Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis

Professor Peter Birch Sørensen leverer i Altinget et forsvar for Energinet og slår til lyd for et ændret lovgrundlag for Energinet.
Forsvaret består i en lang liste af emner, som Peter Birch Sørensen mener, var uforudsigelige. Det må være udtryk for, at Peter Birch Sørensen ikke har fulgt med i debatten i de seneste seks år.
“Den nødvendige infrastruktur bliver glemt i diskussionen om ambitiøse klimamålsætninger. Vi bliver nødt til at forholde os til fundamentale politiske valg, om hvilken vej vi vil gå, ellers ender vi med dyre ominvesteringer og lappeløsninger,” lød indledningen til mit indlæg i Ræson i 2019, og i 2020 skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten, at problemet skulle adresseres og ville ramme os om fem år, det vil sige i 2025.
Elnettet er ramt af en hamstringseffekt – og det er ikke nødvendigvis reelt udtryk for en eksplosion.
Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII
Det daværende Dansk Energi med Lars Aagaard (M) i spidsen udgav rapporter om mangel på arbejdskraft på grund af den omfattende infrastrukturudbygning af elnettet.
Energistyrelsen lavede fremskrivninger af effektbehovet i 2021 og 2022, der talte om eksorbitant store stigninger i behovet – men også fremskrivninger, der ikke indregnede effekten af den batterirevolution, som vi andre havde på bestyrelsesbordet og traf beslutning om investering i batteriparker ud fra.
Ligesom elektrificering af varmen, som vi i adskillige år har holdt skåltaler om, også blev udeladt.
Fornægtelsen af virkeligheden og udviklingen uden for Danmark er nok en mere retvisende årsag til, at nogen taler om, at det er kommet bag på dem. Men det er ikke kommet bag på branchen.
Løsninger uden hold i virkeligheden
Det er alt sammen historie nu, og det interessante er ikke at udvikle undskyldninger for manglende handling. Det interessante er, hvad vi skal gøre ved den situation, vi nu er endt i?
Det spørgsmål kaster Peter Birch Sørensen sig heldigvis også over. Konklusionerne hos Peter Birch Sørensen er bare uden sammenhæng med den virkelighed, han selv beskriver.
Det første er at få ryddet op i køen. Meget af efterspørgslen tæller dobbelt. Det ved vi. Et batteri tilmelder sig gladeligt flere steder i nettet for at tage den plads, der først bliver ledig. Tilsvarende kan et datacenter i køen optræde i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Batterierne er kun "fjender" af el-nettet, fordi Energinet har lavet et markedsdesign, så batterierne bliver et problem.
Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII
Det andet er at få et tidsmæssigt overblik over køen. Der må eksempelvis stilles spørgsmålstegn ved rimeligheden af PtX-projekter i køen, før at der er truffet beslutning om et brintrør – og måske endda pakke det ind sammen med brintrøret, så el og brintinfrastruktur leveres i sammenhæng.
Det forhold, at der efterhånden har været kø i DSO-nettet i nogle år, har også gjort, at mange tilmelder sig alene for at sikre sig en plads, når muligheden er der.
Elnettet er ramt af en hamstringseffekt – og det er ikke nødvendigvis reelt udtryk for en eksplosion.
Det tredje er at forstå køen: Batterierne er kun “fjender” af elnettet, fordi Energinet har lavet et markedsdesign, så batterierne bliver et problem. Det er et problem, som Energinet selv kan gøre noget ved.
Oprydning, tidsmæssigt overblik og forståelse kommer ikke til at løse problemet, men det kvalificerer løsningen.
Markedet kan bidrage med mere
Peter Birch Sørensen kalder på brug af to fleksibilitetsværktøjer: Begrænset netadgang (tilslutninger får rabat, hvis Energinet og DSO'er må afbryde forbindelsen i kortere perioder) og dynamiske tariffer (priser, der ændrer sig med belastning i netkapaciteten).
De to værktøjer løser desværre ikke meget, mens markedsmekanismer kan bidrage med mere: Begrænset netadgang vil kun være en undskyldning for, at man kan sige, at man har gjort noget. Begrænset netadgang gør ikke batterierne til venner af elnettet.
Dynamiske tariffer er en god idé, men en idé der tager virkelig lang tid at implementere.
Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII
For virksomheder er vilkårene ikke interessante. Slet ikke fordi den tiltagende efterspørgsel efter el gør begrænset netadgang til et produkt, der i realiteten bør hedde “tiltagende begrænset netadgang”. Det ser vi allerede nu i distributionsnettet, hvor man har brugt det i nogle år.
Dynamiske tariffer er en god idé, men en idé, der tager virkelig lang tid at implementere.
Det er en kompleks opgave, der kan blive udfordret af mødet med virkeligheden, og som må kæmpe med, at en del ‘peakforbrug’ styres efter billigste pris. Man kommer således blot til at flytte tidspunktet for spidsbelastningen, men ikke det forhold, at spidsbelastningen er et problem.
Men det er selvfølgelig en løsning, der skal undersøges.
En overskuelig opgave
Det, der er helt oplagt, er, at udnytte de allerede eksisterende energimarkeder, som Energinet administrerer.
De såkaldte ‘manuel frequency restoration reserves’ (mFRR) er velegnet til at lave løsninger, som giver virksomheder, varmeforsyninger og batterier mulighed for at spille med nettet. Mange flere kan deltage i det marked uden at miste kontrollen.
Energinet er allerede trænet i brugen af markederne, og det eneste, der mangler for, at det kan ske, er geotagging på aktiverne. Det er en overskuelig opgave, som kan implementeres relativt hurtigt.
Et bud kunne være, at får man vendt dem, der kan være venner med elnettet til at være interesseret i at være venner med elnettet, så vil vi stå tilbage med to problemer: PtX og datacentre. Og ikke mere end det.
Det er størrelser, som både kan håndteres i rene off-grid løsninger, og for datacentrenes vedkommende er det måske endda en størrelse, som har en helt anden og meget mere intelligent løsning. Det er vi nogle, der er ved at kigge på nu.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- I 30 år har han været Danmarks klimahelt fra Samsø. Nu stopper han med en opsang til politikerne
- Aktivister: Mens vi andre skal spare, flyver privatfly ejet af Danmarks rigeste til Caribien og de skotske højlande
- På en mark i Holbæk kæmper lokale mod et nyt datacenter
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
Nyhedsoverblik

Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk

Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet


















