Tradeshift-medstifter: Jeg er skeptisk overfor, om Danmark kan fastholde unicorns

Regeringen har en ambition om, at kommende danske unicorns skal blive i Danmark fremfor at rykke til udlandet.

Selv har jeg været med til at stifte unicornen Tradeshift, som nu har hovedsæde i San Francisco og reelt er en amerikansk virksomhed. Jeg er også formand for Tigerrådet under Dansk Erhverv, hvor vi arbejder på en vision for Danmark anno 2040. Her spiller fremtiden for "økonomien" og fremtidens vækstvirksomheder og eventuelle unicorns en central rolle.

I Danmark taler vi rørstrømsk om hæderkronede danske virksomheder, der er blevet milliardforetagender og som med mange lokalt ansatte bidrager til statskassen og bliver samfundsstøtter, som vi alle er stolte af.

Jeg har stor sympati for ambitionen om, at nye danske startups skal blive til unicorns og blive til en ny generation af samfundsstøtter. Jeg tror, at de fleste danske iværksættere er meget bevidste om den gave, som vi har fået i form af gratis uddannelse og et socialt sikkerhedsnet, mens vi byggede vores virksomheder i Danmark.

Hvis kommende generationer skal have de samme muligheder, som vi har haft, er det nødvendigt, at vi "betaler tilbage" via lokale skatter, vækst og arbejdspladser.

Er det overhovedet den rigtige ambition?
Men jeg er skeptisk overfor, om det kan lykkes at fastholde unicorns i Danmark, og om det overhovedet er den rigtige ambition.

Lad os dvæle ved definitionen af en dansk unicorn: Den skal have hovedkvarter i Danmark; den skal have en værdi på over en milliard dollar, og den skal helst børsnoteres i Danmark. Jeg synes i grunden, at det er en fjollet definition.

Bør kriterierne ikke være, at den er majoritetsejet af danske kapitalinteresser? Hvorfor betyder det noget, hvilken børs den er noteret på? Nasdaq København er en del af en amerikansk koncern.

Hvorfor betyder det noget, hvilken børs der understøtter handel med virksomhedens aktier? Et dansk selskab kan sagtens børsnoteres på Nasdaq i New York og derved få større visibilitet, adgang til kapital og likviditet i aktien. Og selskabet kan sagtens være majoritetsejet af danske penge selv på en amerikansk børs.

Tankerne om at skabe en dansk superfond ved at slå Vækstfonden, Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond er besnærende. Men for en vækstvirksomhed med kurs mod unicornstatus afgør ikke kun pengene valget af investor.

Det er i lige så høj grad investorernes netværk og den forretning, som de kan tiltrække. Her vil en dansk superfond stå svagt i konkurrencen med de internationale investorer.

Svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft
Hvad med arbejdspladserne? Ja, det vil være skønt, hvis vi kan skabe endnu flere højteknologiske arbejdspladser i Danmark. Men vi har en kæmpe udfordring med at levere tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Vi uddanner eksempelvis alt for få kvinder på mangelområder såsom it. Vi har en kæmpe udfordring med diversitet – måske fordi vi ikke har formået at gøre teknologiforståelse til en integreret del af vores uddannelser. Det er derfor helt afgørende, at teknologiforståelse bliver et fag i folkeskolen, og at hele det øvrige uddannelsessystem omstilles til en digital fremtid.

Man kunne også åbne vores uddannelser for flere udenlandske studerende, men her spænder vi også ben for os selv ved at lægge loft på andelen af engelsksprogede uddannelser.

Med ATV's forslag om at omlægge SU på kandidatuddannelsen til et rentefrit lån og med 20 procents godskrivning per år, man arbejder i Danmark efter endt kandidatuddannelse, vil vi ellers kunne levere masser af kvalificerede kandidater.

I Danmark er vores råstof vores uddannelsessystem og de dygtige og entreprenante kandidater, vi leverer indenfor vores styrkepositioner. Men vi får aldrig skabt grobund for nationale unicorns, hvis vi ikke skruer op for ambitionerne om at sikre diversitet og langt flere kandidater fra danske uddannelsesinstitutioner samt tilgang af udenlandsk højtkvalificeret arbejdskraft.

Skaber underskov af succevirksomheder
Et spørgsmål er, om hovedsædet behøver være i Danmark. For Tradeshift spillede tre faktorer ind.

Eventyr – vi ville ud i verden og erobre det amerikanske marked. Vi ville være "lokale" i Silicon Valley og blive en del af et økosystem, som dengang ikke eksisterede i Danmark. Kapital – vores tidlige investorer var alle udenlandske, og flere var amerikanske ikoner (PayPal og Intuit). Ved at flytte hovedkvarteret til San Francisco fik vi adgang til deres kapital, netværk og sparring. Erfaring og specialiseret arbejdskraft – Silicon Valley gav adgang til talent og erfaring, som ikke eksisterende i Danmark på tidspunktet.

Konstruktionen med erhvervsdrivende fonde har vist sig at være særdeles robust. Og hvis vi vil befæste vores styrkepositioner, bør vi overveje at skabe attraktive rammer for den næste generation af erhvervsdrivende fonde

Mikkel Hippe Brun
Medstifter af Tradeshift og formand for Tigerrådet under Dansk Erhverv

Mine erfaringer fra Tradeshift er nu ved at være ti år gamle. Meget har ændret sig siden, og Danmark har meget mere at tilbyde i dag: Der er nu fin adgang til kapital til de første vækstfaser; vi har efterhånden flere stærke økosystemer og erhvervsklynger, som sikrer krydsbestøvning mellem etablerede virksomheder og startups; vi har fået uddannet og tiltrukket specialiseret og højtuddannet arbejdskraft.

Masser af erfaring er vendt tilbage til Danmark. En stribe af dygtige iværksættere, som har haft succes med deres virksomheder i udlandet, er vendt tilbage til Danmark, og tidligere medarbejdere i de danske startups har skabt deres egne virksomheder. I fællesskab bliver der skabt en underskov af spændende og succesfulde virksomheder.

Skab attraktive vilkår for fonde
Jeg tror, at en del af ambitionen om at holde på danske unicorns bunder i en veneration for virksomheder, der i dag drives som erhvervsdrivende fonde.

De er blevet en del af vores fælles fortælling og det danske arvesølv. Konstruktionen med erhvervsdrivende fonde har vist sig at være særdeles robust. Og hvis vi vil befæste vores styrkepositioner, bør vi overveje at skabe attraktive rammer for den næste generation af erhvervsdrivende fonde.

I Israel har man haft stor succes med at skabe og eksportere teknologistartups til de amerikanske børser. De har skabe en uudtømmelig innovations- og startupfabrik.

Når en virksomhed rykker ud, træder en ny i dens sted. Jeg tror, at vi er godt på vej til at gøre Israel kunsten efter. Lad os omfavne denne bevægelse og konsolidere vores uddannelsessystem og de innovationsmiljøer og erhvervsklynger, som på så fin vis fostrer disse virksomheder.

Så kommer vi hverken til at mangle arbejdspladser og velstand i Danmark.