EU's indtægtssystem rammer skævt

Kandidat til Europa-Parlamentet Josefine Kofoed Christiansen (K) angriber i Altinget.dk 12. marts 2014 (se her) mine synspunkter på nye egne indtægter til EU.

Desværre er hendes angreb baseret på to misopfattelser af Europa-Parlamentets forslag: Nemlig at der ønskes større indtægter, og at man skal kunne opkræve skatter udenom medlemsstaterne. Det sidste kan under igen omstændigheder lade sig gøre, og det er heller ikke, hvad vi beder om.

Skatter besluttes af de nationale parlamenter, og indtægter til EU besluttes af medlemslandene ved enstemmighed. Der er oven i købet fastlagt et loft over EU's indtægter på 1,24 procent. Og som bekendt ligger EU's udgifter de kommende syv år under 1 procent af bruttonationalproduktet.

Parlamentets flertal ville oprindelig gerne have haft et større budget, men fortsat væsentligt under loftet for egne indtægter. Det er således helt urimeligt at tegne et billede af et Parlament, der bare vil skrue skatterne i medlemslandene i vejret. Det holder ingen steder.

Unfair indtægtssystem
Til gengæld ønsker jeg og et flertal, at man ændrer EU's egne indtægter, så det nuværende totalt uforståelige og urimelige system afløses af et gennemskueligt og fair system.

Det handler dybest set om afviklingen af den britiske rabat, der gav mening engang, da Storbritannien var fattigt, og det meste af budgettet gik til landbrugspolitikken. Men i dag er den svær at retfærdiggøre. Desværre er rabatten blevet religion i Storbritannien, og derfor er det indtil nu ikke lykkedes at gennemføre et opgør.

Parlamentets flertal ville oprindelig gerne have haft et større budget, men fortsat væsentligt under loftet for egne indtægter. Det er således helt urimeligt at tegne et billede af et Parlament, der bare vil skrue skatterne i medlemslandene i vejret.

Anne E. Jensen (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det nuværende system betyder, at fattige lande som Bulgarien, Polen og Estland betaler 0,93 procent af deres BNI til EU, mens rige lande som Storbritannien og Holland betaler 0,68 procent af BNI. Danmark betaler 0.90 procent af BNI (2013-tal). Hvor ligger den højere retfærdighed her?

Regionalstøtte skal forbeholdes fattige infrastrukturer
Josefine Kofoed Christiansen går åbenbart også ind for den snævre tilgang, at man skal bygge sine ønsker til EU's budget op efter, hvad man snævert set får tilbage igen. Den danske position har ellers traditionelt været, at vi ikke skal betale penge ind til EU-kassen bare for at få dem retur tilsat en masse bureaukrati.

Det er baggrunden for, at danske regeringer med Folketingets accept har stillet sig kritisk over for, at rige lande - inklusive Danmark - fik regionalstøtte. Vi ville hellere spare de penge på budgettet og forbeholde støtten til opbygning af infrastrukturen i de fattige lande.

Den kamp har vi ikke vundet, og når man ser resultatet af EU's statslederes behandling af budgettet i sidste fase, så var deres ønsker flere penge til landbrugs- og regionalstøtte og færre til fælles udenrigspolitik og forskning.