Debat

Fiskemelsproducent: Hvor er beregningerne på den globale klimaeffekt af en dansk CO2-afgift?

CO2-afgiften kan ende med at lukke danske fabrikker. Det mindsker ikke den samlede udledning, hvis produktionen bare flytter til udlandet, skriver Anne Mette Bæk. 

Hvis produktionen af en vare falder i et land, men efterspørgslen på varen er den samme, vil produktionen stige i et andet land for at dække markedets efterspørgsel, skriver Anne Mette Bæk.
Hvis produktionen af en vare falder i et land, men efterspørgslen på varen er den samme, vil produktionen stige i et andet land for at dække markedets efterspørgsel, skriver Anne Mette Bæk. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anne Mette Bæk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

EU skrev i 2005 verdenshistorie med etableringen af det første sammenhængende system for handel med CO2-kvoter. Trods bump på vejen er EU's system i dag det mest omfattende system til at nedbringe industriens udledninger af CO2.

Prisen ligger i dag på omkring 700 kroner per ton, hvilket selvsagt lægger et kraftigt pres på industrien for at reducere udledningerne.

Temadebat

Kan ekspertgruppens anbefalinger redde klimaet?

Forleden præsenterede en ekspertgruppe tre modeller for, hvordan CO2-afgiften kan udformes. Altinget Energi & Klima spørger derfor i en ny temadebat:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt? 
  • Tager de i tilstrækkelig grad hensyn til alt fra klimalovens guidende principper, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og lækage?
  • Hvilken model er at foretrække, og hvorfor?

Fordelen ved EU's harmoniserede CO2-kvotesystem er, at man undgår, at emissioner, der spares ved nedgang i produktion i et land, bliver til øgede emissioner i et andet land.

Logikken er enkel: hvis produktionen af en vare falder i et land, men efterspørgslen på varen er den samme, vil produktionen stige i et andet land for at dække markedets efterspørgsel. Denne såkaldte CO2-lækage forsøger man naturligvis at undgå, da det ikke har betydning for klimaet, om emissionerne kommer fra land A eller land B.

Marginalpris i EU

Ekspertgruppen for grøn skattereform slår fast at ”set fra et europæisk udgangspunkt vil de billigst mulige reduktioner opnås ved en ens marginalpris på udledninger i alle EU-lande, hvilket vil indebære et fradrag i den nationale afgift for kvotevirksomhederne svarende til kvoteprisen”.

Alligevel anbefales i alle tre fremlagte modeller en dansk CO2-afgift for de virksomheder, der allerede er omfattet af det fælles CO2-kvotesystem.

Det er ud fra et klimamæssigt perspektiv kun meningsfyldt at mindske udledningen, hvis det ikke sker via produktionsnedgang

Eksperterne forklarer, at Danmark både vil være mere ambitiøse end EU, og at flere af de kvoteomfattede virksomheder får gratiskvoter.

Det er ud fra et klimamæssigt perspektiv kun meningsfyldt at mindske udledningen, hvis det ikke sker via produktionsnedgang. Danmark kunne også lukke al tung industri i morgen og bryste sig af det danske CO2-regnskab. Det betyder bare ikke noget for klimaet. Det betyder til gengæld meget for danske arbejdspladser.

Dernæst kommer argumentet om gratiskvoter. Det er rigtigt, at nogle virksomheder i dag får gratiskvoter, men mange gør ikke. Og det er urimeligt overfor den enkelte virksomhed at lave så grov en gennemsnitsbetragtning.

Desuden har EU med sin ”Fit for 55”-plan bebudet en gennemgang af hvilke sektorer, der fremover skal have gratiskvoter. Alle forventer, at Fit for 55 vil nedbringe gratiskvoterne markant.

Ekspertgruppen anerkender, at CO2-kvotesystemet sikrer store CO2-besparelser og forventer en besparelse på en million ton CO2 alene på grund af kvoteprisstigninger. I det regnestykke anvendes en kvotepris i 2030 på 750 kroner.

Det svarer til en stigning på tre procent fra februars højdespringer på 727 kroner/ton og cirka ti procent fra prisen på 678 i skrivende stund. Det må siges at være i den meget konservative ende.

CO2-afgift truer danske fabrikker 

CO2-kvotemarkedet har vist sig at være meget svært at forudsige, og derfor burde eksperterne have regnet på et scenarie, hvor man tager højde for højere kvotepriser. For hvor høj en dansk særafgift kan man opkræve i et scenarie, hvor CO2-kvoteprisen i 2030 er 1000 i stedet for 750?

Vi bakker som branche fuldt op om behovet for at reducere emissionerne, og vi vil meget gerne bidrage. Men den sørgelige sandhed er, at en dansk CO2-afgift, som ikke tager højde for EU's kvotepriser, vil lukke fabrikker i Danmark.

Vi må sikre, at patienten ikke dør, selvom operationen er vellykket. Vi foreslår derfor konkret, at vi kigger mod vores nabolande Norge, Sverige og Tyskland, hvor man har valgt at undtage de kvotebelagte virksomheder for CO2-afgifter.

De danske fiskemelsfabrikker køber i dag mere end en tredjedel af de fisk, der fanges af danske fiskere. Samt store mængder restprodukter fra fiskeindustrien, som omdannes til værdifulde foderingredienser og understøtter den cirkulære økonomi. Vi indbringer Danmark fire milliarder kroner årligt i eksportindtægter og sikrer meget vigtige arbejdspladser i afsides områder af Danmark.

Øgede afgifter hindrer energirenoveringer

De danske fabrikker er på miljøsiden meget langt foran konkurrenterne i EU. Vi er i fuld gang med at omlægge til mindre udledende produktion, men det er store og dyre investeringer. Går disse penge til øgede afgifter, spænder det direkte ben for energirenoveringer.

Fiskemelsfabrikkerne er samtidig så uheldigt stillet, at vi ikke kan opnå støtte til gennemførelse af energioptimeringer, jævnfør gruppefritagelsesordningens artikel et, stykke tre litra a. 

Vi står derfor i en ”loose/loose” situation, og det kræver en aktiv politisk stillingtagen til, om vi i Danmark fortsat skal have en bæredygtig fiskerisektor og en globalt førende fiskemelsindustri.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Mette Bæk

Direktør, Marine Ingredients Denmark og European Fishmeal and Fish Oil Producers
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1996)