Professor til energidirektør: Ingen kunne have forudset AI-revolutionens massive pres på elnettet

Ryd op i køen

Lars Bonderup Bjørn er formentlig enig i, at en stor del af de aktuelle kapacitetsproblemer i elnettet skyldes forhold uden for Energinets kontrol, herunder de politisk givne rammebetingelser, som selskabet er underlagt.

Selvom han gør sig umage for at være uenig med mig, tror jeg, at vi ser ret ens på problemerne og løsningsmulighederne på en række centrale punkter.

Allerførst må der ryddes op i køen til elnettet. Det er velkendt, at mange aktører har søgt om nettilslutning flere steder for det samme projekt i håb om at opnå hurtigere tilslutning. Det skal der skabes overblik over, så man kan vurdere, hvor stor overefterspørgslen efter elnetkapacitet reelt er.

Heller ikke alle projekter er lige godt forberedt og "netvenlige", så der er behov for at prioritere mellem ansøgningerne om nettilslutning ud fra objektive kriterier for, hvor modne projekterne er, og hvor hurtigt og let de vil kunne indpasses i nettet.

Alt dette er Energinet og distributionsselskaberne allerede godt i gang med inden for rammerne af den gældende lovgivning.

Selvom han gør sig umage for at være uenig med mig, tror jeg, at vi ser ret ens på problemerne og løsningsmulighederne på en række centrale punkter.

Peter Birch Sørensen
Professor, Københavns Universitet

Men selv når der er ryddet op i køen, vil der være en vedvarende "overefterspørgsel" efter elnetkapacitet, hvis der ikke indføres en skrappere regulering af adgangen til elnettet.

Det skyldes blandt andet, at adgang til nettilslutning er ved at udvikle sig til en international handelsvare: Virksomheder med store kapacitetsbehov til for eksempel datacentre og PtX-projekter shopper rundt mellem landene for at se, hvor de nemmest og hurtigst kan blive tilsluttet elnettet.

Når et land udvider elnetkapaciteten, vil det derfor typisk trække en øget efterspørgsel efter kapacitet med sig, så et øget udbud af elnetkapacitet vil ikke nødvendigvis eliminere overefterspørgslen.

Overordnet enige

En stigende andel af elforbruget er ikke længere stedbunden, og derfor må vi i Danmark opgive det historiske princip om, at alle aktører, der ansøger om nettilslutning og opfylder visse tekniske minimumskrav, har ret til at blive tilsluttet elnettet.

Hvis vi fortsat skulle efterleve det princip, ville det kræve, at hele Danmark blev overplastret med elinfrastruktur i en grad, der givetvis ville være uacceptabel for befolkningen og politikerne. Der er altså behov for mekanismer, der begrænser behovet for og efterspørgslen efter elnetkapacitet.

Det kan ske dels via forskellige krav, som netkunderne skal efterleve for at kunne blive nettilsluttet, og dels via forskellige prissignaler og markedsmekanismer, der tilskynder kunderne til at begrænse efterspørgslen og være fleksible i deres brug af nettet.

Der er behov for at bruge en bred palet af virkemidler. Et eksempel på direkte regulering kunne være, at Danmark kun tager imod datacentre, hvis de placerer sig i bestemte områder og etablerer en vis produktion af grøn strøm eventuelt kombineret med batterier "bag måleren", så behovet for netudbygning minimeres.

Et eksempel på prissignaler kunne være reducerede tariffer for netkunder, der udviser fleksibilitet i deres træk på nettet, eller dynamisk tariffering, hvor elprisen afhænger af tidspunktet for træk på nettet. Og et eksempel på markedsmekanismer kunne være markeder for levering af fleksibilitets- og balanceringsydelser på områder, hvor der skønnes at kunne skabes effektiv konkurrence om levering af ydelserne.

Alt det tror jeg, at Lars Bonderup Bjørn og jeg er enige om på et overordnet plan, selvom vi måtte være uenige om, hvad vægtfordelingen mellem de nye regulatoriske virkemidler bør være.

Vi er også enige om behovet for en overordnet national plan for udbygning af elinfrastrukturen, som Lars Bonderup Bjørn foreslog for snart mange år siden, og som også indgik i mine forslag.

Behov for ny lovgivning

I mit indlæg skrev jeg, at begrænset netadgang (BNA) for visse netkunder må indgå i den fremtidige regulering. Lars Bonderup Bjørn skriver, at BNA ikke vil bidrage til at løse problemerne og ikke vil være attraktiv for virksomhederne.

Den tilsyneladende uenighed mellem os skyldes, så vidt jeg kan se, at vi definerer "begrænset netadgang" forskelligt.

De få BNA-produkter, der er i brug i dag, er typisk ret primitive, idet de giver netoperatøren ret til at nedregulere eller afbryde adgangen til elnettet når som helst og i det omfang, operatøren finder det nødvendigt. Det skaber en usikkerhed for netkunden, som mange kunder ikke vil kunne leve med.

Et øget udbud af elnetkapacitet vil ikke nødvendigvis eliminere overefterspørgslen.

Peter Birch Sørensen
Professor, Københavns Universitet

Mit forslag er imidlertid, at der udvikles en række nye BNA-produkter, der giver netkunderne en højere grad af sikkerhed. For eksempel ved at garantere en vis minimumsadgang til nettet og ved at præcisere, hvornår og/eller under hvilke omstændigheder de vil blive nedreguleret.

Hvis sådanne nye BNA-produkter bliver kombineret med passende tarifrabatter, er det min påstand, at mange flere netkunder, der har mulighed for at udvise fleksibilitet i leverancer fra og til elnettet (for eksempel batteriejere) vil finde det attraktivt at acceptere begrænset netadgang.

Min allervigtigste pointe er, at der er behov for ny lovgivning om elnettet, hvis Energinet og distributionsselskaberne skal kunne løse de store problemer med mangel på netkapacitet, som vi står med.

Der skal formuleres nogle nye kriterier for udbygningen af og adgangen til elnettet, og det kan kræve nogle kontroversielle kriterier for prioritering, som politikerne på samfundets vegne må tage ansvar for.