Efter hård kritik: Lilleholt justerer overgangsordning for biomasse
LOVÆNDRING: Regeringens forslag til udfasning af tilskud til el fra biomasse har fået drøje hug af de ramte kraftvarmeværker. Nu justerer energiministeren lovforslaget, men det er stadig ikke godt nok, mener Dansk Energi.
Morten Øyen
RedaktørEfter tiltagende kritik i høringsprocessen af regeringens forslag til at udfase elproduktionsstøtten fra biomasseanlæg vil energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) nu justere forslaget.
Statsstøttegodkendelsen af 15-øre støtteordningen til elproduktion fra biomasseanlæg udløber 1. april 2019. En aftale med Europa-Kommissionen betyder, at 15-øren kan fortsætte i resten af afskrivningsperioden for alle de anlæg, som ikke er afskrevet endnu. Det betyder, at alle de anlæg, som er omlagt til biomasse efter energiaftalen i 2012 og som er bygget de seneste par år – de er nu garanteret støtte i samlet 15 eller 20 år afhængig af, om det er et ombygget eller nybygget anlæg.
Kritikken er gået på, at uret tikker bagudrettet, da man først bliver varslet om denne støtteperiode nu. Altså, at hvis et værk er ombygget fra kul til biomasse i for eksempel 2000, mister man tilskuddet allerede fra 1. april 2019. Det vil i så fald ske med en varsel på blot fire måneder, mener kritikerne.
Det nye forslag til en overgangsordning fra ministeren indebærer, at man forlænger støtteperioden for de værker, som har reinvesteret inden for de seneste år frem mod det tidspunkt hvor værket møder udløbet af 15 års henholdsvis 20 årsperioden. Er der reinvesteret meget berettiger det til en længere forlængelse. Er der investeret for nylig øger det også forlængelsen. Elproduktionsstøtten til disse værker kan dog maksimalt forlænges frem til den 1. april 2023 – altså i fire år ud over den nuværende støtteperiode.
Det oplyser ministeren til Altinget.
”Det er altid vigtigt at lytte til kritik, og jeg noterer mig, at kritikken i dette tilfælde er ganske hård,” siger Lars Chr. Lilleholt og tilføjer:
”Jeg har på baggrund af kritikken tilpasset lovforslaget med en overgangsordning, så det imødekommer de værker, som har investeret inden for de seneste år. De får mulighed for at få forlænget støtteperioden.”
Der kan være en pointe i, at værker, der har afholdt betydelige investeringer inden for de seneste år – i tiltro til de gældende regler – og som derfor ikke har haft mulighed for at afskrive disse løbende investeringer, står med et problem.
Lars Chr. Lilleholt (V)
Energi-, forsynings- og klimaminister
Hiver tæppet væk under investering
Kraftvarmeværker, der producerer el på biomasse, får i dag et tilskud på 15 øre/kWh, men det er den støtte, regeringen efter dekret fra EU-Kommissionen vil begynde at udfase fra 1. april næste år.
Med regeringens oprindelige forslag ville både Avedøreværket, Verdos værk i Randers, Assens Kraftvarmeværk og Køge Kraftvarmeværk, der alle har udskiftet kul med biomasse, ende i en kattepine uden en overgangsordning.
Uden elproduktionsstøtten hænger deres investering i biomasse nemlig ikke længere sammen.
Da kraftvarmeværkerne producerer el og varme samtidig, har tilskuddet til el nemlig betydning for ’business casen’ for varmen – og dermed forbrugernes varmepris. Ændrer man i tilskuddet, vil det føre til højere varmepriser, lød kritikken af det oprindelige forslag.
”For os medfører forslaget, at der på Avedøreværkets blok 2 genereres ekstraomkostninger for 1 milliard kroner. Det vil betyde, at fjernvarmepriserne stiger, og vi frygter, at det vil få store såvel som små kunder til at forlade os og gå over til individuelle varmepumper," sagde direktør Lars Gullev fra Vestegnens Kraftvarmeselskab VEKS til Børsen 1. oktober.
