Regeringen vil nedsætte kalkulationsrenten

Så langt har regeringen allerede lagt sig fast. Men hvordan og hvornår det vil ske - og hvor meget den skal sættes ned - kan ingen endnu få at vide.

Kalkulationsrenten er et vigtigt redskab, når der skal laves offentlige investeringer, f.eks. i klima- eller miljøfremmende projekter. Er renten høj, skal projekterne nemlig kunne give et højt afkast, mens et mindre er krævet, hvis renten er lav.

Den danske kalkulationsrente har siden 1999 officielt ligget på 6 pct. Siden maj i år har Finansministeriet imidlertid givet lov til, at man kan vælge at bruge en rente på 5 pct. i beregningerne. Men der har gennem længere tid lydt kritik af, at den stadig er for høj, og at det hæmmer investeringer i solenergi-teknologi.

Skal ligne andre lande mere
I regeringsgrundlaget skriver den nye regering, at "der skal indføres nye retningslinjer for beregning af samfundsøkonomisk rentabilitet af miljø- og energiprojekter, der ligger mere på linje med de lande, vi normalt sammenligner os med. Det indebærer bl.a. forudsætninger om lavere kalkulationsrente."

Klimaminister Martin Lidegaard (R) vil imidlertid ikke sætte hverken tidsramme eller en procentsats på ændringen, men mener dog, det vil gavne klimaprojekterne med en nedsættelse.

"Når vi skal beregne samfundsøkonomien i mange af de ting, vi står over for, så betyder den meget. Den er et udtryk for, hvordan vi værdisætter fremtiden i forhold til nutiden. Og det er også derfor, regeringen har valgt at sige, at vi skal kigge på det. Det giver god mening," siger han.

Ifølge en udgivelse fra klima-tænketanken Concito, som Martin Lidegaard var formand for, indtil han blev minister, er kalkulationsrenten i Norge og Sverige kun 4 pct., mens der i Tyskland anvendes en rente på kun 2,2 pct.