Vismænd holder fast i kritik af Cepos-beregninger

FOSSILFRI: Det er mere realistisk, at prisen på et fossilfrit Danmark falder i forhold til vores bud, end det kommer op i nærheden af Cepos-beregningen på 100 milliarder kroner om året, siger miljøvismand Lars Gårn Hansen.

Når man vælger fra en palet, hvor tiltagene er dyrere, så bliver det jo af gode grunde også dyrere, siger miljøvismand Lars Gårn Hansen. 
Når man vælger fra en palet, hvor tiltagene er dyrere, så bliver det jo af gode grunde også dyrere, siger miljøvismand Lars Gårn Hansen. Foto: De Økonomiske Råd
Morten Øyen

Et bud på ingen omkostninger ved fossilfrihed har mere på sig end det fra Cepos.

Fakta
Sagen kort

I den seneste vismandsrapport skriver Det Miljøøkonomiske Råd, at Cepos tager afsæt i Thorning-regeringens ”virkemiddelkatalog”, der i 2013 blev lavet for at belyse omkostningerne ved en række tiltag til at opnå CO2-reduktioner i 2020.

”Da virkemiddelkataloget er udarbejdet med en tidshorisont frem mod 2020, udelukkes mere langsigtede reduktionsmuligheder, som potentielt kan være billigere. Ved at tage udgangspunkt i et kortsigtet virkemiddelkatalog antager Cepos desuden implicit, at der ikke er nogen relativ teknologisk udvikling efter 2020, og at produktionen af vedvarende energi ikke bliver billigere end anden energi over tid,” skriver Det Miljøøkonomiske Råd.

Det er med til, at et ton CO2 koster 3850 kroner at reducere ifølge Cepos, mens prisen er 580 kroner i vismændenes beregninger. Og at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at blive fossilfri svarer til seks procent af BNP i 2050 ifølge tænketanken, mens det rundt regnet er 0,5 procent af BNP ifølge Det Miljøøkonomiske Råd.

Det svarer til 16 milliarder kroner og ligger altså langt fra Cepos' 100 milliarder kroner.

Kilde: Det Miljøøkonomiske Råd

Sådan lyder det fra miljøvismand Lars Gårn Hansen, der fastholder kritikken fra den seneste vismandsrapport af Cepos' beregninger af et fossilfrit Danmark.

Cepos når i sine beregninger frem til, at det vil koste danskerne 100 milliarder kroner om året i 2050 at blive fossilfrit. Det er langt fra de 16 millarder kroner, Det Miljøøkonomiske Råd beregner det til.

Ifølge Cepos skal forskellen især forklares med forskellige antagelser om teknologiudviklingen. Men det kan næppe forklare hele den store forskel, mener Lars Gårn Hansen.

Hvis du bruger en antagelse om, at politikken vil tilstræbe at gøre omstillingen så billigt som muligt, så er vi altså langt fra Cepos' scenarie.

Lars Gårn Hansen
Professor og medlem af De Økonomiske Råd

Læs her - Cepos: Vismænd misforstår vores beregninger

Langt til 100 milliarder
Han fortæller, at Det Miljøøkonomiske Råd har lavet en række følsomhedsberegninger, hvor der netop tages højde for forskellige scenarier af teknologiudvikling frem mod 2050.

Med et scenarie, hvor den grønne teknologiske udvikling bare følger teknologisk udvikling for fossil energi, når vismændene frem til, at fossilfrihed i 2050 vil koste 19 milliarder kroner om året. Medtages et scenarie med meget lave priser på fossile brændsler, så stiger prisen på fossilfrihed til 26 milliarder kroner – men stadig langt fra 100 milliarder kroner.

”Vi anerkender fuld ud, at der er usikkerhed omkring den teknologiske udvikling og de fossile brændselspriser. Men ifølge de følsomhedsanalyser vi har lavet, så er det ikke det, som rykker i forhold til Cepos' beregninger,” siger Lars Gårn Hansen.

Han peger i stedet på, at hovedforklaringen skal findes i, at Cepos i deres beregninger vælger de grønne tiltag fra Thorning-regeringens virkemiddelkatalog.

Palet af dyre løsninger
Det blev lavet i 2013 for at belyse omkostningerne ved en række tiltag til at opnå CO2-reduktioner i 2020. Men da virkemiddelkataloget er udarbejdet med en tidshorisont frem til 2020, udelukkes en masse, når nu Danmark først skal være fossilfri i 2050, konstaterer vismændene.

0:000:00