Business Danmark: Dårligt arbejdsmiljø på hjemmekontoret er en tikkende bombe

Covid-tiden har i den grad skruet op for frekvensen af hjemmearbejde. Og selvom vaccinationsbølgen har fået medarbejderne tilbage på arbejdspladsen – er antallet af hjemmearbejdsdage steget markant sammenlignet med før corona’en.
I Business Danmark har vi netop gennemført en opsigtsvækkende undersøgelse, der fortæller os at næsten halvdelen (47 procent) har mere end en hjemmearbejdsdag ugentlig efter corona-tiden – hvilket betyder, at de er omfattet af reglerne i arbejdsmiljøloven og de lovpligtige arbejdspladsvurderinger.
Det er væsentligt, at arbejdstager og arbejdsgiver indgår i dialog og sikrer, at medarbejderne får de mest gunstige arbejdsvilkår, også når de arbejder hjemmefra.
Martin Kildgaard
Adm. direktør, Business Danmark
Den øgede frekvens af hjemmearbejde er et aktiv for mange arbejdsgivere og arbejdstagere.
Men samme undersøgelse viser, at hele 62 procent af de danske lønmodtagere ikke har diskuteret med deres nærmeste leder om hjemmearbejdet udføres i dårlige arbejdspositioner, ved køkkenbordet og sofaen, eller om der er tilstrækkeligt lys og udluftning. Og det kan vise sig at være en tikkende bombe i forhold til fremtidige sygefravær.
Arbejdstilsynet spiller afgørende rolle
Det betyder noget, at man sidder ordentlig og har det rigtige lys. Meget er naturligvis individuelt, men har vi ikke fokus herpå, vil vi alt andet lige opleve, at der vil komme en stigning i antallet af arbejdsskader og dermed et øget sygefravær, hvorfor Arbejdstilsynet bør have denne problemstilling på toppen af agendaen.
Da Danmark lukkede ned i foråret 2020, og de fleste lønmodtagere blev sendt hjem for at arbejde, var der naturligvis ikke mange der tænkte på arbejdsmiljøregler i hjemmet, fordi tilstandene var lidt mere force majeure-agtige. Men nu er the ”new normal” kickstartet, derfor er det væsentligt, at de hybride hjemmearbejdspladser indgår som et naturligt element, når virksomheder diskuterer arbejdsmiljøet.
Det behøver ikke at være en længere udredning, hvor den respektive medarbejder får installeret et stort hæve-sænkebord i soveværelset i en i forvejen tætmøbleret lejlighed. Men det er væsentligt, at arbejdstager og arbejdsgiver indgår i dialog herom og sikrer, at medarbejderne får de mest gunstige arbejdsvilkår, også når de arbejder hjemmefra.
Her har Arbejdstilsynet en vigtig rolle i at sikre, at den hybride arbejdsplads fortsat er et aktiv - og ikke et tilbageslag for arbejdsmiljøet.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
Udvalget spørger Kaare Dybvad BekHvorfor beskæftiger arbejdsløshedskassen sig med udlejning af erhvervsejendomme som bibeskæftigelse?Besvaret
- B 4 At sænke afgifterne på benzin og diesel til vejtransport til EU’s minimumsniveau (Skatteministeriet)Fremsat
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 78 At fratage KVINFO deres bevillinger på finansloven fra 2027 (Kulturministeriet)1. behandling
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Bankfusion giver fagbevægelsen trecifret millionudbytte og polstrer formuerne: "En gylden mulighed"
- Grønnegård: Er tiden inde til at bryde landbrugets forbløffende magtposition?
- Sådan støttede fagbevægelsen de røde partier økonomisk i 2024















