Debat

Forskere: Den økonomiske bundlinje overskygger erhvervsfremmens bæredygtige muligheder

Den kommende strategi for erhvervsfremme skal i højere grad indtænke bæredygtighed som en kombination af økonomiske, grønne og sociale bundlinjer, skriver fire forskere.

Erhvervsstyrelsen skal ændre sin forståelse og indtænke flere former for bæredygtighed i den nye erhvervsfremmestrategi, skriver eksperter. 
Erhvervsstyrelsen skal ændre sin forståelse og indtænke flere former for bæredygtighed i den nye erhvervsfremmestrategi, skriver eksperter. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2023 skal det danske erhvervsfremmesystem til periodisk eftersyn. Som observatører af og deltagere i erhvervsfremmesystemet har vi løbende gjort os nogle erfaringer, og nu er anledningen til at komme med input til det forestående eftersyn.

Af strategien Erhvervsfremme i Danmark 2020-2023 udgivet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremgår det, at ambitionen med erhvervsfremmesystemet er at skabe en ”indsats med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder, som skal styrke virksomhederne til den grønne omstilling, forbedre virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft, styrke iværksætteri og øge innovation, digitalisering og internationalisering i de danske virksomheder”.

Læs også

Den ambition bakker vi til fulde op om, men vi ønsker at den styrkes yderligere, og at den kommende strategi for erhvervsfremme i endnu højere grad indtænker bæredygtighed som en kombination af økonomiske, grønne og sociale bundlinjer. Det anser vi som en nødvendighed i forhold til de nuværende energi-, biodiversitets- og klimakriser.

Synergi mellem bundlinjer

Til dato er den økonomiske bundlinje altoverskyggende i de danske erhvervsfremmeindsatser, og der forefindes kun i begrænset omfang indsatser målrettet de to resterende bundlinjer.

Vi er derfor af den opfattelse, at der er et uopdyrket potentiale, som erhvervsfremmesystemet fremadrettet skal udvikle til gavn for både den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed.

Brundtland-rapporten, Our Common Future, helt tilbage fra 1987 var den første af sin slags til at fokusere på global bæredygtighed. Den byggede på en forståelse af bæredygtighed, som inddrog sociale, økonomiske og miljømæssige bundlinjer.

En bæredygtig erhvervsfremmeindsats handler således om at koble alle tre bundlinjer og fokusere på synergierne imellem dem.

Center for Bæredygtig Erhvervsfremme

Ved social bæredygtighed ses menneskers liv, adfærd og velbefindende som afgørende for at skabe et bæredygtigt samfund. Grøn bæredygtighed er fokuseret på overgangen fra ikke-regenerative ressourcer til vedvarende ressourcer, og økonomisk bæredygtighed handler om at fremme jobs, virksomheder og produkter, som er levedygtige på markedsvilkår.

En bæredygtig erhvervsfremmeindsats handler således om at koble alle tre bundlinjer og fokusere på synergierne imellem dem. Det gøres allerede i udvalgte forretningsområder, eksempelvis i dele af bygge- og anlægsbranchen.

Et konkret eksempel er Give Steel, der igennem design og produktion af stålkonstruktioner minimerer udledningen af co2, samtidig med at de via teknologier såsom robotter driver en økonomisk rentabel virksomhed samt udviser social ansvarlighed gennem aktiv integration af udlændinge og tidligere straffede på arbejdsmarkedet.

Altså er den grønne, sociale og økonomiske bundlinje i fokus samtidigt.

Samfundet fremfor indtjeningen

At forfølge en sådan tilgang kræver at erhvervsfremmesystemets klassiske brancheforståelser, der sigter mod den økonomiske bundlinje, suppleres med en missionsforståelse, som går på tværs af brancher, og hvis udgangspunkt er samfundsudfordringer fremfor markedsmuligheder og indtjening.

Til det formål foreslår vi, at udvalgte erhvervsfremmeindsatser i højere grad forankres i missioner, som udspringer af samfundsudfordringer, og hvor tværsektorielle samarbejder og en eksperimenterende tilgang til problemløsning er styrende.

Erhvervsstyrelsen kan her lade sig inspirere af den drejning, som forsknings- og innovationspolitikken har undergået.

Center for Bæredygtig Erhvervsfremme

Erhvervsstyrelsen kan her lade sig inspirere af den drejning, som forsknings- og innovationspolitikken har undergået i de seneste år hen mod en missionsorienteret tilgang. Missionsorienterede erhvervsfremmeindsatser vil desuden med fordel kunne koordineres med forsknings- og innovationspolitikken, så effekterne komplementerer hinanden.

Missionsorienterede erhvervsfremmeindsatser vil også befordre, at nye aktører eller alliancer af aktører kan spille en rolle i erhvervsfremmesystemet. Det kan eksempelvis være organisationer, som varetager interesser indenfor naturbeskyttelse, socialt udsatte og transport.

En sammenhængende indtænkning af de økonomiske, miljømæssige og sociale bundlinjer kræver, at fremtidige erhvervsfremmeindsatser evalueres på en række nye parametre, og der kræves ligeledes en omstilling i forhold til, hvornår forventede resultater kan høstes, da bæredygtig erhvervsfremme kan resultere i længere processer, inden gevinsterne kan ses.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Korsgaard

Professor MSO og Institutleder, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet
ph.d. i entreprenørskab (Handelshøjskolen i Aarhus 2009)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024