-atlant orienterede lande er blevet det omvendte, men erkendelsen på tværs af Europa er, at vi simpelthen er nødt til at blive stærkere i egen ret – og dermed også rette blikket mere mod de europæiske stormagter i højere grad end USA."

Christine Nissen pointerer, at selvom udsigten til en gentagelse af Trump-scenariet skaber en vis usikkerhed, vil Europa uagtet resultatet af det amerikanske præsidentvalg til november få et mere transaktionspræget forhold til USA end det hidtidige værdiprægede.

Bruxelles kommende ryk mod højre

Meget tyder på, at vi efter det kommende valg til Europa-Parlamentet vil få det mest højreorienterede Europa-Parlament, vi nogensinde har set. Det kommer dog ifølge Christine Nissen ikke til at have den store effekt på EU's sikkerhedspolitik.

"Vi kommer til at se et parlament, som vil blive mere højreorienteret, men på en centrum-højre måde. De meget yderliggående partier kommer på ingen måde til at kunne mønstre et flertal, så jeg tror ikke, at en centrum-højre-drejning nødvendigvis vil stille EU markant anderledes sikkerhedspolitisk end i dag. Det er mere på andre områder som for eksempel klima, at vi vil se en forskel."

Og i forhold til Ukraines EU-medlemskabsdrømme vurderer Christine Nissen heller ikke, at der er grund til bekymring i Kyiv.

"Jeg tror ikke, at et centrum-højre-orienteret parlament vil komme til at blokere for ukrainsk medlemskab."

Månedens ekspert

Hver måned interviewer Altinget Forsvar en udvalgt ekspert og undersøger, hvem der gemmer sig bag skrivebordene og uniformerne på landets forskningscentre, akademier og tænketanke.

Kender du en, der skal være månedens ekspert? Så send en mail til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Nissen

Chefanalytiker, Tænketanken Europa
Phd. (RUC 2018), MSc i international politik og EU (London School of Economics 2012)

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024