Bliv abonnent
Annonce
Debat

Energikoncern til professor: Vi har advaret om elnettets problemer i årevis

Vi skal have ryddet op i køen til elnettet. Meget af efterspørgslen tæller dobbelt. Det ved vi, skriver Lars Bonderup Bjørn.
Vi skal have ryddet op i køen til elnettet. Meget af efterspørgslen tæller dobbelt. Det ved vi, skriver Lars Bonderup Bjørn.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
13. maj 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Professor Peter Birch Sørensen leverer i Altinget et forsvar for Energinet og slår til lyd for et ændret lovgrundlag for Energinet.

Forsvaret består i en lang liste af emner, som Peter Birch Sørensen mener, var uforudsigelige. Det må være udtryk for, at Peter Birch Sørensen ikke har fulgt med i debatten i de seneste seks år.

“Den nødvendige infrastruktur bliver glemt i diskussionen om ambitiøse klimamålsætninger. Vi bliver nødt til at forholde os til fundamentale politiske valg, om hvilken vej vi vil gå, ellers ender vi med dyre ominvesteringer og lappeløsninger,” lød indledningen til mit indlæg i Ræson i 2019, og i 2020 skrev jeg i en kronik i Jyllands-Posten, at problemet skulle adresseres og ville ramme os om fem år, det vil sige i 2025.

Elnettet er ramt af en hamstringseffekt – og det er ikke nødvendigvis reelt udtryk for en eksplosion.

Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII

Det daværende Dansk Energi med Lars Aagaard (M) i spidsen udgav rapporter om mangel på arbejdskraft på grund af den omfattende infrastrukturudbygning af elnettet.

Energistyrelsen lavede fremskrivninger af effektbehovet i 2021 og 2022, der talte om eksorbitant store stigninger i behovet – men også fremskrivninger, der ikke indregnede effekten af den batterirevolution, som vi andre havde på bestyrelsesbordet og traf beslutning om investering i batteriparker ud fra.

Ligesom elektrificering af varmen, som vi i adskillige år har holdt skåltaler om, også blev udeladt.

Fornægtelsen af virkeligheden og udviklingen uden for Danmark er nok en mere retvisende årsag til, at nogen taler om, at det er kommet bag på dem. Men det er ikke kommet bag på branchen.

Læs også

Løsninger uden hold i virkeligheden

Det er alt sammen historie nu, og det interessante er ikke at udvikle undskyldninger for manglende handling. Det interessante er, hvad vi skal gøre ved den situation, vi nu er endt i?

Det spørgsmål kaster Peter Birch Sørensen sig heldigvis også over. Konklusionerne hos Peter Birch Sørensen er bare uden sammenhæng med den virkelighed, han selv beskriver.

Det første er at få ryddet op i køen. Meget af efterspørgslen tæller dobbelt. Det ved vi. Et batteri tilmelder sig gladeligt flere steder i nettet for at tage den plads, der først bliver ledig. Tilsvarende kan et datacenter i køen optræde i både Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Batterierne er kun "fjender" af el-nettet, fordi Energinet har lavet et markedsdesign, så batterierne bliver et problem.

Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII

Det andet er at få et tidsmæssigt overblik over køen. Der må eksempelvis stilles spørgsmålstegn ved rimeligheden af PtX-projekter i køen, før at der er truffet beslutning om et brintrør – og måske endda pakke det ind sammen med brintrøret, så el og brintinfrastruktur leveres i sammenhæng.

Det forhold, at der efterhånden har været kø i DSO-nettet i nogle år, har også gjort, at mange tilmelder sig alene for at sikre sig en plads, når muligheden er der.

Elnettet er ramt af en hamstringseffekt – og det er ikke nødvendigvis reelt udtryk for en eksplosion.

Det tredje er at forstå køen: Batterierne er kun “fjender” af elnettet, fordi Energinet har lavet et markedsdesign, så batterierne bliver et problem. Det er et problem, som Energinet selv kan gøre noget ved.

Oprydning, tidsmæssigt overblik og forståelse kommer ikke til at løse problemet, men det kvalificerer løsningen.

Læs også

Markedet kan bidrage med mere

Peter Birch Sørensen kalder på brug af to fleksibilitetsværktøjer: Begrænset netadgang (tilslutninger får rabat, hvis Energinet og DSO'er må afbryde forbindelsen i kortere perioder) og dynamiske tariffer (priser, der ændrer sig med belastning i netkapaciteten).

De to værktøjer løser desværre ikke meget, mens markedsmekanismer kan bidrage med mere: Begrænset netadgang vil kun være en undskyldning for, at man kan sige, at man har gjort noget. Begrænset netadgang gør ikke batterierne til venner af elnettet.

Dynamiske tariffer er en god idé, men en idé der tager virkelig lang tid at implementere.

Lars Bonderup Bjørn
Administrerende direktør, EWII

For virksomheder er vilkårene ikke interessante. Slet ikke fordi den tiltagende efterspørgsel efter el gør begrænset netadgang til et produkt, der i realiteten bør hedde “tiltagende begrænset netadgang”. Det ser vi allerede nu i distributionsnettet, hvor man har brugt det i nogle år.

Dynamiske tariffer er en god idé, men en idé, der tager virkelig lang tid at implementere.

Det er en kompleks opgave, der kan blive udfordret af mødet med virkeligheden, og som må kæmpe med, at en del ‘peakforbrug’ styres efter billigste pris. Man kommer således blot til at flytte tidspunktet for spidsbelastningen, men ikke det forhold, at spidsbelastningen er et problem.

Men det er selvfølgelig en løsning, der skal undersøges.

Læs også

En overskuelig opgave

Det, der er helt oplagt, er, at udnytte de allerede eksisterende energimarkeder, som Energinet administrerer.

De såkaldte ‘manuel frequency restoration reserves’ (mFRR) er velegnet til at lave løsninger, som giver virksomheder, varmeforsyninger og batterier mulighed for at spille med nettet. Mange flere kan deltage i det marked uden at miste kontrollen.

Energinet er allerede trænet i brugen af markederne, og det eneste, der mangler for, at det kan ske, er geotagging på aktiverne. Det er en overskuelig opgave, som kan implementeres relativt hurtigt.

Et bud kunne være, at får man vendt dem, der kan være venner med elnettet til at være interesseret i at være venner med elnettet, så vil vi stå tilbage med to problemer: PtX og datacentre. Og ikke mere end det.

Det er størrelser, som både kan håndteres i rene off-grid løsninger, og for datacentrenes vedkommende er det måske endda en størrelse, som har en helt anden og meget mere intelligent løsning. Det er vi nogle, der er ved at kigge på nu.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026