Ateisten Rushdie skriver gudsbenådet om det mordforsøg, der sendte ham mere end 30 år tilbage i tiden

I New York lever Rushdie som en fri mand. Han går på restaurant, besøger kunstgallerier, deltager i receptioner og andre festligheder "Den eneste måde, jeg i andres øjne kunne holde op med at ligne en slags omvandrende bombe, var tit at vise mig offentligt og opføre mig, som om der ikke var noget at være bange for", skriver han.

I 2017 mødte Salman Rushdie en kvinde, digteren Rachel Eliza Griffiths, der gør ham lykkelig, selv om verden stadig var uroplaget og på vej ind i pandemi, finanskrise og klimakrise.

Det hele tager 27 sekunder

'Kniv' er Salman Rushdies "betragtninger efter et mordforsøg", der fandt sted 12. august 2022 klokken kvart i elleve. Mens det minutiøse erindringsværk om fatwaen, 'Joseph Anton' (2012) er skrevet i tredje person, er 'Kniv' skrevet i jeg-form, i første person ental, "for når nogen sårer én femten gange, føles det helt afgjort meget førstepersonsagtigt".

Salman Rushdie fortæller konkret om det knivoverfald, der nær havde kostet ham livet under et arrangement, hvor han ironisk nok skulle tale om nødvendigheden af sikre opholdssteder for forfattere.

"Jeg kan stadig se øjeblikket i slowmotion", skriver Rushdie. "Mine øjne følger den løbende mand, da han springer op nede blandt publikum og nærmer sig mig, jeg ser hvert skridt, da han farer afsted. Jeg ser mig selv komme på benene og vende mig mod ham. (Jeg bliver ved med at se på ham. Jeg har ingen kvæstelser på ryggen). Jeg løfter min venstre hånd i selvforsvar. Han hugger kniven ind i den. Og derefter kommer der mange stik, i min hals, i mit bryst, i mit øje, alle vegne. Jeg mærker mine ben give efter, og jeg falder om".

15 stik. Det hele tager 27 sekunder. Det er de 27 sekunder, 'Kniv' handler om. Hvad gjorde de ved Salman Rushdie?

"Kniven definerer mig"

Først og sidst river mordforsøget Rushdie ud af det liv, han har skabt med Eliza, som han bare kalder kæresten. Mordforsøget reducerer ham til et offer, ligesom fatwaen gjorde. "Endnu en gang følte jeg mig trukket tilbage til den hæslige fortid, dagene, da jeg var "i skjul" i England og boede på "ukendte opholdssteder" med bevæbnede politifolk, langt væk fra alle dem, jeg elskede".

Dødsdommen fik ham ikke til at holde op med at leve livet.

Niels Frid-Nielsen

Mordforsøget sendte Rushdie tilbage til 1989, til dengang han blev defineret af fatwaen. Nu definerer mordforsøget ham. "Uanset hvad jeg allerede har skrevet og måske skriver fra nu af, vil jeg altid være ham, der blev stukket ned. Kniven definerer mig. Jeg vil kæmpe en lang kamp imod det; men jeg er bange for, at jeg kommer til at tabe".

Salman Rushdie må erkende, at han siden 1989 er både "Salman" og "Rushdie". Salman er Elizas kæreste, børnenes far, vennernes ven. Rushdie er "dæmonen Rushdie, som, må jeg indrømme, er opfundet af mange muslimer". Der er også "den arrogante, egoistiske Rushdie, skabt af den britiske tabloidpresse". Der er "festaben Rushdie", opfundet af de amerikanske medier. Og så er der, efter mordforsøget i 2022, "den mere sympatisk fremstillede gode Rushdie, næsten-martyren, ytringsfriheds-ikonet".

"Berømt for uheldene i mit liv"

Forfatteren må indrømme, at "jeg er blevet en mærkelig fisk, ikke så meget berømt for mine bøger, som for uheldene i mit liv". Han når frem til, at han må tage virkeligheden på sig, hvis han skal videre i sit liv.

"Hvis skæbnen har gjort mig til en slags virtuos frihedselskende Barbie-dukke, Ytringsfriheds-Rushdie, så vil jeg tage den skæbne på mig. Måske er det det, "afslutning" betyder for mig: at acceptere virkeligheden og så bevæge mig fremad gennem den virkelighed".

'Kniv' er dybt reflekteret, velskrevet som en roman, og nærgående som, nå ja, en skarpt skåret barbering med kniv. Jeg synes måske, at et kapitel med en fiktiv samtale med gerningsmanden falder mindre overbevisende ud, og at den ældre Rushdie citerer sig selv lige lovligt meget.

Men når bogen først og sidst er et skatkammer, så er det fordi ateisten Rushdie skriver gudsbenådet. Han fortæller, at arbejdet med bogen har hjulpet ham til at komme videre i livet, hjem til Eliza og ud i verden med hende. Jeg håber det bedste for dem begge – og at der stadig er mange flere bøger i Salman Rushdie.

Niels Frid-Nielsen dækkede i perioden 1991-96 Salman Rushdie-sagen for DR, Det fri Aktuelt og Levende Billeder. Han redigerede i 1995 'Ytringsfrihedens smertegrænse', der blev udgivet af Nordisk Råd.