Lilleholt lytter til S og DF: Indkalder til nye biomasse-forhandlinger
LOVÆNDRING: Regeringens justerede forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse er ikke godt nok, mener S og DF. Det fremgik af den første lovbehandling af energiaftalen, som Enhedslisten allerede mente var forældet, mens Radikale efterlyste en ny samlet varmevision.
Morten Øyen
RedaktørDet overordnede mål er der fortsat enighed om, men hvordan overgangen dertil skal se ud, skal tilbage til forhandlingsbordet.
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre-støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012, og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år, afhængig af om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt, hvor værket møder udløbet af 15 års- henholdsvis 20-årsperioden. Er der reinvesteret meget, berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig, øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Nogenlunde sådan kan førstebehandlingen af udfasningen af pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse opsummeres. Det er det første lovforslag afledt af energiaftalen fra juni.
Forud for førstebehandlingen i fredags havde energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) ellers forsøgt at justere lovforslaget efter hug i høringssvar og medier fra de ramte kraftvarmeværker. Så de værker, der har lavet investeringer i biomasse inden for de seneste år, får mulighed for at forlænge støtteperioden.
Men det er stadig ikke nok, lød det fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der med henvisning til Avedøreværket og Verdos værk i Randers fra Folketingets talerstol bad ministeren om et nyt forhandlingsmøde.
”Lovforslaget har mødt kritik i høringssvar og i den offentlige debat, og det ser ud til, at flere områder i landet kan blive ramt af højere varmepriser, heriblandt den københavnske vestegn, i Østjylland og i Herning, har jeg hørt. Derfor vil jeg opfordre regeringen til, at vi sætter os sammen og får forhandlet nogle justeringer, som kan tage højde for den kritik,” sagde Dansk Folkepartis energiordfører, Mikkel Dencker.
Samme grundtone lød fra Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel:
”Vi vil have en ordning, som sikrer, at det ikke er varmeforbrugerne, der skal betale en uforholdsmæssig stor del af regningen, for at der bliver lavet om på de politiske signaler. Derfor er der brug for et forhandlingsmøde om lovforslaget,” sagde Jens Joel.
EL: Er energiaftalen allerede forældet?
Enhedslistens Søren Egge Rasmussen var også tilhænger af et forhandlingsmøde – og åben for justeringer af overgangsordningen, hvis nogle værker og dermed varmekunder utilsigtet kommer i klemme – men ville også gerne bruge et møde til at se mere substantielt på støtten til biomasse.
Ifølge EL-ordføreren trækker forslaget i en rigtig retning ved at skære ned på støtten til biomasse, men det kunne måske gøres bedre? Måske er energiaftalen allerede forældet, lød det.
