Direktør på Hotel- og Restaurantskolen

Er du passioneret omkring hotel-, restaurant- og hospitality-verdenen og tiltrukket af at kunne gøre en samfundsnyttig forskel gennem uddannelser hertil? Og kan du realisere og balancere videreudviklingen af Hotel- og Restaurantskolen med en bæredygtig driftsøkonomi? Så er du måske den nye Direktør i Nordeuropas største brancheskole og Danmarks eneste monofaglige erhvervsskole.


Om stillingen

Som Direktør skal du tegne, sætte og drive retningen for fremtidens Hotel- og Restaurantskole i tæt og værdiskabende samarbejde med skolens bestyrelse, omverden og uddannelsesudvalg med ambitionen om at fortsætte den positive udvikling i at tiltrække, fastholde og uddanne elever, så de imødekommer behovene i en branche i rivende vækst. Samtidig omfatter hovedopgaven den daglige ledelse og ansvarlig drift og økonomistyring af skolen. Dertil kommer at drive succesfuld positionering og branding blandt interessenter og aftagere af skolens elever samt sikre indfrielse af ambitionerne og styring af projektsamarbejde og økonomi i forbindelse med planerne om at bygge en ny skole.

Om den ideelle profil

Den ideelle kandidat har solid indsigt i skolens områder fra nonprofit-organisation og/eller privat virksomhed og dokumenteret erfaring med et tilsvarende ansvar for drift, økonomi, forretningsudvikling og branding fra reguleret, kompleks organisation. Du er således en erfaren og stærk seniorleder, der brænder for ledelse og har erfaring med at sikre sund, transparent og forsvarlig økonomistyring og tilfredsstillende økonomiske resultater fra lignende stilling og organisation. Du færdes hjemmevant blandt mange forskellige interessenter og medbringer gerne et stort relevant netværk. Relevant videregående uddannelse anses som en fordel.

Som person og leder er du visionær og strategisk og har stærke forretningsudviklings-kompetencer samt solid økonomiforståelse. Du er dygtig til at bygge relationer og har et naturligt drive i forhold til at søge indflydelse og gennemføre forandringer, som du opnår gennem dine lederevner og din faglighed kombineret med politisk tæft, kommunikationsevner og personlig gennemslagskraft. Du er desuden resultatorienteret med øje for processen og fostrer en resultatorienteret, transparent og attraktiv virksomhedskultur, hvor medarbejderne trives og ledelsessamarbejdet er effektivt og værdiskabende.

Se den fulde stillingsbeskrivelse her.

Ansættelse og vilkår

Ansættelsen sker i henhold til Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område (chefaftalen), og stillingen er placeret i lønramme 37 med mulighed for forhandling af tillæg.

Stillingen slås op og ønskes besat pr. 1. august 2024. Tjenestested er Vigerslev Allé 18, 2500 Valby.

Interesseret?

Nordic Headhunting bistår Hotel- og Restaurantskolens bestyrelse i ansættelsesprocessen. Yderligere oplysninger om stillingen kan derfor fås hos Partnere i Nordic Headhunting, Birgitte Rasmussen på +45 2890 8527 / [email protected] eller Michael Grann på +45 2368 8372 / [email protected].

Frist

Ansøgning og CV sendes til Nordic Headhunting på [email protected] senest onsdag den 5. juni 2024. Stillingen kan også søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk baggrund eller religion.

Om Hotel- og Restaurantskolen
Hotel- og Restaurantskolen er Nordeuropas største brancheskole inden for hotel, restaurant og turisme, der uddanner højtkvalificerede medarbejdere til branchen og årligt omsætter for ca. 118 millioner DKK (2023).

Skolen er omfattet af Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og har i dag mere end 6.000 elever og kursister tilmeldt årligt, hvoraf ca. 850 elever dagligt færdes på skolen.

Til at sikre eleverne en uddannelse af kontinuerlig høj faglig kvalitet og gode fysiske rammer har HRS en organisation med ca. 150 medarbejdere.

Se også https://hrs.dk

 


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00