Om  
Frank Jensen

København vinder klimapris for tredje gang

Københavns hædres endnu en gang med den internationale klimapris C40 Cities Award, der tidligere på ugen blev uddelt i Chicago. 

Katrine Skov Sørensen

Igen i år kan København Kommune kalde sig vinder af en C40 Cities Award. 

København vandt sammen Chicago kategorien for energieffektivitet og ren energi.

Det skriver EjendomsWatch

København hædres, fordi byen er den første i verden til at overvåge energiforbruget på skoler, daginstitutioner og kulturhuse for at få energibesparelser og mindske CO2-udslip. 

"København skal gå forrest med grønne løsninger, som inspirerer andre storbyer. Derfor er jeg virkeligt stolt over, at København nu for tredje gang vinder C40's prestigefyldte klimapris – denne gang for vores indsats med at gøre vores bygninger mere energieffektive og klimavenlige. Det er stort!" siger overborgmester Frank Jensen (S) ifølge EjendomsWatch. 

C40 Cities Award blev i denne uge uddelt i Chicago, hvor blandt andet USA's tidligere præsident Barack Obama var til stede. 

København vandt også prisen i 2013 og 2016.

0:000:00