WWF: DF har ret – energieffektivisering skal være centralt i energipolitikken

DEBAT: Det er temmelig fjollet at bruge en masse penge på at bygge nye kraftværker eller vindmøller, når man i stedet kunne have sparet på energien og dermed undgå udgiften. Det skriver John Nordbo fra WWF.

Af John Nordbo
Klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden

DF’s klimaordfører Mikkel Dencker opfordrer i et debatindlæg til, at vi fokuserer på energibesparelser og energieffektivisering ved fastsættelsen af nye klimamål. Det er vi meget enige i hos WWF.

Og meldingen er helt i tråd med FN’s klimapanel og Det Internationale Energiagentur. Pointen er, at det er temmelig fjollet at bruge en masse penge på at bygge nye kraftværker eller vindmøller, når man i stedet kunne have sparet på energien og dermed undgå udgiften.

Verden over er potentialet i energibesparelser stort. Det gælder for rige lande med højt energiforbrug som USA, olieproducerende lande som Rusland eller Kuwait og i højvækstlandene i Asien. Alle steder kan der spares på energien, og indsatserne vil give samfundsøkonomisk overskud i løbet af få år.

Det eneste, der mangler er at få sat incitamentsstrukturen i system og udbredt de gode løsninger.

Men som Mikkel Dencker er inde på, så gælder det også i Danmark, at der er god fornuft i at spare på energien.

Jeg hører tit den samme melding fra virksomheder i industri eller serviceerhverv: ”Vi troede, vi var energieffektive. Men efter at vi for alvor begyndte at arbejde på at nedbringe vores klimabelastning, har vi opdaget, at vi kunne gøre meget mere – og tilbagebetalingstiden er ganske kort.”

Alligevel har dansk erhvervsliv masser af styrkepositioner, når det gælder energieffektive produkter og udstyr. Store danske industrivirksomheder som Danfoss, Grundfos, Velux og Rockwool lever af at sælge den slags.

De selskaber og alle deres underleverandører vil få gavn af en øget satsning på energieffektivitet.

Stort potentiale i at omlægge bilflåden
Mikkel Dencker nævner også transportsektoren som et område, der utvivlsomt indeholder et stort potentiale for reducering af drivhusgasudledningerne. Her er vi også meget enige. Det er dog vigtigt at være obs på, at biobrændstoffer til iblanding i benzinen langtfra altid er et godt alternativ.

Det rigtigt gode alternativ er elbiler. Elmotoren er ganske enkelt 3-4 gange så energieffektiv, som forbrændingsmotoren, der kun er i stand til at udnytte en fjerdel af energien i benzinen til at drive bilen frem.

Og samtidig kan el produceres ved hjælp af vedvarende energi. Det gør elbilerne til rigtigt grønne køretøjer.

Derfor bør ét af de nye klimamål, som skal fastsættes, også være en dato for stop for salg af nye personbiler med forbrændingsmotorer. Den svenske klimaminister opfordrede i forrige uge EU til at indføre et forbud mod benzinbiler fra 2030.

I Tyskland, Holland og Norge overvejes også indførsel af en ”sidste salgsdato” for benzinbiler.

Danmark er desværre gået den stik modsatte vej. Beslutningen om at indfase registreringsafgiften på elbiler har næsten betydet et stop for salget. Det er næppe vanvittigt smart, hvis vi gerne vil være med på vognen, når det gælder om at udvikle teknologien og indpasse elbilerne i energisystemet.

Sol og vind er også en del af løsningen
Energibesparelser og en koncentreret indsats i transportsektoren er centrale elementer i en klimastrategi, men vi skal også sætte ind på at få fjernet CO2-udslippet fra produktionen af el og varme.

Og det bliver ikke en tung byrde for dansk økonomi, som Mikkel Dencker er inde på.

Prisen på vindmøller er raslet ned, som vi eksempelvis har set ved de seneste udbud herhjemme.

Prisen på elektricitet fra solceller er også i frit fald. Den blev mere end halveret mellem 2010 og 2015, og energiøkonomer forventer, at solenergi vil være den billigste energikilde i verden, inden der er gået 10 år.

Energieffektive teknologier bliver fremtidens store eksportvare
Netop nu mødes politikere, forskere og miljøforkæmper fra hele verden i Marokko til klimatopmødet COP22. Formålet er at sætte kød på Paris-aftalen samt at blive enige om udmøntning af klimafinansering til de fattige lande, som vil blive ramt allerværst af klimaforandringerne.

Paris-aftalen betyder således massive fremtidige investeringer i klimavenlige teknologier til brug i alle verdens hjørne. Danmark skal selvfølgelig vise vejen med et ambitiøst klimamål, der vil bevare verdens øjne på os, når de bedste energiteknologiske løsninger skal vælges.

Det vil skabe flest arbejdspladser og bevare vores stærke omdømme som klimaforkæmper.

Stærk energiforskning er dog en forudsætning for udviklingen af de bedste energiteknologiske løsninger, og det er derfor højst besynderligt, at regeringen i stedet har valgt at halvere de offentlige bevillinger til energiforskning.

Forrige artikel Concito: Regeringen og Folketinget skal tale den grønne omstilling op Concito: Regeringen og Folketinget skal tale den grønne omstilling op Næste artikel DTU: Langsigtede mål har gjort os til verdensmestre i bæredygtig energi DTU: Langsigtede mål har gjort os til verdensmestre i bæredygtig energi
Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

Ny debat: Klimapartnerskaberne efter coronakrisen

DEBAT: Inden coronakrisen ramte landet, afleverede 13 klimapartnerskaber deres anbefalinger til CO2-reduktioner. Men har krisen ændret anbefalingerne og den grønne omstilling? Det spørger Altinget Energi og Klima formændene for partnerskaberne om.