Bogaktuel historiker er optimist: "Fortællingen om Vestens forfald er stærkt overdrevet"

Selvom krigsfrygten er på højde med de dystopiske 1950'ere, og vi står i kriser til halsen, er der ingen grund til at opgive håbet for Vestens fremtid, lyder det fra historieprofessor Rasmus Mariager, der vurderer, at vi på mange måder står stærkere i dag end under Den Kolde Krig.

Trods de mange udfordringer Vesten står overfor, mener Rasmus Mariager, at vi er bedre rustet til at håndtere dem i dag end under Den Kolde Krig.
Trods de mange udfordringer Vesten står overfor, mener Rasmus Mariager, at vi er bedre rustet til at håndtere dem i dag end under Den Kolde Krig.Foto: Patrick Semansky/AP/Ritzau Scanpix
Kasper Valentin Poulsen

"Vi befinder os i en ny kold krig," har det fortærsket lydt, siden Putins invasionsstyrker krydsede grænsen til Ukraine 24. februar 2022.

Men det er en fejltolkning, mener historieprofessor Rasmus Mariager, der er aktuel med bogen 'Sjælekampen – Danskernes kolde krig'.

Ifølge Mariager kan man sagtens lede efter paralleller, for der er masser. Men grundlæggende er det vigtigt at adskille den nuværende sikkerhedspolitiske situation fra Den Kolde Krig.

"Den Kolde Krig var en magtpolitisk konfrontation mellem to supermagter – det kapitalistiske vest og det kommunistiske øst. Det er ikke det, vi er vidne til i dag," siger Mariager og fortsætter:

"I dag er USA en global supermagt, mens Rusland er en regional stormagt med nationalistiske og autokratiske træk, hvilket er meget forskelligt fra, hvad Sovjetunionen var. Samtidig er Rusland i dag ved at blive en klient af Kina. Sådan var det ikke under Den Kolde Krig."

At hævde, at perioden efter Den Kolde Krig er en fredelig periode, er helt forkert.

Rasmus Mariager
Professor, Københavns Universitet

Det ændrer dog ikke på, at vi befinder os i en tid med betydelige udfordringer.

"Putin ønsker at tilbagerulle alle sikkerhedspolitiske aftaler indgået mellem de øst- og centraleuropæiske lande og Vesten siden 1990," siger Mariager. Han bemærker samtidig, at USA forekommer ustabil og retter blikket mod Asien, hvilket betyder, at Europa må vænne sig til at være alene hjemme.

Allieret uden forbehold

Trods de mange udfordringer mener Mariager, at vi i dag er bedre rustet til at håndtere dem.

"Vi har i dag en større forsvarsvilje end under Den Kolde Krig, hvor Danmark som frontlinjestat førte en balanceret udenrigs- og sikkerhedspolitik, der søgte brobygning og afspænding mellem blokkene."

Læs også

Mariager vurderer, at den øgede forsvarsvilje kommer til udtryk i de voksende forsvarsbudgetter og i den brede politiske enighed om Danmarks position i Nato.

Særligt sidstnævnte står i skarp kontrast til situationen under Den Kolde Krig, hvor partier som Socialdemokratiet, Radikale og SF i varierende grad var stærke kritikere af både oprustning og Nato. Mariager gør desuden opmærksom på, at det danske forsvarsbudget gennem alle årene af Den Kolde Krig var højere, end det er i dag.

På trods af de dengang højere forsvarsbudgetter var Danmark det, som historikeren Poul Villaume kalder "en allieret med forbehold" under Den Kolde Krig. En betegnelse der særligt hæfter sig til 1950'ernes danske alliancepolitik, men mere generelt også til 1980'ernes fodnotepolitik, hvor et politisk splittet Danmark gennem alskens spidsfindige manøvrer gjorde sig til en besværlig alliancepartner i Nato.

"I dag er det alt fra det yderste højre til det yderste venstre, der støtter Nato," fortæller Mariager, der med et glimt i øjet tilføjer, at "selv Enhedslisten indimellem stemmer for, når Danmark sender soldater til udlandet."

Fra kold til varm krig

Mange har måske stiftet bekendtskab med Francis Fukuyamas tese om historiens afslutning og den blinde tro på fremskridt i 90'erne og 00'erne, som journalist og forfatter Christian Bennike kalder "optimismens tid" i bogen 'Engang troede vi på fremtiden'.

Man kan derfor nemt komme til at forlade sig på myten om, at freden skænkede sig over Danmark og resten af verden efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

Men når man kigger på Danmarks militære engagement i nyere tid, finder langt størstedelen sted efter Den Kolde Krigs afslutning.

Hele tesen om Vestens forfald er i min optik stærkt overdrevet.

Rasmus Mariager
Professor, Københavns Universitet

Over 35.000 mænd og kvinder har været udsendt for Danmark siden 1991. 48 er som følge af kamphandlinger kommet hjem i kister svøbt i Dannebrog. Hundredvis, hvis ikke tusindvis, har fortsat ar på krop og sjæl.

