Politikere svarer igen: Det er klogt at begrænse brugen af biomasse
BIOMASSE: Den politiske skepsis over for biomasse er klart større i dag, end da man lavede energiforliget i 2012. Og med god grund, lyder det fra Radikale, SF og Alternativet, der ønsker fjernvarmen ind i et nyt energiregime.
Morten Øyen
RedaktørEr politikerne på Christiansborg blevet biomasseforskrækkede?
Biomasse
Biomasse til energiformål er alt fra restprodukter fra land- og skovbruget til træpiller, energiafgrøder og biologisk madaffald.I fremtidens energisystem vil biomasse spille en vigtig rolle som backup-forsyningskilde, når produktionen fra vindmøller og solceller er lav, og som input i produktionen af biobrændstoffer, der erstatter fossile brændsler til transport- og procesformål.
Forbruget af biomasse til el- og fjernvarmeproduktion er stigende. Særligt forbruget af halm, skovflis og træpiller har været i vækst. En del biomasse anvendt til energiformål er baseret på restprodukter fra skov- og landbrugsproduktion, men over 34 pct. af skovflisen og op imod 95 pct. af træpillerne er importerede.
Ca. 20 procent af Danmarks energiforbrug kommer fra biomasse, mens over halvdelen af det danske endelige forbrug af vedvarende energi kommer fra fast biomasse i form af træpiller, flis, brænde og halm.
Danmark har den femtehøjeste andel biomasse i energiforbruget blandt EU's 28 medlemslande. Men hvor de andre lande i toppen af listen især brænder biomasse fra egne skove af, er Danmark unik ved, at godt 43 procent af biomasseforbruget er importeret. I 2016 var over 90 procent af forbruget af træpiller importeret.
Mit indtryk er, at der er kommet et mere nuanceret billede på, hvad biomasse er.
Christian Poll (ALT)
Finans- og energiordfører
Det mener Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen, og direkte adspurgt, så er det noget, de anklagede politikere langt hen ad vejen giver ham ret i.
Men der er god grund til den stigende skepsis.
Radikales Martin Lidegaard forklarer hvorfor. Han sad selv for bordenden som minister, da energiaftalen i 2012 blev forhandlet, og var igen med som finansordfører under forhandlingerne med den nye energiaftale.
På sigt skal vi se på træmasse som en knap ressource. Derfor er det klogt at arbejde for at begrænse brugen af den.
Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand og klima- og energiordfører
Der er sådan set behov for mere biomasse, ikke mindre. For der skal optages mere CO2 ude i verdens skove, vi skal ikke brænde dem af.
Martin Lidegaard (R)
Finansordfører og tidligere klima- og energiminister
"Den politiske skepsis over for biomasse er klart større i dag, end den var i 2012," siger Martin Lidegaard og fortsætter:
"Der er kommet mere fokus på bæredygtighedsproblemerne og begrænsningerne i anvendelsen, og så har vind jo overhalet biomasse rent økonomisk. Regner man afgiftsfritagelsen med, som den rettelig bør, når man sammenligner støtte, så er biomasse forholdsvist dyrt."
Nye krav til biomasseprojekter
Anledningen til den nye biomassedebat er energiforligskredsens nye aftale om at give mere frihed til investeringer for 385 mindre fjernvarmeområder. Med aftalen var der nemlig som noget nyt skærpede krav til de værker, der vil investere i biomasseprojekter.
Aftalen udspringer af energiaftalen fra juni, og med den kom der ifølge Kim Mortensen et andet syn på biomasse end det, der har været styrende for energisektoren siden 2012-aftalen.
Ifølge fjernvarmedirektøren skaber politikerne nu "usikkerhed" om linjen, og det er især Radikale, Alternativet og delvist SF, som har italesat den nye "biomasseforskrækkelse."
