I disse år oplever vi, hvordan pandemier, klimaforandringer, overforbrug samt stigende social og regional ulighed skaber et samfund under pres.

Centrale samfundsinstitutioner, offentlige organisationer såvel som det private erhvervsliv bliver udfordret og tryktestet, for en ny virkelighed banker på. Dette anfægtes af de færreste, også selvom hastigheden og omfanget af omstillingen er til debat.

Ser vi nærmere på, hvilke kræfter omstillingen kræver af erhvervsfremmeaktører og virksomheder, bliver vi som beskuere af den danske erhvervsfremmearena ikke blot bekymrede, men også skuffede over udmøntningen af den seneste erhvervsfremmereform.

Med reformens fokus på et efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem, hvor enkeltvirksomheder kan få hjælp til at udvikle deres forretning, virker den underligt ude af takt med de bredere politiske og samfundsmæssige udviklinger.

Forældet og ensidigt system
Der tages for eksempel ikke højde nok for nye erhvervsfremmetendenser såsom Mission driven innovation policy i EU.

Heller ikke de dynamiske og innovative samarbejder mellem private og offentlige aktører, som vi senest har set i håndteringen af blandt andet covid-19, eller den gryende forståelse af, at den offentlige sektor kan og bør spille en central rolle som forudsætning, investor og initiativtager i innovationsprocesser, der gavner alle i samfundet.

Groft sagt fremstår erhvervsfremmesystemet som noget, der er født ud af en politikforståelse fra 1980'erne og 1990'erne, hvor virksomhedernes vækst udelukkende er et mål i sig selv, og hvor den offentlige sektor ikke bør intervenere for voldsomt i markedet med potentielt konkurrenceforvridende indsatser.

I stedet skal de enkelte virksomheders egne formulerede behov danne grundlag for indsatserne. Logikken er, at løsningerne på enkeltvirksomhedernes problemer uomgængeligt leder til omsætning og arbejdspladser og dermed økonomisk vækst til gavn for hele samfundet.

Men denne grundantagelse vil vi gerne udfordre. Der er mange dygtige aktører, gode indsatser og stærke samarbejder i det danske erhvervsfremmesystem. Stor respekt for det.

Men hvis erhvervsfremmeindsatsen skal fastholde legitimitet og videreudvikles, er der i vores optik brug for at nytænke tilgangen.

Problemet er dog, at for få af de små og mellemstore virksomheder bruger innovationssystemet

Steffen Korsgaard med flere

Løser gårsdagens problemer
Med den nuværende efterspørgselsdrevne tilgang risikerer vi at bruge midlerne på at løse virksomhedernes problemer af i går i stedet for morgendagens samfundsmæssige udfordringer. Der er således brug for, at erhvervsfremmearenaen tør tage stilling og ændre på praksis.

Fælles for de nye erhvervsfremmetendenser er, at de anlægger, hvad vi kalder et systemisk perspektiv på erhvervslivets rolle i løsningen af samfundsmæssige udfordringer.

Det handler om, at løsningen på specifikke samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling, digitalisering samt bæredygtige byer og lokalsamfund er omdrejningspunkter for udvikling og innovation i virksomhederne. Med andre ord tænkes den enkelte virksomheds udvikling og vækst tæt sammen med de udfordringer, der præger samfundet.

For det andet fokuserer det på etablering af systemiske løsninger, der binder mange aktører – gerne på tværs af sektorer – sammen i innovationsorienterede partnerskaber.

Med andre ord ses den enkelte virksomhed som en del af et netværk af aktører med forskellige ideer, kompetencer og viden, der er afhængige af hinandens indsatser og samspil for at lykkedes med at innovere og nytænke.

Innovation er nøglen
Hvis vi skal ned ad den vej, skal vi have gjort op med idéen om, at virksomheders individuelt formulerede behov skal danne udgangspunkt for brugen af hovedparten af erhvervsfremmemidlerne.

Fokus bør i højere grad være på at sikre en bedre kobling mellem erhvervsfremme- og innovationsfremmesystemerne, for via denne kobling sættes den enkelte virksomhed ind i netværket med tværsektorielle aktører, der sammen vil kunne løfte de kolossale udfordringer, som samfundet er og til stadighed vil være præget af.

I innovationsfremmesystemet er der blandt andet med klyngerne, forsknings- og uddannelsesorganisationerne og Innovationsfondens programmer gode virkemidler til at realisere systemiske løsninger i innovative partnerskaber. Her sættes de samfundsmæssige udfordringer og samarbejder i centrum.

Problemet er dog, at for få af de små og mellemstore virksomheder bruger innovationssystemet, og det er netop her, at koblingen er vigtig, eftersom at erhvervsfremmesystemet har kontakt til rigtig mange af virksomhederne og kan henvise dem.

Hvis dette skal lykkes, kræver det, at erhvervsfremmesystemet får mere fokus på den systemiske tænkning, og ikke mindst, at incitamentsstrukturerne i erhvervsfremmesystemet ændres og samtænkes med dem i innovationsfremmesystemet.

I dag har få aktører såsom Dansk Industri, Dansk Erhverv og Kommunernes Landsforening stor indflydelse på de erhvervsfremmepolitiske prioriteringer, men det kræver nye erhvervsfremmealliancer, hvis vi i højere grad skal nedbryde sektorielle skel 

Steffen Korsgaard med flere

Offenligt-private samarbejder skal dyrkes
Ydermere er der behov for at fremme tværsektorielle samarbejder mellem den offentlige og private sektor.

De tværsektorielle samarbejder muliggør, at innovative løsninger skabes, hvor alle i samarbejdet profiterer af de forskellige erfaringer, færdigheder, kompetencer og idéer, der kombineres.

Gevinsterne er åbenbare for de fleste. Mens private virksomheder får indblik i faktiske behov, adgang til brugere, der kan give dem feedback på deres løsninger, og mulighed for at udvikle konkurrencedygtige produkter, der er gennemtestede og kvalificerede, får det offentlige løsninger, der er gennemtestede og kvalificeret af brugerne, og som taler direkte ned i konkrete behov målrettet den kultur og de arbejdsprocesser, som løsningerne skal fungere i.

Problemet er dermed ikke en manglende forståelse af, at tværsektorielle samarbejder er gode redskaber til at sammenkoble og udnytte de knappe ressourcer, der eksisterer på hver side af sektorerne.

Det handler snarere om, hvorvidt aktørerne er rede til at se redskabet som den strategiske løftestang, der skal til for at navigere succesfuldt.

Tid til nye erhvervsalliancer 
Endelig, hvis vi skal nå i mål med at integrere et systematisk perspektiv i erhvervsfremmesystemet, som fokuserer på erhvervslivets rolle i løsningen af samfundsmæssige udfordringer, bør også nye aktører og dagsordener bringes frem.

I dag har få aktører såsom Dansk Industri, Dansk Erhverv og Kommunernes Landsforening stor indflydelse på de erhvervsfremmepolitiske prioriteringer, men det kræver nye erhvervsfremmealliancer, hvis vi i højere grad skal nedbryde sektorielle skel til gavn for nytænkning og tværgående samarbejder.