Hvordan hænger det sammen med den gængse fortælling om, at tiden efter Den Kolde Krig var præget af fred og fremgang?

"At hævde, at perioden efter Den Kolde Krig er en fredelig periode, er helt forkert. Det er de mange krige og kriser, som Danmark har deltaget i siden Den Kolde Krig et vidnesbyrd om," lyder det fra Mariager, som var forskningsleder på 'Krigsudredningen', der afsøgte baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.

Efter en hurtig hovedregning konstaterer han, at Danmark i perioden fra 1945 til 1989 udsendte soldater til udlandet 13 gange, hvilket står i skarp kontrast til de 76 gange, Danmark har sendt soldater til udlandet i perioden fra 1990 til 2018.

I perioden 2017 til 2019 var Rasmus Mariager forskningsleder på 'Krigsudredningen', der undersøgte baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak.
I perioden 2017 til 2019 var Rasmus Mariager forskningsleder på 'Krigsudredningen', der undersøgte baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Afghanistan og Irak. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Putin og Vestens røde linjer

Du skriver i 'Sjælekampen', at atomkapløbet gjorde det så godt som umuligt at forestille sig konventionel krig mellem supermagterne. Bliver der ikke i øjeblikket rykket ved den forestilling?

"Jo, det tror jeg roligt, man kan sige," fortæller Mariager og fortsætter:

"Da Rusland invaderede Ukraine, sagde Vesten i starten, at man ikke rigtig kunne hjælpe Ukraine. I mellemtiden er man gået fra at sende hjelme og skudsikre veste til i dag at sende F-16-kampfly og Leopard-kampvogne."

Om forfatteren

Foto: Gyldendal

Rasmus Mariager er professor i historie på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet og aktuel med bogen 'Sjælekampen – Danskernes kolde krig'.

Det rigt illustrerede murstensværk på 527 sider udkom 14. maj og er efter eget udsagn forfatterens hovedværk.

Altingets forsvarsredaktør gav i sin anmeldelse bogen 5 A'er.

Senest har de vestlige lande over en bred kam tilladt Ukraine at anvende vestligt donerede våben mod mål inde i Rusland. Som reaktion herpå har Putin truet med at sende avancerede våben til lande, som er i konflikt med Vesten.

For nuværende synes Putins sabelraslen primært at være af symbolsk karakter, men han har alligevel sendt en atomdrevet ubåd til Cuba, som utvetydigt skal minde amerikanerne og Vesten om Cubakrisen i 1962.

Dertil skal vi lægge, at der samtidig foregår en hybrid krigsførelse, hvilket skaber utryghed i både Danmark og det meste af Europa.

Det store spørgsmål er imidlertid, om risikoen for atomkrig er større i dag end under Den Kolde Krig?

"Det håber jeg ikke, men situationen skal selvfølgelig tages meget alvorligt," siger Mariager.

Et dystopisk årti

Ved det netop afholdte Folkemøde meddelte forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at danskerne skal kunne klare sig selv i op til tre døgn, hvis der opstår en krise.

Er frygten for krig større i dag end under Den Kolde Krig?

"Det afhænger nok af, hvem man spørger, og hvilken del af Den Kolde Krig man kigger på," siger Mariager og refererer til en undersøgelse foretaget umiddelbart efter krigen i Ukraine brød ud.

Af undersøgelsen fremgår det, at danskernes bekymring for en fremtidig krig på daværende tidspunkt var omtrent på størrelse med den bekymring, man kunne se i meningsmålinger fra årene omkring Koreakrigen, 1950-1953.

Læs også

Men ligesom den dystopiske koldkrigsmentalitet fra 50'erne med tiden blev afløst af en accept af den sikkerhedspolitiske situation, ser vi i dag en lignende udvikling.

"Det, vi oplever nu, er en form for krigsnormalitet. Livet fortsætter, hverdagen fortsætter, og vi lærer at leve med de urolige tider," siger Mariager, der samtidig understreger, at vi står stærkere i dag, end under Den Kolde Krig. Både militært og økonomisk.

"USA er uhyre stærkt rent økonomisk og udgør en større del af verdens økonomiske kredsløb i dag, end det gjorde under Den Kolde Krig. Derfor mener jeg også, at hele tesen om Vestens forfald er stærkt overdrevet," siger Mariager afslutningsvist med et optimistisk smil.

Månedens ekspert

Hver måned interviewer Altinget Forsvar en udvalgt ekspert og undersøger, hvem der gemmer sig bag skrivebordene og uniformerne på landets forskningscentre, akademier og tænketanke.

Kender du en, der skal være månedens ekspert? Så send en mail til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Mølgaard Mariager

Professor i historie, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet
cand.mag. i historie og filosofi (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2003), dr.phil. (Københavns Uni. 2017)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Poul Villaume

Professor emeritus, Københavns Universitet, debattør
cand.phil. i historie (Københavns Uni. 1986), dr.phil. (Københavns Uni. 1995)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024