Danmark siger nej til ekstra milliardregning fra EU

Regeringen er ikke klar til at betale ekstra cirka ti milliarder kroner til EU’s langtidsbudget for at fylde hullerne som inflation, krig og migrationskrise har efterladt.

Vikarierende finansminister Morten Bødskov (S) vil ikke sende flere penge til EU.
Vikarierende finansminister Morten Bødskov (S) vil ikke sende flere penge til EU.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Det bliver ikke med Danmarks gode vilje, at EU-Kommissionen får ekstra små 500 milliarder kroner til at fylde de huller i EU’s langtidsbudget, som pandemiberedskab, krigen i Ukraine, inflation og flere arbejdsopgaver har efterladt i Bruxelles.

Vikar på finansministerposten, Morten Bødskov (S), melder til Altinget, at regeringen ikke er klar til at spæde til i de slunkne kasser kun halvvejs inde i budgetperioden, som løber fra 2021 til 2027.

”Fælleseuropæiske problemer kræver fælles svar, og nogle gange kræver det også penge. For eksempel hvis vi skal sikre den nødvendige støtte til Ukraine. Men en genåbning af EU’s flerårige budget er hverken nødvendig eller ønskværdig,” skriver han i en kommentar.

Læs også

Åbner Pandoras æske

Tirsdag meldte EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen ud, at der var behov for flere penge, fordi uforudsete hændelser som krigen i Ukraine, voksende inflation og stigende renter har ædt alt eksisterende råderum fra det små 9.000 milliarder kroner store syvårige EU-budget, der blev vedtaget i 2020.

Allerede da budgettet blev fastlagt, var Danmark stærkt skeptisk over for den store udskrivning. Det samme var en række andre lande. Derfor forudser Bødskov, at det kan blive en giftig affære at åbne budgettet igen.

Det risikerer at trække ud i lange diskussioner i en tid, hvor vi har brug for at vise sammenhold, og det vil medføre en dansk ekstraregning til EU på et betydeligt milliardbeløb.

Morten Bødskov
Vikarierende finansminister (S)

”Det risikerer at trække ud i lange diskussioner i en tid, hvor vi har brug for at vise sammenhold, og det vil medføre en dansk ekstraregning til EU på et betydeligt milliardbeløb. Vi skal i stedet fokusere på at bruge de nuværende midler klogere og udnytte det fulde potentiale for private investeringer for at understøtte den grønne omstilling og vores konkurrenceevne,” mener ministeren.

10 milliarder fra Danmark

Danmarks andel af regningen ligger som hovedregel på to procent af det samlede budget.

Derfor anslås den danske del af ekstraudskrivningen i en analyse af udspillet fra Folketinget til at ligge på cirka 10 milliarder kroner. 

Danmark står ikke alene med sin skepsis. Også lande som Holland og Tyskland er utilfredse med at skulle til lommerne.

Af de små 500 millliarder kroner, som EU-Kommissionen efterspørger, er 127 milliarder kroner øremærket til Ukraine og 112 milliarder til grænsekontrol og migrationshåndtering. Begge dele er sager, som Danmark ellers støtter, at EU fokuserer på.

Derudover skal der hældes omkring 75 milliarder kroner i at hjælpe det europæiske erhvervsliv med grøn omstilling og for at ruste dem i konkurrencen med omverdenen.

EU-Kommissionen beder også om 14 milliarder kroner til nye ansatte og forhøjede udgifter i Unionens egen administration og om 22 milliarder til nye uforudsete udgifter, der kan dukke op i resten af budgetperioden.

Den største post er dog på 142 milliarder kroner til forhøjede renteudgifter i forbindelse med det lån, som EU optog på landenes vegne for at finansiere den 5.600 milliarder kroner store genopretningsfond, som blev vedtaget samtidig med det syvårige budget. Dengang var der dog ingen, der havde forudset det rentehop, som siden er kommet til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

0:000:00