Hvert fjerde EU-direktiv overimplementeres trods syv års indsats for det modsatte

Danmarks implementering af EU’s orlovsdirektiv, som pålægger medlemslandene at øremærke ni ugers barsel til fædre, går for eksempel længere end mindstekravene, peger Dorte Sindbjerg Martinsen på.

EU stiller nemlig ikke krav om, at øremærkningen gælder medforældre, eller til hvor meget fædre skal kompenseres i deres barsel.

“Når vi siger, at medforældre også skal være omfattet, og når kollektive overenskomster kompenserer den øremærkede barsel til fædre med fuld løn, så kunne man kalde det en overimplementering i forhold til EU-direktivet. Men det har man valgt i Danmark ud fra en politisk proces,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

DN: Principperne skal skrottes 

De fem principper har ikke noget med overimplementering at gøre – jeg vil snarere kalde det en efterstræbelse på minimalimplementering

Jens la Cour
Chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening

Da S-regeringen videreførte de fem principper mod overimplementering, understregede daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) over for Altinget, at principperne skulle ses som en rettesnor, der kan fraviges, når “væsentlige hensyn” taler for det. Det kan for eksempel være hensynet til miljø eller forbrugerbeskyttelse. 

Hvorvidt det er tilfældet for 44 ud af 188 direktiver, der er blevet implementeret siden 2016, har Altinget spurgt hans efterfølger, erhvervsminister Morten Bødskov (S), om. Ligeledes har vi spurgt ham, om der bliver gjort nok for at nå målsætningen om at undgå overimplementering.

Det forholder ministeren sig dog ikke til.*

I en skriftlig kommentar lyder det i stedet, at det også er et mål for denne regering at undgå overimplementering.

“Det arbejde har vi været i gang med i snart et år, og på den tid har vi både nationalt og europæisk arbejdet for at skrue ned for byrderne,” skriver erhvervsminister Morten Bødskov og opridser de initiativer, som regeringen har videreført fra tidligere regeringer.

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener chefrådgiver i EU-miljøpolitik, Jens la Cour, at mindstemålene er en mærkelig måde at gå til implementering på. Ideen med direktiver er netop at give medlemslande mulighed for at skræddersy lovgivning til nationale behov, så længe mindstekravene er overholdt. 

Derfor ærgrer han sig over, at skiftende regeringer har videreført Venstres opfindelse om principper mod overimplementering, ligesom de har videreført implementeringsrådet i en ny form, der kaldes EU- og regelforum, men som fortsat ikke har nogle grønne organisationer om bordet.

Han frygter, at det kan gå ud over hensynet til natur og miljø som, ifølge ham, ikke er tydeligt nok i regeringens prioriteter. Det er desuden noget “vrøvl” at kalde en lov for overimplementeret, hvis ikke alle mindstemål er udnyttet til fulde, lyder det.

“De fem principper har ikke noget med overimplementering at gøre – jeg vil snarere kalde det en efterstræbelse på minimalimplementering. Det handler om at finde smuthuller og gøre det så skånsomt som muligt for industrien og landbruget fremfor skånsomt for naturen og miljøet,” som han siger.

Ingen konklusioner om redskabets effektivitet

Kravet om, at ministerierne skal tage stilling til, hvorvidt en lovgivning bryder med et af de fem principper, blev indført som et værktøj til at undgå overimplementering.

Men man kan endnu ikke konkludere noget entydigt om effekten af det redskab, mener Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Om det er et tilstrækkeligt værktøj, kan man ikke vurdere i sig selv, uden at man politisk forholder sig til de spørgsmål, som implementeringen stiller op. Hvis man overimplementerer, fordi der er nogle politiske hensyn, så er det sådan, det er, og så er det den måde, man griber EU-lovgivning an på fra dansk side,” siger hun.

“Men så må man stå på mål for det.”

*Artiklen er opdateret klokken 9:50 med svar fra ministeren.