I ellevte time: Aktører vil have skrinlagt ny aftale om overskudsvarme
OPRÅB: Kritikken af den nye aftale om overskudsvarme fortsætter ind i lovbehandlingens sidste faser. Aktører vil have politikerne til at genoverveje aftalen, der kritiseres for at være for uambitiøs efter aftalen om den nye klimalov.
Andreas Arp
Journalist og redaktørDen nye politiske aftale om overskudsvarme indfrier slet ikke det fulde potentiale for udnyttelsen af danske virksomheders overskydende varme.
Det mener Dansk Fjernvarme, der forudser, at flere overskudsvarmeprojekter ikke vil blive gennemført med den nye lovgivning, der allerede er i behandling i Folketinget.
"Nu har vi fået en super ambitiøs aftale om en klimalov, men hvis vi skal i mål med den grønne omstilling inden 2030, er der brug for alle tænkelige gode bidrag. I det lys er det brandærgerligt, at vi ikke får indfriet det fulde potentiale," siger afdelingschef Rune Moesgaard til Altinget.
Kritikken fremgik allerede af høringssvarene til lovforslaget, og senest har de to ingeniører Per Alex Sørensen og Jakob Worm fra Planenergi yderligere skrevet i Altinget, at aftalen er "direkte i modstrid med intentionerne i klimaloven." Ifølge ingeniørerne bør det nuværende afgiftsforslag derfor "sættes i bero".
- Med aftalen øges den forventede udnyttelse af overskudsvarmen med cirka 35 procent i forhold til i dag.
- Aftalepartierne er enige om, at værdiafgiften på 33 procent knyttet til vederlaget afskaffes.
- Aftalepartierne ønsker at forenkle reglerne for overskudsvarme, så de bedre kan administreres og kontrolleres. Afgiften omlægges i stedet til en fast afgift per GJ, hvilket reducerer usikkerhed om afgiftens størrelse.
- Aftalepartierne er således enige om en afgift på 25 kroner/GJ (2018-priser) for både ekstern og intern overskudsvarme.
- Med initiativet reduceres overskudsvarmeafgiften for intern overskudsvarme i gennemsnit fra 35 kroner/GJ til 25 kroner/GJ (2018-priser).
- Aftalepartierne er desuden enige om, at der skal være en afgift på 10 kroner/GJ (2018-priser) for ekstern certificeret overskudsvarme, såfremt virksomheden vælger at indgå i en aftaleordning i form af certificering af virksomhedens energiledelsessystem.
- Aftalepartierne er enige om, at der skal være prisregulering. Den konkrete udformning af prisreguleringen vil skulle aftales i efteråret 2019 på baggrund af oplæg fra regeringen.
- Omlægningen af reglerne for overskudsvarme indebærer et mindre provenu efter tilbageløb og adfærd på 133 millioner kroner, som blandt andet finansieres af puljen afsat til overskudsvarme på 100 millioner kroner årligt fra 2020 (2018-niveau) jævnfør Energiaftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti af juni 2018.
- Aftalepartierne er endvidere enige om at anvende finansiering på 33 millioner kroner i finansieringsoverskud i forbindelse med afskaffelse af selvanmelderordningen ved eksport af biler.
- Aftalen træder som udgangspunkt i kraft i 2020.
- Aftalepartierne er enige om, at ordningen evalueres to år efter ikrafttrædelse.
Også professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, kritiserer aftalen, der allerede skal færdigbehandles i Folketinget i slutningen af januar.
"Som jeg læser det, løser aftalen ikke problemet med de store investeringer, som skal foretages og tager et stykke tid at få afbetalt. Afgiften kan være en show-stopper, hvis ikke fjernvarmeselskaberne har råd til at investere, eller virksomhederne selv skal til at finde pengene," siger han.
Det er helt uforståeligt, hvordan man kan mene, at selskaber, der forærer overskudsvarme væk, skulle have et incitament til at være mindre effektive. Kæden hopper helt af i den forbindelse.
Rune Moesgaard
Afdelingschef i Dansk Fjernvarme
Kæden hopper af
Overskudsvarmeaftalen blev indgået i marts sidste år af alle Folketingets daværende partier og har til formål at fremme anvendelsen af virksomhedernes overskudsvarme.
Med aftalen blev partierne enige om at afsætte 133 millioner kroner til at forenkle reglerne for overskudsvarme, og afgifterne på overskudsvarmen blev også sænket.
Hovedargumentet for ikke at fjerne afgifterne helt var fra politisk side, at de fungerer som en sikkerhed for, at virksomheder ikke bevidst producerer overskudsvarme – en slags "falsk overskudsvarme".
