DI: Junglen af skatteregler bremser danskernes investeringslyst og vores iværksætterkultur

Finans Danmarks analyser viser, at særligt coronakrisen var katalysator for, at mange danskere gav sig i kast med investeringssporten, ligesom også aktieformuerne steg i samme periode. Det er godt. Men desværre har Danmark stadig nogle af de sværeste rammer for at investere i aktier, hvis vi sammenligner os med landene omkring os.

At få flere danskere til at turde investere og handle med aktier bør være en politisk prioritet, da det er et greb til at få den brede befolkning til at optimere egen økonomiske råderum i tredjealderen. Og så er det alfa og omega for iværksættere, der har behov for adgang til kapital, for at deres gode ideer fra papir til virkelighed.

Investeringer i aktier bidrager med andre ord til et mere robust samfund og et stærkere og mere innovativt erhvervsliv.

En skattejungle for nye investorer

Det er ikke let at være privat investor i Danmark. At finde rundt i sin egen beskatning af aktie- og kapitalindkomst er en gåde med 18 forskellige svar.

De mange kombinationer afhænger af indkomstens samlede størrelse samt fordelingen mellem aktieindkomst og øvrig kapitalindkomst. Og det er endda uden at se på beskatningen af afkastet ved boliginvesteringer, pensionsopsparinger og finansielle produkter med særlige skatteregler.

De mange beskatningskombinationer og uigennemsigtige strukturer sætter en bremse i dansk investeringskultur.

Sine Linderstrøm & Jacob Bræstrup
Chef for iværksætteri & skattepolitisk chef, DI

Ifølge Nordnet er det ikke manglende interesse, der afholder danskerne for at give sig i kast med aktier. Det er frygten for at gøre noget forkert og dermed blive ramt af skattesmæk. Faktisk vurderer de, at kompleksiteten i beskatning af investeringer er noget af det, de får allerflest henvendelser om. 

De mange beskatningskombinationer og uigennemsigtige strukturer sætter en bremse i dansk investeringskultur. Og så er der simpelthen nogle helt ulogiske huller i systemet. For mange danskere gælder for eksempel, at skatten på indkomst fra aktier købt for lånte penge er lavere end værdien af det rentefradrag, som lånet udløser. Det kunne let give anledning til aktiespekulation – hvis altså danskerne generelt havde en kinamands chance for at få øje på den finte.

Udfordringerne med en ugennemsigtig skattestruktur og myriader af skattesatser rammer ikke kun danskernes egne pengepunge. Det er også en barriere for at sikre kapital til nye iværksættere. De får begrænset adgang til kapital i opstarts- og skaleringsfasen. Og så rammes de af, at usikre investeringer, der giver gevinst, beskattes væsentligt hårdere end de løbende, stabile afkast, som det almindelige børsmarked kan tilbyde.

Danmark høster ikke egne frugter   

I dag ender mange gode danske ideer med at blive til succeser i udlandet frem for herhjemme. Det er ikke nødvendigvis dårligt for den pågældende virksomhed, men det er et problem for dansk økonomi. Hvis man nu skal være en lille smule polemisk, vil man sige, at vi ikke rigtigt høster egne frugter.

Danmark er et godt land at starte virksomhed i. Men vi ligger i bunden, når det kommer til at skalere dem.

Sine Linderstrøm & Jacob Bræstrup
Chef for iværksætteri & skattepolitisk chef, DI

Danmark er et godt land at starte virksomhed i. Men vi ligger i bunden, når det kommer til at skalere dem.

Spørger man virksomhederne selv, peger de på udfordringerne med at rejse kapital til vækstrejsen. Det er særligt de mindre virksomheder og iværksættere, der ikke er noterede på børsen, som er afhængige af adgangen til risikovillig kapital fra private investorer.
 
For at skabe en god investeringskultur i Danmark vil vi lade os inspirere af vores nordiske nabolande og indføre en simplere skattestruktur og en flad sats på maksimalt 30 procent af al kapitalindkomst.

Så vil investorer placere deres penge dér, hvor de får det største afkast i forhold til risiko; ikke dér, hvor kombinationen af skattesatser dikterer det. Samtidigt vil det gøre det nemmere for den enkelte dansker at gennemskue sin egen skattesituation og dermed skabe tryghed om investeringerne. Det er simpelthen for dyrt at lade være.