Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet

Hvis Energinets kritikere kunne have forudset alle disse ting, så burde de søge ansættelse i Energinet, hvor de sikkert kan score en meget høj løn for deres formidable evner som prognosemagere.

Rigsrevisionen skriver i øvrigt i deres rapport, at “ministeriet har primo februar 2026 taget initiativ til at igangsætte en ekstern analyse af rammerne for Energinet. Det er Rigsrevisionens vurdering, at dette kunne have været iværksat tidligere.”

Det er ærgerligt, at denne konklusion har fyldt så godt som ingenting i debatten, for det er nemlig her, at skoen trykker.

Lovgrundlaget for Energinet er udformet i en helt anden tid, hvor produktionen og forbruget af el var stabile og forudsigelige størrelser.

På den baggrund fastslår paragraf 2 i lov om Energinet, at Energinets formål er at sikre åben og lige adgang for alle brugere af elnettet.

Vi har altså en lovgivning, som kræver, at elnettet skal være tilstrækkeligt til at imødekomme en hvilken som helst efterspørgsel efter netkapacitet, der måtte fremkomme.

Peter Birch Sørensen

Det har hidtil været tolket sådan, at alle producenter og forbrugere af el har ret til at blive tilsluttet elnettet på lige vilkår og kan få deres ansøgning herom behandlet i den rækkefølge, ansøgningerne kommer ind, uanset hvor seriøs ansøgningen er.

Vi har altså en lovgivning, som kræver, at elnettet skal være tilstrækkeligt til at imødekomme en hvilken som helst efterspørgsel efter netkapacitet, der måtte fremkomme.

Samtidigt har vi en ny situation, hvor efterspørgslen efter netkapacitet eksploderer, blandt andet fordi de store internationale techvirksomheder drevet af AI-revolutionen shopper rundt efter muligheder for placering af deres datacentre med gigantiske behov for el.

Sideløbende hermed er batterier ved at få et gennembrud, og elbil-revolutionen er godt i gang, ligesom varmepumperne vinder frem, og overgangen til fluktuerende elproduktion med sol og vind gør det sværere at sikre en høj udnyttelse af elnettets kapacitet 24-7.

Stand-alone batterier såvel som elbilernes batterier har længe været set som et vigtigt element i den grønne omstilling, fordi de kan bruges som ellagre til at aborbere udsvingene i VE-produktionen.

Batterier er utvivlsomt en nødvendig del af fremtidens energisystem, men de skal bruges rigtigt. Det vil sige på tidspunkter, hvor den samlede belastning af elnettet ikke er for stor.

Hvis alle elbilejere og andre batteriejere ønsker at oplade på samme tid via elnettet, når elprisen er lav, og aflade, når elprisen er høj, vil det kræve en stor stigning i elnettets spidsbelastningskapacitet og være meget dyrt, da det giver en dårlig gennemsnitlig kapacitetsudnyttelse.

Situationen kræver en gennemgribende reform af lovgrundlaget for Energinet.

Lovgivningen skal tydeliggøre nationale prioriteter og sætte Energinet mere fri i forhold til, hvordan elnettet bedst leverer på prioriteterne. Der er simpelthen grænser for, hvor meget elinfrastruktur landet kan rumme.

Udbygningen af elnettet må derfor tage udgangspunkt i en politisk vedtaget overordnet udbygningsplan, der bygger på en vurdering af, hvor stort et elnet der er behov for, hvis Danmark skal opfylde vores energi- og klimapolitiske mål.

For samfundsmæssigt vitale funktioner som hospitaler, forsvar, politi og så videre kan man videreføre det nuværende princip om ubegrænset adgang til elnettet.

Peter Birch Sørensen

Det svarer grundlæggende til den måde, hvorpå samfundet i dag planlægger al anden væsentlig infrastruktur, og det betyder et nødvendigt opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet.

Et sådant planlægningsprincip må suppleres med politisk vedtagne kriterier for, hvordan Energinet og eldistributionsselskaberne skal prioritere mellem de indkomne ansøgninger om nettilslutning.

For samfundsmæssigt vitale funktioner som hospitaler, forsvar, politi og så videre kan man videreføre det nuværende princip om ubegrænset adgang til elnettet.

Men der vil være behov for at udvikle nye typer af kontrakter med andre brugere af nettet, der giver mulighed for en mere fleksibel udnyttelse af nettet, så behovet for netkapacitet mindskes.

Udbredelsen af nye fleksible teknologier som batterier, elbiler og varmepumper med mere giver netop gode muligheder for, at også netudnyttelsen kan blive mere fleksibel, hvis de rigtige incitamenter er til stede.

Fleksibiliteten kan for eksempelvis fremmes gennem kontrakter, hvor brugere af elnettet kan opnå lavere tariffer eller hurtigere nettilslutning, hvis de accepterer, at Energinet eller eldistributionsselskaberne kan nedregulere deres netadgang inden for forudaftalte rammer, når elnettet er spidsbelastet.

Man kan også indføre dynamiske tariffer, som stiger, når belastningen af elnettet er høj, og falder, når belastningen er lav.

Samtidigt bør Energinet gives mulighed for at opprioritere nettilslutning for aktører, der udviser anden “netvenlig” adfærd.

For eksempel ved at samplacere VE-anlæg og batterier eller ved at placere nye produktionsanlæg tæt på steder med stort elforbrug eller ledig netkapacitet, så behovet for netudbygning mindskes.

Energinet bør ligeledes have mulighed for at tilbagekalde tilsagn om nettilslutning for aktører, hvis udviklingsprojekter ikke efter objektive kriterier viser tilstrækkelig fremdrift til, at nettilslutning udnyttes inden for en rimelig horisont.

Det vil bidrage til at frigive kapacitet i elnettet, frasortere useriøse projekter og forebygge hamstring af netkapacitet.

For store elforbrugere såsom datacentre, der ikke opfylder prioriterede samfundsmæssige behov, bør der være en national politisk vedtaget ramme, der fastlægger krav om netvenlig adfærd som betingelse for nettilslutning.

For eksempel krav om lokalisering i særligt reserverede områder og/eller en vis selvforsyning med VE-strøm via produktionsanlæg samplaceret med datacenteret.

Kommer elnettet, skal efterspørgslen nok komme efter.

Peter Birch Sørensen

Sidst, men ikke mindst bør Energinet have større frihedsgrader til en proaktiv udbygning af elnettet, uden at den helt konkrete efterspørgsel endnu ses.

Kommer elnettet, skal efterspørgslen nok komme efter. Det nuværende – reaktive – princip vil medføre, at netudbygningen konstant vil komme på bagkant.

Nogle af ovennævnte tiltag kan gennemføres inden for gældende ret og er allerede under implementering i Energinet.

Men de mere vidtgående prioriteringstiltag vil kræve ny lovgivning, som kalder på modige politikere, der tør tage et opgør med princippet om lige adgang til elnettet for alle og tør stå på mål for beslutninger om, hvor i landet udbygningen af elnettet skal prioriteres.

Sådan nogle politikere findes forhåbentlig.