Vindmølle-naboer: Vindindustrien kortslutter demokratiet

Af Henriette Vendelbo
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Direktøren i Danmarks Vindmølleforening, Christian Kjær, har et særligt syn på demokrati.

Når et demokratisk valgt byråd på demokratisk vis stopper et byggeprojekt, kalder direktøren det en kortslutning af demokratiske processer.

Han mener, at politikerne handler uden sagligt grundlag. At kommunerne har pligt til at opsætte vindmøller.

Han er vred over, at kommuner ikke gennemfører den høringsproces, der ”kan rydde ud i nogle af de mere eller mindre fantasifulde udmeldinger om vindmøllers skadelige virkninger”. Er det virkelig målet med en demokratisk proces?

Velsmurt lobbymaskine
Herefter truer projektmager politikerne med erstatningssag, fordi han har brugt millioner på at forberede projektet. Ud over at true de folkevalgte med retssager, hvilken rolle spiller vindmøllefolket så i den demokratiske proces?

I stedet for at true demokratiet med en retssag, kunne projektmager erfare, at man, for at undgå unødvendige udgifter, burde medvirke til, at politikerne er fuldt informerede.

Henriette Vendelbo
Formand, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller

Kommunen skal se på et byggeprojekt og skal, udover det lovmæssige, afveje fordele og ulemper. Processen kræver, at politikerne har modtaget tilstrækkelig viden.

Projektmager kommer først på banen med en velforberedt informationsmaskine. Han repræsenterer en milliardindustri, der såmænd selv har været med til at forme lovgivningen. Kommunikationseksperter kontakter forvaltningen fra dag ét. Snart efter også relevante politikere.

Først senere i forløbet erfarer de berørte naboer, at en demokratisk proces er sat i gang. Disse naboer skal finde hinanden, forstå hvad der sker, organisere sig, skaffe sig viden og gøre denne viden forståelig.

Efter at en velsmurt maskine med adgang til kommunens medarbejdere har været på banen, forsøger naboerne med tiltagende styrke, gennem presse og e-mails, at bidrage med informationer.

Langsomt ændres billedet af generne. Samtidig kan udefrakommende forhold som havvindpriser og finansiering af støtten vise, at landvind er et dårligt valg.

Den demokratiske proces virker
Den demokratiske proces medfører netop, at byrådet lytter og indsamler informationer.

I stedet for at true demokratiet med en retssag, kunne projektmager erfare, at man, for at undgå unødvendige udgifter, burde medvirke til, at politikerne er fuldt informerede, inden sagen skal afgøres.

Vil man en grøn omstilling via vindmøller, møder processen på land stor modstand grundet udformningen af en støjbekendtgørelse, der ikke virker.

Når man får lavet en vindmøllebekendtgørelse, der kan garantere naboerne, at støjen målt hos dem aldrig vil overstige en grænse, der på videnskabelig basis garanterer, at støjen ikke påvirker livskvaliteten negativt, så svinder modstanden.

Problemet er ikke demokratiet. Problemet er den bekendtgørelse, som vindindustrien selv har medvirket til at lave.